| Engbæk's Hjemmeside | Engbæk's Familie | ||
| Christian David Bech | Ane Karoline Sørig | ||
| 1864 - 1928 | 1874 - 1939 | 1891 - 1966 | 1894 - 1978 |
| Martin Christian Gaardlund | Asta Bech Gaardlund | ||
| Født: 7. maj 1915 på Heden, Råbjerg Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt | Født: 25. september 1921 i Klitlund, Råbjerg Sogn | ||
Død: 7. februar 1994 på Frederikshavn Sygehus |
Død: 25. marts 2008 i Ålbæk |
||
Gift: 26. marts 1942 i Ålbæk Kirke |
|||
Børn: Frede Bech Gaardlund, Ove Bech Gaardlund og Birgitte Bech Gaardlund |
|||
Martin Christian Christensen blev født den 7. maj 1915 og døbt den 18. juli 1915. Moderens alder var 40 år. Skrædder Niels Christian Christensens hustru Thomine Jensen fra Ålbæk bar barnet. Fadderne var pige Nikoline Marie Christensen fra Heden, forhenværende husejer Jens Peter Christensen fra Ålbæk, ungkarl Jens Peter Christensen fra Heden. I henhold til skrivelse af den 28. maj 1945 fra politimesteren i Frederikshavn fik han navneforandring til Martin Christian Gaardlund [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1915 - 1929 side 1 opslag 3] |
Asta Bech blev født den 25. september 1921 og døbt den 20. november 1921 i Ålbæk Kirke. Forældrene var husmand Christian David Bech, 29 år, og hustru Ane Karoline Sørig, 26 år, af Klitlund. Fadderne var barnets moder, pige Anna Houkjær og ungkarl Andreas Sørig fra Lodskovvad, ungkarl Janus Troldborg fra Troldborg. Navneforandring i henhold til skrivelse af 28. maj 1945 fra politimesteren i Frederikshavn til Asta Gaardlund [Råbjerg Sogn, kirkebog 1915 - 1929 side 84 opslag 87] ] |
Ved folketællingen i 1921 boede Martin Christian Gaardlund hos sin familie på Heden i Råbjerg Sogn: |
Ved folketællingen i 1925 boede Asta Gaardlund hos sin familie i Klitlund: |
Martin Christian Christensen blev konfirmeret den 7. april 1929 i Råbjerg Kirke [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1915 - 1929 side 151 opslag 149] |
Asta Bech blev konfirmeret den 6. oktober 1935 i Ålbæk Kirke. Forældrene var husmand Christian David Bech og hustru Ane Karoline Sørig fra Klitlund [Råbjerg Sogn, kirkebog] |
Ungkarl og husmand Martin Christian Gaardlund af Skagen Landsogn blev viet den 26. marts 1942 i Ålbæk Kirke til pige og husassistent Asta Bech af Klitlund, datter af husmand Christian David Bech og hustru Ane Karoline Sørig af Klitlund, Råbjerg sogn. Forloverne var brudens fader og gårdejer Adolf Nimand Christensen fra Napstjært i Elling Sogn [Råbjerg Sogn, kirkebog]
Martin Christian Gaardlund og Asta Bech Gaardlund's børn er:
Martin Christian Gaardlund døde den 7. februar 1994 på Frederikshavn Sygehus, og han blev begravet den 11. februar 1994 på Hulsig Kirkegård
Asta Bech Gaardlund døde den 25. marts 2008 i Ålbæk, og hun blev begravet den 1. april 2008 på Hulsig Kirkegård [Dødsannonce i Nordjyske Stiftstidende den 26. marts 2008]
Asta Bech Gaardlund, Stationsvej, Ålbæk er død 86 år
Hun var født, og opvoksede på gården Bækbo i Klitlund, og hun tilbragte her sin barndom og ungdom afbrudt af kortvarige pladser i huset.
Asta giftede sig i 1942 med sin ungdoms kærlighed Martin, og sammen erhvervede og drev de gården Lundholm i Hulsig i mange år med stor flid og dygtighed.
Det blev et tidssvarende mønsterbrug med nye bygninger og tilkøb af landbrugsjord, samt nabogården Krøg. Udover at drive et traditionelt landbrug forsynede de i mange år en stor del af skagboerne med kartofler og jordbær.
Parret høstede stor anerkendelse for landboflid og modtog Jyske Landboforeningers sølvmedalje og diplom for mønsterlandbrug, samt sølvbæger fra Hedeselskabet for hedeopdyrkning.
I 1984 trak ægteparret sig tilbage og overlod jordbruget til sønnerne.
Hos Asta og Martin Gaardlund var der stor gæstfrihed.
Deres hjem var et kært sted at besøge med et fantastisk familiesammenhold. Astas motto var: "Vi skal mødes, så længe vi kan”. Hun var en markant person, var samfundsorienteret og havde sine meningers mod, men var samtidig et meget vellidt og beskedent menneske.
Hun blev enke i 1994, og et tiltagende dårligt helbred medførte i 2000 ophold i en ældrebolig i Ålbæk.
Hun deltog i alle fællesaktiviteter i Aktiv og fik en god tid, indtil hun for et halvt år siden blev ramt af svær sygdom.
Asta Gaardlund efterlader tre børn, tre børnebørn og et oldebarn
Kilde: Nordjyske Stiftstidende den 2. april 2008
| Web-editor: frode @ engbaek . com | Antal besøgende: |
Sidst opdateret: 23-Aug-2010 |