Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Claus Dreier ? ? ?
? - ? ? - ? ? - ? ? - ?
Johan Clausen Dreier Anna
Født: - Født: -
Død: 20. januar 1709 Død: -
Gift: -
Børn: Claus Johansen Dreier, Jochim Johansen Dreier, Corfitz Johansen Dreier og Christian Jørgen Johansen Dreier

Vivi Dreyer Rindebæk og Tove Dreyer kom med oplysningerne i 2007

Johan Clausen Dreier var:

Johan Clausen Dreier's børn med sin første hustru Anna var:

Skiftet beviste, at Claus Johansen Dreier var søn af Johan Clausen. De tre yngste sønner mødte op på egne vegne og på den ældste broders vegne, idet han var borte i krigstjeneste og ikke kunne opspores. Den næstældste søn, Jochum, var bosiddende på Lillebæk, og de to andre var begge underofficerer ved Fynske Landmilits Regiment. De fraskrev sig arv og gæld på forhånd!

Enken Else Elisabeth Piil oplyste, at hun var gravid. Hun fødte datteren Mette Cathrine Johansdatter, som var medarving, i oktober måned. Enkens stedfader, rektor ved Assens latinskole, Hans Stub, blev indsat som værge for den umyndige datter. Boet blev gjort op, men der var en stor gæld, så der blev 34 rigsdaler tilbage til deling mellem moder og datter.


Skifte efter afgangne Johan Clausen
Forrige Fuldmegtig ved Grefschabet Wedelsborg

Anno 1709 d. 30. Januarj hafuer ieg underskrefne Johan Johansen, på det høye Herskabs til Wedelsborg, deris Wegne tillige med 2de Dannemend, nemlig Rasmus Jensen og Jacob Hansen, bege af Huusbye, for at holde loulig Registrering og Wurdering til endelig Skiffte og Deeling effter afgangne Salig Johan Clausen, forige Forvalter ofver Grefschabet Wedelsborg, Imellem hans effterladte enche Else Elisabeth Piil med hendes Laugverge Rasmus Lauritzen Paa Schierbech, Birchedommer udj Grefschabet Wedelsborg. I medens Skiffte paastoed, paa dend Eene, og dend Sallig Mands forige Sallig Konis sammen auflede Børn paa dend anden side som er Claus Johansen Dreyer, Joachim, Corfitz og Christian Jørgen Dreyer, som erre enn hver deris Myndige Aar effter Louen, huor da er passeriet som følger, Nemlig Ved Tiltrædelse at Registrere og Vurdere Boens Middel og Formue Indfant sig, af dend Sallig Mands Effterladte Børn, Joachim, Corfitz og Christian Jørgen Johansen Dreyer, som baade paa Egne og deris Broder Claus Johansen Dreyers Vegne, frasagde dem Arf og Gield udj alle Maader og som der er 3de af dem udj Militaire tieneste, saa de iche kunde viide, om de ved dette foretagne Skifftes Sluttelse kunde være til Stæde det at underskrife, gaf de deris kiere Stifmoder denne deris Fragaaelse skrifftlig Afkalding og ragte hver andre Hænder derpaa, huilchen Afkalding lyder saaledis:

Kiendis Wij Underschrefne nembl. Ieg Joachim Johansen Dreyer udj Lillebech, Corfitz Johansen Dreyer og Christian Jørgen Dreyer, begge under Officierer wed det Fyhnske Landmilitier Regimente, paa egne og voris Broder Claus Johansen Dreyer, Soldat under Welbaarne Capitain Holkis Compagnie, hans Vegne, at saa som voris kiere nu Salig Fader, Johan Clausen Dreyer, hafuer fra 1ste May Anno 1707 og til nu afvigte 22. Januarj Indeværende Aar, da Gud hannem ved Døden bortkaldede, hafuer værit fuldmegtig ofver Grefschabet Wedelsborg, og som fornemmes hand Imidlertid ey nogen Regnnschab der for til det Naadige Herschab schall hafve giordt, tilmed viidis ey heller huad Viitløfftighed bemelte Voris Sallig Fader hoes Andre kand være udj, og os vel vitterligt hand sig Indted eller Lidet Midel hafuer effterladt, huor fore vj på egne og bemelte voris Broders Vegne hermed frasiger os Arfve og Gield effter bemelte voris Sallig Fader, Johan Clausen Dreyer, saa Vj aldelis Inted vil Arfve eller Gield udj nogen maader, og hafuer Vj Venlig om bedet Birchedommeren udj Grefschabet Seigr. Rasmus Lauritzen paa Schierbech, og Johan Johansen paa Wedelsborg dette med os til Witterlighed at underskrife og forzeigle.

Datum Wedelsborg d. 30. Januarj Anno 1709. Paa egne og Vor broder Claus Johansen Dreyers Vegne underskrifver Vj

Joachim Johansen Dreyer
Corfitz Johansen Dreyer
Christian Jørgen Johansen Dreyer

Og som Enken foregaf at være frugtsommelig ved dend Salig Mand, saa og for Cræditorernis skyld er Boen registreret og vurderet, og befandtis som følger:

(Her følger en flere sider detaljeret oplistning af indbo og løsøre – den får I senere)

Summa bedrager Sig Boens Formue 88 Rd. 1 mark, 2 skilling.

Enken blev tilspurdt om noget videre var som Boen til Indtægt kunde betegnes, huortil hun suarede nej, men foregaf, at hun tilhørde og eyede for sig selfver it boelig udj Haarbye, Lillebech kaldet, som hendis stif Søn Joachim Clausen paaboer; paa bemelte Boelig hun fremlagte hendis Morgen Gafves Bref som lyder ord effter andet som følger:

Kiendes Jeg underschrefne Johan Clausen Constitueret og beordret Fuldmegtig ofver Grefschabet Wedelsborg og hermed for alle giør Witterligt, at som ieg effter dend Almegtige Naadige Goede Guds guddommelige Providents og Forsiüfn (forsyn) paa min Begiering er blefven tilsagt og trolofved til et kierligt Ægtefelle, min høygunstige og meget fromme Patronjnde, dend höyedle og Welbaarne Frue, frue Mette von den Kula, Salig Welbaarne Herres Christians Banners til Friderichsgave (i dag Hagenskov), hendis Welbaarenheds egen Cammerpige, dend hæderbaarne, dydiege og gudelskende møe Else Elisabeth Piil, huortil Gud gifve fremdeelis Lyche og Welsignelse. Da for at lade see og kiende min Kierlige Affection og Hiertelaug til hende, gifver ieg med velbemelte begges voris høygunstige fromme Patronjnde, som der ofver med Herligheden er Oberherre, hendis Welbaarenheds Villie og Samtöche, gifvet og foræret fornefnte min Aller kierste trolofvede Fæstemøe, Else Elisabeth Piil, til én sig Morgen eller Fæstensgafve, det sig Boeligsted udj Haarbye Sogn, Lillebech kaldet som ieg til forn hafver paaboed, og nu af én mine sønner, Jochum Johansen beboes, som ieg af mehr Welbemelte voris gunstige fromme Patronjnde til fuldkommen Indløsnings Eye hafver bekommed siden min forrige Sallig Hustrues dødelig Afgang og min sidste Trolofvelse huilchet hun schal nyde og beholde til Evindelig sig Eyendom effter min død, om hun dend skulle ofverlefve paa dend maade mit Skiøde og Adkomst derpaa formelder efftersom hun fører langt ofver trei dobelt mehre af Middel, Boehafve og Løsøre, og deslige gode Mobilier (møbler), Ind udj fællig til mig end de andre, mine Ringe Boes Midler og Formue sig kand bedrage, formedelst mine Børn ved min forrige Sallig Hustru, tiid effter anden udj deris sallig Moders lefvende lifve hafver faaed saa vel derfor til Udflyning og udj andre Maader, at der ofver ickun lidet for mig effter hendis dødelige Afgang er ii Behold som iche nær kunde opløbe, til dend sallige Kones og min Begravelses Bekostning, med mehre, Lougen tilholder af egen Sterfboe schal udgiøres førend Arfvingerne noget kand Arfve, huor fore de indted med billighed effter min Død kand hafve hoes hende at søge eller prætendere til Arf; om hun min Død skulle ofverlefve, efftersom hun og som et ungt Menniske paa min Indstendige Begiering, og ved Voris höygunstige Welbemelte fromme Patronjnde for sørge for mig, begifve sig ind til mig, som een aldrende Mand, at hun mig til gode og gaa mig kierlig til Hænde, og der for vil ieg iche at hun effter min Død schal besuergis af mine Børn med noget videre dennem at gifve end hun self godvillig vil, og derfor her med forkynder dennem Guds Vrede og Straf, om de effter min Død skulle gøre hende nogen Fortræd imod hendes Villie, som ieg dog icke vil formode, og ey heller schal eller kand være af nogen Krafft dennom til Gafvn og Gode udj nogen Maader, effter som Jeg det iche hoes dennem i nogen Maader har forskyldt, mens de at hafve faaed deris fulde Jefning(?) forud fra mig og min sallig Hustrue som før er meldt, og der for schal hun af dennem efter min Død være umolestreret, Krafves og Skadesløs holdes for Fædrene og Mødrene Arf udj alle tenkelige Maader, huor for Jeg til ydermehre Bekræfftelse og Stadfæstelse dette med god Betenksomhed ieg villig med min egen Hand hafver skrefven og underschrefvet saa og mit Sædvanlige Signette hoes trögt, og allerydmyget om bedet, minhe Welbaarenhed, Voris Höygunstige fromme Patronjnde, höyedle og Welbaarne frue Mette von den Kula, dette med vitterligt gunstigt til ydermehre Bekrefftelse, at underschrifve og forsegle.

Datum Wedelsborg d. 19. April Anno 1708. Johan Clausen

Til Witterlig bekræftelse og Stadfæstelse underskrives og forseigles af mig
Sallig Christian Banners
Mette Kula

Formedelst Enken beretter, som før er meldt, at være frugtsommelig, er med Skifftets videre Foretagelse opsat til d. 29.October førstkommende, hvor Vj da hafver Indfunden os udj Sterfboen igien til Schifftets Endelige Fuldbringelse og som enken siden Seeniste Samling med en ung Datter, Mette Cathrina Johansdatter, er vorden forløst, alt saa er til Formynder og Værge anordnet og effter Loven tilfalden barnets Morfader, hæderlige og wellærde Hans Stub, Rector udj Assens Skole, og videre for rettet som følger

Dend Bortskyldige Gield

     Rigsdaler Mark Skilling
Anders Pedersen i Skydebjerg paa sin myndling Anna Jensdatters Vegne, forvant effter én til hannem af dend Sl. Mands udgifne Forskrifning af dato d. 21. julj 1708. Capital 13 2  
Rente deraf i 6 maaneder a 5 pro cento   1 15
Christian Skiøtte på Wedelsborg for det som Enken self tilstoed 10    
Johan Johansen sammesteds som enken I lige maade tilstoed 15 2  
Christen Skoffoged udj Huusbye fordret for Et Riis Papier som hand hafde kiøbt til den sallig Mand I Hadersleben 2 2  
Der foruden angaf Enchen self at være skyldig for Udtagne Sørge Tøy hoes Hans Thomsen i Odense 9    
Til Hans Christian Treven i Assens for udtagne Lintøy Til dend Sallig Mands Jordeklæder 2 2  
Laurs Storm på Tybryet for det reede Penge som enken Self tilstoed 1 2  
Summa Bortschyldig Gield 53 5 15

Ligeet og lagt blifver saa til skiffte og deling Imellem Moderen og Barnet 34 rd. 2 mark 2 sk., hvoraf Enken tilkommer 17 rd. 1 mark 1 sk. og barnet ligeledes 17 rd. 1 mark 1 sk. som Inde i Boen blifver bestaaende uden nogen Rente end til Barnet vorde atten Aar gammel. Imidlertid lofvet Moderen fornefvnte sit barn at opfostre og saa viit hendis Stand kunde være anstaalig med Christelig Optugtelse at forsørfve og det saa længe end til det selfver sit brød paa anden Stæder hos Gotfolch kand fortienne uden nogen Afgang i denne hendis Fædrene Arf; Huad sig stædet Lillebeck er angaaende, da effter de Enchen samme af dend sallig Mand til Morgengafve er vorden gifvet, forblifver hende og bemelte Stæd Lillebek alene effter Loven tilhørende at dette skiffte saaledis er til Ende bragt, testerer Vi underskrefne.

Datum Wedelsborg = ut Supra

Paa det høy-grefl. Grevschabs Vegne
Johan Johansen
Ofverværende Vurderingsmend
Rasmus Jensen
Jacob Hansen

Kilde: Fra: Wedellsborg skifteprotokol 1701-1719, folie 168 og flg. Sider. På film, Landsarkivet, Odense. Original findes på Wedelsborg Gods.Teksten er oversat til latinske bogstaver af Tove Dreier, men den oprindelige stavemåde er bibeholdt. Skiftet er oversat til nutidig retskrivning efter fattig evne, se følgende


Skifte efter afgangne Johan Clausen
forrige fuldmægtig ved grevskabet Wedelsborg

Anno 1709 den 30. januar havde jeg underskrevne Johan Johansen, på det høje herskabs til Wedelsborg, deres vegne tillige med to pålidelige og retskafne mænd, nemlig Rasmus Jensen og Jacob Hansen, begge af Husby, for at holde lovlig registrering og vurdering til endelig skifte og deling efter afgangne salige Johan Clausen, den forrige forvalter over grevskabet Wedelsborg, imellem hans efterladte enke Else Elisabeth Piil med hendes lavværge Rasmus Lauritzen på Schierbech, birkedommer udi grevskabet Wedelsborg, på den ene side, og den salige mands forrige salige kones sammen avlede børn, på den anden side. Disse er Claus Johansen Dreyer, Joachim, Corfitz og Christian Jørgen Dreyer, som er en og hver i deres myndige år efter loven. Da er passeret som følger, nemlig ved tiltrædelse at registrere og vurdere boets midler og formue indfandt sig, af den salige mands efterladte børn, Joachim, Corfitz og Christian Jørgen Johansen Dreyer, som både på egne og deres broder Claus Johansen Dreyers vegne, frasagde sig arv og gæld i alle måder, og da der er 3de af dem i militær tjeneste, så de ikke kunne vide, om de ved dette foretagne skiftes afslutning kunne være til stede, for det at underskrive, gav de deres kære stedmoder denne deres fragåelse skriftlig afkalding og rakte hver andre hænder derpå, hvilken afkalding lyder således:

Kendes vi underskrevne nemlig jeg Joachim Johansen Dreyer udi Lillebæk, Corfitz Johansen Dreyer og Christian Jørgen Dreyer, begge underofficerer ved det fynske landmilitær regimente, på egne og vores broder Claus Johansen Dreyer, soldat under velbårne kaptajn Holkis kompagni, hans vegne, at så som vores kære nu salig fader, Johan Clausen Dreyer, havde fra den 1. maj anno 1707 og til nu afvigte 22. januar i indeværende år, da Gud ham ved døden bortkaldte, havde været fuldmægtig over grevskabet Wedelsborg, og som fornemmes, at han imidlertid ej noget regnskab derfor til det nådige Herskab skal havde gjort, og tilmed vides ej heller hvilken vidtløftighed bemeldte vores salige fader hos andre kan være ude i, og os vel vitterligt, at han sig intet eller lidet midler havde efterladt, hvorfor vi på egne og bemeldte vores broders vegne hermed frasiger os arv og gæld efter bemeldte vores salige fader, Johan Clausen Dreyer, så vi aldeles intet vil arve eller gæld udi nogen måder, og vi har venlig bedt om birkedommeren udi grevskabet Seigneur Rasmus Lauritzen på Schierbech, og Johan Johansen på Wedelsborg dette med os til vitterlighed at underskrive og forsegle.

Datum Wedelsborg den 30. januar anno 1709.

På egne og vor broder Claus Johansen Dreyers vegne underskriver vi
Joachim Johansen Dreyer
Corfitz Johansen Dreyer
Christian Jørgen Johansen Dreyer

Og da enken foregav at være frugtsommelig med den salige mand, så og for kreditorernes skyld er boet registreret og vurderet, og befandt som følger:

(Her følger en flere sider detaljeret oplistning af indbo og løsøre – den får I senere)

Summa bedrager sig boets formue: 88 Rigsdaler 1 mark 2 skilling.

Enken blev tilspurgt om noget videre var som boet til indtægt kunne betegnes, hvortil hun svarede nej, men foregav, at hun tilhørte og ejede for sig selv en bolig i Hårby, Lillebæk kaldet, som hendes stedsøn Joachim Clausen bebor; på bemeldte bolig hun fremlagde hendes morgengaves brev som lyder ord efter andet som følger:

Kendes jeg underskrevne Johan Clausen konstitueret og beordret fuldmægtig over grevskabet Wedelsborg og hermed for alle gør vitterligt, at som jeg efter den Almægtige Nådige Gode Guds guddommelige forsyn på min begæring er blevet tilsagt og trolovet til en kærlig ægtefælle, min højgunstige og meget fromme patroninde, den højædle og velbårne frue, frue Mette von den Kula, salig velbårne herres Christians Banners til Frederiksgave (i dag Hagenskov), hendes velbårenheds egen kammerpige, den hædersbårne, dydige og gudselskende mø Else Elisabeth Piil, hvortil Gud give fremdeles lykke og velsignelse. Da for at lade se og kende min kærlige affektion og hjertelav til hende, giver jeg med velbemeldte begges vores højgunstige fromme patroninde, som der over med herligheden er overherre, hendes velbårenheds vilje og samtykke, givet og foræret førnævnte min allerkæreste trolovede fæstemø, Else Elisabeth Piil, til én sig morgen eller fæstegave, dette sit boligsted i Hårby Sogn, Lillebæk kaldet, som jeg tidligere har beboet, og nu af én mine sønner, Jochum Johansen bebos, som jeg af mer velbemeldte vores gunstige fromme patroninde til fuldkommen indløsningseje har bekommet, siden min forrige salige hustrus dødelig afgang og min sidste trolovelse, hvilket hun skal nyde og beholde til evindelig sin ejendom efter min død, om hun den skulle overleve på den måde mit skøde og adkomst derpå overbringer, eftersom hun fører langt over tre dobbelt mere af middel, bohave og løsøre, og deslige gode møbler ind i fælles til mig, end de andre, mine ringe bos midler og formue sig kan anbringe, formedelst mine børn ved min forrige salige hustru, tid efter anden i deres salige moders levende live har fået så vel derfor til udflytning og i andre måder, at der over kun lidt for mig efter hendes dødelige afgang er i behold som ikke nær kunne opløbe til den salige kones og min begravelses bekostning med mere, idet loven tilholder at egen dødsbo skal udrede, førend arvingerne noget kan arve, hvorfor de intet med billighed efter min død kan have hos hende at søge eller prætendere til arv; om hun min død skulle overleve, eftersom hun også som et ungt menneske på min indstændige begæring, og ved vores højgunstige velbemeldte fromme patroninde forsørge for mig, begive sig ind til mig, som en aldrende mand, at hun mig til gode og gå mig kærlig til hænde, og derfor vil jeg ikke, at hun efter min død skal besørges af mine børn med noget videre dem at give end hun selv godvillig vil, og derfor hermed forkynder dem Guds Vrede og Straf, om de efter min død skulle gøre hende nogen fortræd imod hendes vilje, som jeg dog ikke vil formode, og ej heller skal eller kan være af nogen kraft dem til gavn og gode i nogen måder, eftersom jeg det ikke hos dem i nogen måder har forskyldt, mens de at havde fået deres fulde del forud fra mig og min salige hustru, som før er meldt, og derfor skal hun af dem efter min død være umolestreret, krafves og skadesløs holdes for fædrene og mødrene arv i alle tænkelige måder, hvorfor jeg til ydermere bekræftelse og stadfæstelse dette med god betænksomhed jeg villig med min egen hånd har skrevet og underskrevet således og mit sædvanlige signet hos trygt, og allerydmyget om bedet, min velbårenhed, vores højgunstige fromme patroninde, højædle og velbårne frue Mette von den Kula, dette med vitterligt gunstigt til ydermere bekræftelse, at underskrive og forsegle.

Datum Wedelsborg den 19. april Anno 1708. Johan Clausen

Til vitterlig bekræftelse og stadfæstelse underskrives og forsegles af mig
Salig Christian Banners Mette Kula

Formedelst enken beretter, som før er meldt, at være frugtsommelig, er med skiftets videre foretagelse opsat til den 29. oktober førstkommende, hvor vi da har indfundet os i dødsboet igen til skiftets endelige fuldbringelse og som enken siden seneste samling med en ung datter, Mette Cathrina Johansdatter, er blevet forløst, alt således er til formynder og værge anordnet og efter loven tilfalden barnets morfader, hæderlige og vellærde Hans Stub, rektor udi Assens Skole, og videre for rettet som følger

Den bortskyldige gæld

        Rigsdaler Mark Skilling
Anders Pedersen i Skydebjerg på sin myndling Anna Jensdatters vegne, beslægtet efter én til ham af den salige mands udgivne forskrivning af dato den 21. juli 1708. Capital 13 2  
Rente deraf i 6 måneder a 5 pro cento   1 15
Christian Skytte på Wedelsborg for det som enken selv tilstod 10    
Johan Johansen sammesteds som enken i lige måde tilstod 15 2  
Christen Skovfoged i Husby fordret for et ris (500 ark) papir, som han havde købt til den salige mand i Hadersleben (Haderslev) 2 2  
Der foruden angav enken selv at være skyldig for udtagne sørgetøj hos Hans Thomsen i Odense 9    
Til Hans Christian Treven i Assens for udtagne hørtøj til den salige mands jordeklæder 2 2  
Laurs Storm på Tybryet for det rede penge som enken selv tilstod 1 2  
Summen af bortskyldig gæld 53 5 15

Ligeledes og lagt bliver så til skifte og deling imellem moderen og barnet 34 rd. 2 mark 2 sk., hvoraf enken tilkommer 17 rd. 1 mark 1 sk. og barnet ligeledes 17 rd. 1 mark 1 sk. som inde i boet bliver bestående uden nogen rente indtil barnet bliver atten år gammel. Imidlertid lovede moderen førnævnte sit barn at opfostre og så vidt hendes stand kunne være anstændig med kristelig optugtelse at forsørge og det så længe indtil det selv sit brød på anden måder hos godtfolk kan fortjene uden nogen afgang i denne hendes fædrene arv. Hvad sig stedet Lillebæk er angående, da efter da enken samme af den salige mand til morgengave er blevet givet, forbliver hendes og bemeldte sted Lillebæk alene efter loven tilhørende, at dette skifte således er til ende bragt, testerer vi underskrevne.

Datum Wedelsborg = ut Supra

På det høj-grevelige grevskabs vegne
Johan Johansen
Overværende vurderingsmænd
Rasmus Jensen
Jacob Hansen

     


Det følgende er uddrag af bogen Lauritz Maaløe: Assens gennem 700 år. Udgivet af Historisk Samfund for Odense og Assens Amter (1936). De anført kilder stammer fra bogen.

Assens som fæstning

Den 16. maj 1628 skriver Christian den fjerde i sit klangfulde sprog: "Hilser jer alle vor kære undersåtter, borgeren og bønder, som bygge og bo over alt i Vort Land Fyn, evindeligen med Gud og Vor Nåde. Vider at Vi have for godt og rådsomt anset efterskrevne vore købsteder, der udi førnævnte Fyn liggendes, nemlig Nyborg, Middelfart og Assens, landet til beskærmelse udi denne farlige tids tilstand at lade fortificere." (Dette var under den nedersaksiske - danske del af 30-års krigen).

Hvorledes og hvornår forsvandt voldene

Resens Atlas, som blev til i tiden omkring år 1690, beretter: "Gamle volde, som var ved magt i år 1627, men nu mesten er nedpløjede." En bekræftelse på disse ord findes i tingbogen for den 14. juli 1676 i en beskrivelse af byens hegn og gærder, fremkaldt af konsumtionsforpagter Jens Jacobsen, og afgivet af 8 synsmænd. De afleverede en lang og detailleret forklaring over forholdene, en jeremiade over forfaldne hegn, gærder og stenter, over baglåger og plankeværker, hvoraf en del er "ganske bort stjålen". De går byen rundt, og det eneste sted, hvor de træffer en stump vold og grav, er "om imod Lårgades port, for Johan Clausens Have, så vidt som den strækker sig, hegner vold og vand". (Johan Clausens have blev solgt efter svigersdatterens død i 1720).

Kilde: Side 22 og 37 i Bogen.

Byens Styrelse

Når denne periode, mens Lauge Hansen var borgmester, blev præget til det skandaløse af sløseri, indbyrdes splid og det som værre var, bundede dette først og fremmest i moralske skavanker hos førstemanden, borgmester Lauge Hansen, men utvivlsomt tillige i den - i Assens som andetsteds - herskende fattigdom. Når krybben er tom, bides hestene, og der var, gennem hele perioden, længe forud og lang tid efter, blot tomme krybber i Assens, i bedste fald med kun få undtagelser.

Den 22. maj 1694 fortalte tingbogen om et gilde, som Hans Thorsager havde deltaget i, og hvor stemningen havde været så høj, at man delvis har udtrykt sig på tysk: Da blandt anden lystighed, som de havde for, sagde tolderen Hans Nielsen Thorsager: "Nu vil vi drikke en skål for borgmesteren af Constantinopel", og så drak de en skål, og ved skålen sang han: "Der Bürgermeister von Constantinopel ist ein Hundsfot, ein Hanrei von Constantinopel". Da sagde rådmand Johan Clausen: "O, Hr. Tolder, syng intet det. I sidder for et åbent vindue. Det måtte hænde sig, at borgmesteren kunne spørge det, og tænke, at det måtte være om ham." Da svarede tolderen: "Hvad kommer det borgmesteren ved, hvad jeg synger? Jeg synger intet om ham, jeg synger om borgmesteren af Constantinopel." Vel drejede dette sig om formanden og svigerfaderen.

Den 21. oktober 1699 skete det sagtens enestående, at rådmændene Erich Nielsen og Johan Clausen lod borgmesteren arrestere, idet de beskyldte ham for at have brugt 100 rigsdaler af kirkens midler. Stiftamtet indberettede til kancelliet, der forelagde Kongen sagen, og stiftamtmanden fik befaling til at sørge for, at Lauge Hansen erstattede kirken beløbet og til at pålægge rådmændene en bøde på hver 50 rigsdaler til Skt. Hans Kirke i Odense. Selv forklarede ganske vist Lauge Hansen den 5. december 1699, at det slet ikke var ham, der skyldte Kirken de 100 rigsdaler, men hans afdøde svigerfader, Thomas Iversen, hvilket kancelli og amtmand åbenbart ikke havde tiltro til. Senere, den 9. marts 1700, fik dog rådmændene bøden eftergivet.

Nogle år senere stævnede Lauge Hansen rådmand Johan Clausen for skældsord. Denne var stærkt fortørnet over, at Lauge Hansen efter hans påstand har ladet sine folk skære tørv, sikkert i Enghaverne i Næsgyde, uden forud at have advaret Johan Clausen derom. Da borgmesteren nu har "spillet ham dette puds, skal han mage det så, at borgmesteren skal få en ulykke, så både han såvel som hans kone og børn skal vride deres hænder og græde derfor, og erindre det så længe, de lever". "Han vil mage det så, at Lauge Hansen skal glemme Gud, men aldrig ham." Denne sag kom for på tinget den 10. august 1700. Hvordan det gik med denne sag, vides ikke.

Byens små Bestillinger

I rådstueprotokollen for den 3. januar 1772 blev der anført alle de bestillinger, der gik på omgang. Væver Jochum Johansen var stokkemand (retsvidne).

Kilde: Siderne 199 - 2001, 214 i Bogen. Assens Tingbog for den 5 december 1699.

Den danske Skole

Den danske skole blev lovfæstet i 1683 ved Christian den Femtes Danske Lov, hvor det blev påbudt, at skrive- og regneskoler skulle forordnes og forsørges af magistraterne.

I 1684 klager skolemester Søren Due til biskoppen over, at en del kvinder inddrager de fleste af børnene fra skolen under deres information, ham til stor afgang, og børnene ikke uden skade. Dette er ulovligt.

Der læses da til tinge en advarsel mod ulovligt skolehold. Magistraten selv derimod synes fremdeles upåvirkelig. I 1686 tager så Borgerskabet initiativet og foreslår at ansætte Johan Clausen som skolemester, og samtidigt et helt lønregulativ. Skolemesteren skal fremtidigt nyde 10 rigsdaler af næssets græsningspenge, og de skal betales ham pinseaften af byens (avlsbrugernes) oldermand. Videre skal han ugentlig nyde en fragt til Odense med sin vogn og sine heste og befordre den svenske post, så længe den her igennem passerede, og hvis dette ophørte, da den danske post. Skolemesteren fik således her et lille ben ved tillige at blive vognmand. Fremdeles skulle der tillægges ham to af byens jorder, en øljord og en kæmnerjord. Derimod skulle han betjene og opvarte skolen og ikke foretage sig andet, altså udover vognmandsforretningen, uden magistratens og menighedens Vilje.

Kilder: Side 306 - 307 i Bogen, Assens Rådstueprotokol den 3. oktober 1684 og den 26. februar 1686

P. S. Bogen om Assens gennem 700 år betragtede skolemester Johan Clausen og rådmand Johan Clausen som to personer.

Den tradionelle hovedpostrute melem København og Hamborg gik over Assens - Årøsund indtil 1864. De rejsende gav liv i den lille by. De måtte indkvateres, og i den store studehandels tid måtte kvæget opstaldes [K. V. Sørensen: Assens - min by og egn. I Henning Dehn-Nielsen: Vest og Nord Fyn side 96 - 102. Turistårbogen 1982]

Web-editor: frode @ engbaek . com Antal besøgende: Sidst opdateret: 11. november 2008