Liselotte fortæller om sin far og mor:

Tage Engbæk blev født den 29. juli 1912 på Langesminde, Oure sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt. Han tog almindelig forberedelses eksamen i 1931 fra Haahrs skole. Fra maj 1927 til oktober 1928 var han i lære hos sin farbror, Frode Engbæk Nielsen, Hjørring Privatbaner. Han blev civilingeniør, cand. Polyt. i 1938 med karakteren 4,78 fra Polyteknisk Læreanstalt i København.

Efter sin eksamen i perioden fra den 5. februar til den 30. november 1938 arbejdede Tage på Teknologisk Laboratorium, Polyteknisk Læreanstalt.

Den 1. december 1938 blev han ansat hos A/S Ginge Fabrikker i København, hvor han arbejdede indtil 1946.

Fra sin bolig i Gentofte og frem til 1950 arbejdede Tage som rådgivende ingeniør.

Derefter flyttede han til Kirke Værløse, hvor det tidligere mejeri blev omdannet til et værksted og bolig, Her startede Tage fremstillingen af jukebokse efter amerikansk forbillede.

Under den store Polio epidemi i 1950 blev Tage alvorlig syg af polio (børnelammelse). Han var indlagt på Blegdampshospitalet i 2 år, hvorefter familien flyttede til Hvidovre. Han arbejdede på et revalideringscenter indtil 1965.

For at hjælpe med vejrtrækningen, mens han sov, fik han en vippeseng. Han konstruerede selv en mindre vippeseng, som kunne være i bilen. Desuden fik han en fodstyret bil, som han tog kørekort til.

I sit sidste år boede han på Ortopædisk Hospital på Hans Knudsens Plads i København.

Esther Jensen blev født den 2. marts 1915 i København. Hun tog mellemskole eksamen fra Ole Suhrsgade skole i København.

Hun har taget eksamen fra Det tekniske Selskabs Kunsthåndværkerskole og blev derefter modelsyerske hos Frøken Leervang i København.

Hun holdt op med at arbejde, da hun blev gift, men hun genoptog arbejdet hos Frøken Leervang under sin mands sygdom i perioden 1952 -1954. Esther boede hun hos sine forældre, Marie og Niels Jensen i Fåborg Gade, København Ø.

Ester døde den 12. september 2006, og hun blev bisat fra Kapellet på Roskilde Amtssygehus den 18. september 2006.

Den 3. januar 1962 skríver dagbladet BT følgende:

Polio-ramt bilist styrer med foden.

Første danske køretilladelse til bilist, der ikke kan bruge sine arme.

Civilingeniør Tage Engbæk ved rattet af Danmarks første fodstyrede bil ...

Indsatsen for at hjælpe krigsinvalider og polioramte mennesker til at blive motoriserede, har siden krigen været stor og beundringsværdig både i England og i USA. Herhjemme har vi altid været lidt sene i denne sag, som ellers nok fortjener opmærksomhed, idel vel ingen har så betydeligt et behov for motortransport, som netop de handicappede.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at der nu er kommet et system til landet, som vil kunne anvendes af invaliderede, som ikke kan bruge deres arme. Endda et system, som vil gøre det fuldt forsvarligt for disse mennesker at køre bil.
Aggregatet, som er simplere, end man skulle tro, er installeret i en amerikansk vogn til civilingeniør Tage Engbæk, hvis invaliditet skyldes eftervirkningerne af et polioangreb under den sidste store epidemi.
Civilingeniøren har takket være sit kendskab til teknik medvirket til importen af det såkaldte “Foot Driving Control” apparat, som virker ved en drejeskive, monteret i bunden af bilen og betjenes af venstre fod, mens den højre er fri til speeder og bremse. Systemet kræver servo-assistance af såvel styring som bremser, samt automatisk gearskifte, og det har derfor været nødvendigt at montere det i en amerikansk bil, hvori disse ting fandtes i forvejen.
Der er imidlertid gået et stort arbejde og en bunke korrespondance forud for leveringen af Danmarks første fodstyrede bil. Invalideforsikringsretten og Landsforeningen for Polioramte har begge bidraget til at muliggøre civilingeniørens motorisering, ligesom de motorsagkyndige har stillet sig højst forstående og interesserede i sagen.
Forud for hele projektet er civilingeniør Tage Engbæks bevægelses muligheder blevet filmet, og filmen sendt til USA, hvor man har konstrueret apparatet efter hans specielle behov. Hr. Engbæk kan løfte venstre hånd en lille smule, nok til, at han kan betjene et par af instrumentbordets knapper, når disse bliver flyttet helt frem foran rattet, som han overhovedet ikke bruger under sin kørsel. Når det fremdeles er monteret, skyldes det, at den ændrede køremåde ellers ville betyde, at kun hr. Engbæk kunne betjene bilen, hvilket selvsagt ikke er praktisk.
For tiden lærer civilingeniøren at køre med det ny system, som han klarer med gode fremskridt. Om kort tid skaI han til køreprøve på ganske samme vilkår som alle andre. Hr. Engbæk har haft kørekort i 20 år, og det er derfor kun den ny køremåde, der skal ekserceres ind til at blive helt naturlig for ham.
Det eneste beklagelige ved sagen er, at det amerikanske system i dette tilfælde har kostet 9.000 kr., men hr. Engbæk mener, at det i fremtiden må kunne fremstilles langt billigere
Man kan slet ikke forstå, at beløbet kan blive så stort, siger civilingeniøren, og når jeg er gået ind på at fortælle B. T. om sagen, er det netop. fordi jeg håber på, at man kan finde frem til en billigere løsning, som kan komme andre til gode.
Jeg skal dog understrege, at det ikke er fra dansk side, prisen har nået disse højder, tværtimod har man været særdeles hjælpsom og kulant overalt, hvor mit problem har været forelagt. Jeg håber imidlertid at have banet vejen for en ting, som må kunne betyde meget for mange af mine ligestillede. I USA ved jeg, at der kører over 200 fodstyrede biler.

Web-editor: frode @ engbaek . com

Antal besøgende:

Sidst opdateret: 02. oktober 2006