| Engbæk's hjemmeside | Engbæk's Familie | ||
| Niels Andreas Nielsen Engbæk | Anna Kristensen Damgaard | ? | ? |
| 1887 - 1970 | 1890 - 1975 | ? - ? | ? - ? |
| Erik Engbæk, Anetavle | Ellen Bjørn Hansen | ||
| Født: 2. oktober 1922 på Langesminde, Oure Sogn, Gudme Herred | Født: 7. august 1925 | ||
| Død: 7. april 2000 | Død: 29. juni 1997 på Svendborg Sygehus | ||
| Gift: 19. juli 1947 | |||
| Børn: Niels Bjørn Engbæk og Annelise Engbæk | |||
Erik Engbæk's civile uddannelse:
Erik Engbæk's millitære uddannelse og karriere:
Et uddrag af Erik Engbæk's andre tillidshverv:
Erik Engbæk købte Grønnemosegård den 1. marts 1968.
Erik Engbæk solgte matrikel 11i på 1.416 m2 i Oure By og Sogn i april 1970.
Ifølge frugttræstællingen i 1977 var den 6.920 æbletræer og 830 pæretræer på 9,3 hektar.
Erik Engbæk overdrog Langesminde den 31. december 1986 til sin datter og svigersøn, Annelise og Preben Engbæk.
I anledning af sin udnævnelse til Ridder af Dannebrog den 25. januar 1991 skrev Erik Engbæk følgende om de vigtigste begivenheder i sit liv til Ordenskapitlet:
Min første skoletid forløb i Oure Friskole, som var og stadig er en skole stærkt præget af Grundtvig og Kold. Som elleveårig kom jeg i mellemskole på Ida Holsts Realskole i Svendborg og fortsatte derefter på Svendborg Statsgymnasium, hvor jeg blev student i 1941. Derefter gik jeg i gang med min landbrugsuddannelse, som foregik på kendte fynske gårde.
I 1944 blev jeg optaget som elev på Næsgård Agerbrugsskole på Falster. Efter et år som forvalter på en større gård overtog min kone og jeg min fødegård Langesminde i forpagtning i 1947. I 1957 overtog vi gården som ejendom. I 1986 overtog min datter og svigersøn Langesminde og er således femte generation på gården.
En årrække havde vi nabogården Grønnemosegård, Hovvej 11 i Oure, i forpagtning, og i 1967 købte vi gården. I 1969 flyttede vi til Grønnemosegård, hvor vi stadig har bopæl. I 1966 blev Isebækgård, som også er beliggende i Oure, købt af en direktør fra Tuborg og det blev min opgave at drive og passe denne gård indtil 1985, hvor ejeren afgik ved døden og gården blev solgt.
Det landøkonomiske arbejde interesserede mig stærkt. Jeg var medstifter og første formand for Svendborg og Omegns Landboforenings regnskabsudvalg. Blev senere medlem og formand for landboforeningens planteavlsudvalg. En årrække var jeg desuden medlem af Landboforeningens bestyrelse. I midten af halvtredserne var jeg medstifter og senere formand for Fyens Stifts Sukkerroe Eksport med leverancer af sukkerroer til Sverige, Finland og Vesttyskland. Jeg var en årrække medlem af bestyrelsen for Danske Landboforeningers Frøforsyning i Roskilde.
I 1952 blev jeg medlem af Hjemmeværnet, og efter en tid som delingsfører og næstkommanderende blev jeg i 1962 udnævnt til kompagnichef med rang af kaptajn. I 1969 måtte jeg på grund af stærkt arbejdspres opgive denne stilling, men jeg fortsatte som menigt medlem, hvilket jeg stadig er.
I 1958 blev jeg indvalgt i det daværende Oure-Vejstrup Sogneråd. Ved kommunesammenlægningen i 1970 fortsatte jeg i den nye kommunalbestyrelse for Gudme Kommune som kulturudvalgsformand i otte år. I 1982 blev jeg genvalgt og blev formand for ejendomsudvalget som også var planlægningsudvalg. I 1990 stoppede jeg definitivt med det egentlige kommunale arbejde. Jeg er dog stadig formand for hovedbestyrelsen for Gudme borgerligt sociale Boligselskab.
I begyndelsen af halvfjerdserne blev jeg folketingskandidat for Venstre i Fyns mindste kreds, Kertemindekredsen, og oplevede dermed en række spændende valg uden dog selv at opnå valg. Foruden ovennævnte hverv har der også trods alt været tid til mindre arbejdskrævende poster. Jeg var en årrække medlem af bestyrelsen for Vejstrup Ungdomsskole. Som avler til Svendborg Konservesfabrik var jeg en del år formand for Ærtedyrkerforeningen. En bestyrelsespost i A/S Lundeborg Havn er der også blevet tid til.
Omkring 1950 var jeg med til som formand at starte Oure Andelsfryseri, som faktisk skabte en mindre revolution i de mange husholdninger.
De mange gøremål uden for egen bedrift har naturligvis kun været muligt ved hjælp af min dygtige hustru og mange gode medarbejdere. Jeg har både i ind- og udland mødt en mængde interessante mennesker, som på forskellig vis har præget vor tilværelse, men mange er desværre gået bort. Nu er dagligdagen for os blevet mere rolig, og landbruget, som jeg stadig passer med egne maskiner, optager hele min hverdag.
Erik Engbæk
Hovvej 11
5883 Oure
| Web-editor: frode @ engbaek . com | Antal besøgende: |
Sidst opdateret: 11. februar 2007 |