Ungkarl Christen Jensen af Heden og pigen Malene Thomasdatter, tjenestepige af Kyllesbæk blev viet den 17. november, den 23. søndag efter trinitatis 1816. Forloverne var Christen Pedersen af Troldborg og degnen Søren Nielsen [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1814 - 1836 side 133 opslag 104]

Christen Jensen og Malene Thomasdatter's børn var:

• Karen Marie Christensdatter blev født den 24. februar 1819, hjemmedøbt den 26. februar 1819 og døbt på langfredag, den 9. april 1819. Barnet blev båret af tjenestepige Marianne Sørensdatter af Ålbæk. Fadderne var tjenestepige Ane Jensdatter af Lodskovvad, tjenestekarl Anders Sørensen af Ålbæk, plovdrivende husmand Thomas Jensen af Heden og tjenestekarl P. Jensen af præstegården [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1814 - 1836 side 55 opslag 43].
  Karen Marie Christensdatter, 11 år, af Kyllesbæk døde den 12. februar 1830, og hun blev begravet den 28. februar 1830 [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1814 - 1836 side 215 opslag 126]
• Jens Christian blev født den 9. juli 1826, hjemmedøbt den 9. juli og fremstillet i kirken den 6. august 1826. Han blev båret af konen Ingeborg Jensdatter af Sovkrog. Fadderne var tjenestepige Bine Andersdatter af Kyllesbæk, Thomas Jensen, Heden, Lars Nielsen, Sovkrog, Peder Jensen af Jennet, alle jordbrugere [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1814 - 1836 side 20 opslag 19].
  Jens Christian Christensen af Kyllesbæk døde den 7. november 1828, og han blev begravet den 16. november 1828. Han blev 2 år og 17 uger gammel [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1814 - 1836 side 199 opslag 122]
• Jens Christian Christensen blev født den 2. marts 1831, og døbt den 16. marts 1831. Han blev båret af konen Kirsten Jensdatter af Heden. Fadderne var Ane Sophie Christensdatter hjemme hos moderen, Thomas Jensen Sanddige af Heden og Niels Nielsen af Kyllesbæk [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1814 - 1836 side 29 opslag 28, samt K.F.C.]
  Jens Chr. Christensen blev konfirmeret den 1. søndag efter påsken i 1845. Han havde gode religionskundskaber og god opførsel [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1837 - 1854 side 106 opslag 64]
• Karen Marie Christensdatter blev født den 1. oktober 1835, hjemmedøbt den (ingen dato) oktober 1835, og dåben blev konfirmeret den 1. november 1835. Hun blev båret af møllerens kone af Sovkrog Mølle. Fadderne var Ane Jensdatter af Heden, Peder Kudsk af Jennet, Thomas Heden og Thomas Svendsen af Heden [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1814 - 1836 side 81 opslag 68].
  Karen Marie Christensdatter på Heden blev konfirmeret den 7. april 1850. Hun havde temmelig gode kristendomskundskaber og god opførsel [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1837 - 1854 side 125 opslag 86]

Ved folketællingen i 1834 boede familien på Heden, Råbjerg Sogn:
Christen Jensen, 53 år, gift, plovdrivende avlsbruger
Malene Thomasdatter, 43 år, gift, hans kone
Jens Christian Christensen, 3 år, deres søn

Ved folketællingen i 1840 boede familien på et boelssted på Heden, Råbjerg Sogn:
Christen Jensen, 58 år, gift, bolsmand, nærer sig af sin lod
Malene Thomsdatter, 49 år, gift, hans kone
Jens Chr. Christensen, 9 år, barn
Karen Marie Christensdatter, 5 år, barn

Ved folketællingen i 1845 boede familien på et boelssted på Løth heden, Råbjerg Sogn:
Christen Jensen, 64 år, gift, bolsmand
Malene Thomasdatter, 54 år, gift, hans kone
Jens Christensen, 14 år, barn
Karen Christensdatter, 9 år, barn
De var alle født i Råbjerg Sogn

Ved folketællingen i 1850 boede familien i et hus på Heden, Råbjerg Sogn:
Jens Chr. Christensen, 19 år, ugift, hedebonde, husfader
Christen Jensen, 69 år, gift, aftægtsmand
Malene Thomsdatter, 59 år, gift, hans kone
Karen Marie Christensdatter, 15 år, datter
De var alle født i Råbjerg Sogn

Ved folketællingen i 1855 boede familien hos sønnen i et hus på Heden, Hvidemose Skoledistrikt:
Jens Christian Christensen, 24 år, ugift, husfader, lever af sin jordlod
Christen Jensen, 74 år, gift, hans fader, som forsørges af ham
Malie Thomsen, 64 år, gift, hans moder, som forsørges af ham
De var alle født her i sognet og lutheranere

Ved folketællingen i 1860 boede familien hos sønnen i et hus på Heden i Hvidemose Skoledistrikt:
Jens Christian Christensen, 29 år, gift, husfader og jordbruger
Maren Andersen, 33 år, gift, hans hustru
Malene Christensen, 3 år, datter
Christen Jensen, 79 år, gift, aftægtsmand
Malene Thomsen, 69 år, gift, hans hustru

Ved folketællingen i 1870 boede familien hos sønnen i et hus på Heden
Jens Christian Christensen, 42 år, gift, husfader og avlsbruger
Maren Andersen, 42 år, gift, husmoder
Malene Christensen, 12 år, barn
Christian Christensen, 5 år, barn
Anders Martin Christensen, under 1 år, barn
Christen Jensen, 88 år, gift, fader, aftægtsmand
Malene Thomsen, 78 år, moder, aftægtskone

Christen Jensen, 90 år, døde den 23. juli 1872, og han blev begravet den 28. juli 1872. Han var aftægtsmand på Heden [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1853 - 1879 side 346 opslag 227]

Malene Thomasdatter, 85 år, døde den 13. juni 1876, og hun blev begravet den 20. juni 1876. Hun var aftægtsenke hos Kristian Kristensen på Heden [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1853 - 1879 side 367, sidste side, opslag 248]
Malene Thomasdatter, 85 år, enke efter Christen Jensen, Heden, døde den 13. juni 1876 af alderdom [Dødsattest B126-7]

I følge sørullen havde han søpatentnummer 624:

• 1804: 63 tommer (164,8 centimeter) høj, søvant, udskrevet den 23. april 1804 i Ålborg, mødte den 2. maj 1804, forskud 4 rigsdaler.
• 1808: udskrevet den 13. februar 1808, mødte den 15. marts 1808, samme dag afsendt til Århus, et tidligere togt, halv befaren.
• 1812: udskrevet 1806??, tre togter, halv befaren, rejsepenge til Sæby, ugift, ej hjemkommen, i engelsk fangenskab, var 1811 ved Fladstrand Roflotille, han gjorde tjeneste på Kanon Chaloupen Prisen nummer 2, hvor han var anført som halv befaren af 3. Jyske Distrikt, udskrevet 1. marts 1811, han faldt i engelsk fangenskab, da han den 4. juli 1811 deltog i et angreb på en stor konvoj ved Hjelm.

I Danske og Norske Sø-Heltes Bedrivter fra År 1797 til 1813 ved J.P. With fra 1819 på side 171 findes:

Underdanigst Rapport!
I den sørgelige uvished, hvori jeg er om Hr. Premier-Lieutenant og Commandør af Dannebrog de Falsens Skjæbne, bliver det min underdanigste pligt, at indmelde til det høje kollegium udfaldet af en affære, som, hvis lykken havde føjet, ville have medført betydeligt tab for fjenden. Roeflotillerne fra Fladstrand, 3 kanonbåde og 8 kanonjoller, og fra Samsø, 4 kanonbåde og 2 joller, vare samlede under Hjelmen den 4. juli 1811. En konvoj lå mellem Hjelmen og Sejerø, Lieutenant de Falsen bestemte sig til at attaquere en fregat, som lå på konvojens nordre ende. Klokken 1 om morgenen modtog fregatten flotillens hele lag af styk-brandgranater. Hvad enten den nu ikke havde det batteri, som var markeret, og som dens stilling i konvojen, og dens manøvre (thi den satte alle sejl til på engang) gav ret til at formode, eller den ved overraskelsen var bleven konfunderet, så at den kun tænkte på sin flugt, det vover jeg ej at bestemme; men den bestræbte sig alene for at komme ind i konvojen uden at forsvare sig. Længere end en time blev den således beskudt, uden at den gav mindste tegn til at ville overgive sig. Vi roede derfor tæt ind på den, og gav den adskillige lag af kugler og skrå, hvorpå mandskabet kom frem, vinkede med hatten og bad om nåde. Fire både roede til den, for enten at slæbe den bort eller brænde den; men inden kortere tid end 5 minutter blæste det op fra havblik til en meget stiv bramsejls-kuling, og en brig, som under hele affæren havde gjort sig al mulig umage for at komme bort, tre linieskibe og en fregat, begyndte nu en almindelig jagt. Vinden var vestlig. Kanonbådene og jollerne søgte deres redning ved at ro op i vinden, medens prisbådene fra Fladstrand, som har deres fordel i sejlads, styrede ved vinden nord efter. Til lykke faldt der straks en stærk tåge. Hvis prisbådene, som meget hårdt forfulgtes af en brig og en fregat, ikke havde i den fundet lejlighed at holde af til Sejerø eller Sjællands Rev, da har jeg den største årsag at være bekymret for deres skæbne. De kommanderedes af Premier-Lieutenant de Falsen, Second-Lieutenant og Ridder Bulhl og Måneds-Lieutenant Oldeland. Kanonbådene og jollerne blev jagede af 3 linieskibe, hvoraf det ene sejlede så særdeles vel, at det bestandig holdt i særdeleshed jollerne, der ej kunne følge bådene, under en levende ild. Dog var jeg så heldig at samle alt, hvad der hørte til Samsø Flotille, tilligemed 7 kanonjoller fra Fladstrand, i sikkerhed under Hjelmen. Kanonjollen No. 15 fra Fladstrand blev tagen af linieskibet. Alle er så heldige at være komne derfra uden tab, undtagen min båd, som har en død og tvende let sårede. En anden af Samsøs både har fået sin forreste kanon beskadiget. At officerer og mandskab har gjort deres Pligt, smigrer jeg mig med, at det høje kollegium vil se af selve resultatet, i hvor ubehageligt det end blev; men affæren var af den beskaffenhed, at ingen havde lejlighed at udmærke sig. Var det bleven stille 4 timer længere, havde den største del af konvojen været brændt; thi flotillens recognoscerfartøjer, vel forsynede med brandsager, var allerede trængte ind i den søndre ende af konvojen, medens flotillens ild holdt alle orlogsmændene i aktivitet på den nordre fløj. Straks efter ankomsten til Hjelmen blev vinden sydlig. Jeg lod derfor Fladstrands flotille søge sit Hjem, og da vinden om aftenen igen blev nordlig, afsejlede jeg til Samsø, hvor jeg lykkeligen kom i Nat.

Christen Jensen mødte dimitteret af engelsk fangenskab den 6. juni 1814, ifølge lægdsrullen.

Ejendomshandler med videre

Købekontrakt

Tinglæst den 12. marts 1823.
Nr. 2, Frederik VI, 1. Klasse 1816, Fire og Halvtredsindstyve Rigsbankskilling Navne Værdi, Betales med ½ del mere.

Købekontrakt imellem Niels Jensen Møller af Kyllesbæk og Christen Jensen af Mølgård.

Jeg Niels Jensen Møller tilstår herved og vitterlig gør, at jeg under dags dato har solgt og afhændet fra mig og mine arvinger til Christen Jensen og hans arvinger det stykke ejendoms jord af min udsteds mark som Thomas Mygind tilforn havde afkøbt og igen solgt mig, dog med undtagelse af tvende agre som jeg forbeholder mig og som er de nordligste af bemeldte ejendom for den Summa 70 rigsbankdaler, skriver halvfjerdsindstyve rigsbankdaler Navne Værdi. Hvilke penge bemeldte Christen Jensen i dag har udbetalt mig på de vilkår, at jeg skal være ham ansvarlig for stedseværende besiddelse af denne mark jord for ham eller hans arvinger eller hvem anden, der måtte komme i besiddelse heraf.

Da jeg ikke tvivler på, at jeg jo ved udskiftningen kan erholde frihed til at udstede skøde herpå til Christen Jensen, som jeg også uden nogen opsættelse forbinder mig til så snart det kan lade sig gøre.

Skulde imidlertid nogen nye anordning forbyde al salg fra steder, der er under 1 tønde hartkorn, hvorved jeg altså bliver sat ud af stand til at opfylde mit løfte, så forbinder jeg mig til ej alene at tilbagebetale pengene efter den værdi samme da kan have i forhold til hvad de nu gælder, men også at erstatte køberen hvad den ham nu solgte jordejendom kan have vundet i forbedring i hans besiddelses tid efter upartiske af retten udnævnte mænds skønnede.

Jeg Christen Jensen forbinder mig til med ovenskrevne vilkår at tilsvare alle på bemeldte jords udskiftning, opmåling og derpå meddelte skøde hvilende omkostninger.

At foranførte kontrakt er indgået med fælles overlæg og vilje, bekræftes ved vor egenhændige underskrift og forsegling.

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 10. juni 1820 til den 30. juni 1824 (B26 -SP2), side 726.

Skøde

Tinglæst den 12. marts 1823.
Nr. 2, Frederik VI, 1. Klasse 1823, Fire og Halvtredsindstyve Rigsbankskilling Sølv, betales med ½ del mere.

Undertegnede Niels Jensen Møller erkender herved at ligesom jeg ved de tvende hoshæftede dokumenter har solgt og overdraget til Christen Jensen en jordlod af mit ejende sted Kyllesbæk i Råbjerg Sogn, således tilskøder jeg ham herved i kraft af det Høje Kongelige Rentekammers Bevilling under den 31. august forrige år benævnte ejendom, tilligemed de tvende agere, som jeg ved kontrakten forbeholdt mig. Hvilket alt er henhørende til parcellen nr. 2 af stedet Kyllesbæks jorder og skatter af hartkorn 2 album.

Køberen overdrages tillige rettighed til anpart, efter det hartkorn hvortil parcellen som anført er ansat i Råbjerg Sogns nordre Klit.

Den accorderede købesumma som ved handelen om forbemeldte tvende agere blev forøget til 91 rigsbankdaler, siger halvfemsindstyve og een rigsbankdaler sølv, er mig udbetalt, hvorfor jeg herved meddeler køberen lovligt skøde på de solgte.

Til bekræftelse ved hånd og segl.

Betræffende accorden om de indbemeldte 2 Agere, har kun mundtlig aftale fundet sted, hvilket vi med ed kan bekræfte.

I følge det Kongelige Rentekammers skrivelse af den 31. august 1822 meddeles herved approbation på afhændelsen af indbemeldte parcel nr. 2 af hartkorn 2 album af Niels Jensen Møllers udstykkede gårds jorder i Kyllesbæk By, Råbjerg Sogn.
Hjørring den 17. februar 1823.

Gråh

Kilde: Skøde- og panteprotokollen far Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 10. juni 1820 til den 30. juni 1824 (B26 -SP2), side 725

Skøde

Tinglæst den 20. april 1825.
Nr. 2, Frederik 6., Første Klasse 1825, 54 Rigsbankskilling Sølv. Betales med en halv del mere.

Undertegnede Peder Ring til Nørre Elkjær gør vitterligt at have solgt, ligesom jeg og herved med fuldkommen ejendomsret, skøder til Christen Jensen på Heden i Råbjerg Sogn, en mig tilhørende eng ved Vogn, Mosbjerg Sogn, Hjørring Amt, som Christen Hvims enke i Kyllesbæk sidst har haft i leje, og hvilken min broder Henning Ring af hr. justitsråd Arnt Rasmussen under den 17. juni 1805, uden hartkorn, og mig senere af min broder er tilskødet, under vilkår:

1. At hvis bygninger på denne eng opføres, forsikres i Landets almindelige Brandkasse.
2. At hvis engen i sin tid vorder ansat for hartkorn, dette da ej kan komme i betragtning til at komplettere nogen hovedgård og
3. At af samme heller ej må leveres hoveri.

Og følger i øvrigt af sig selv, at køberen på vedkommende steder, betaler alle skatter og påbudde af engen, ligesom afgifter af samme i tilfælde af at den opdyrkes, til gejstlige og verdslige embedsmænd.

Købesummen 90 rigsbankdaler er betalt.

Til Bekræftelsen under min hånd og forsegling.

At ingen købekontrakt, eller andet skriftligt, indbemeldte handel betræffende mellem os har været oprettet, attesteres

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 7. juli 1824 til den 5. september 1827, side 193 (B26 -SP3).

Skøde

Tinglæst den 5. April 1826.
Nr. 3, Frederik VI, 1. Klasse 1826, En Rigsbankdaler og 12 Skilling Sølv. Betales med ½ del mere.

Jeg Underskrevne Niels Jensen Møller af Kyllesbæk i Råbjerg Sogn gør herved vitterligt at have solgt og afhændet ligesom jeg herved fra mig og arvinger, skøder, sælger og afhænder til Christen Jensen på Heden i samme sogn parcellen nr. 2 af mit ejende steds jorder i bemeldte Kyllesbæk, hvilken parcel er ansat til hartkorn 1 fjerdingkar og 0,25 album og i følge det Kongelige Rentekammers bevilling af den 4. februar dette år, som tillader denne udstykning skal forenes med køberens tilgrænsende jorder.

I overensstemmelse med de for udparcelleringen i almindelighed gældende bestemmelser, pålægges det køberen, at han ikke fremtidigen må afhænde parcellen til nogen hovedgårds komplettering eller til at forrettes hoveri af, ligesom han også er pligtig at tage efter det hele samlede hartkorn, del i de udelelige byrders udredelse.

For så vidt sådant måtte være lovmedholdig og tiendetageren eller ejeren ikke måtte finde sig nødsaget til at holde sig til selve ejendommen, hvoraf tienden svares, er der imellem køberen og mig truffet den aftale, som også herved pålægges ham, at han i forhold til sit på denne parcel havende hartkorn svarer sin andel til mig af 9 skæpper rug, 9 skæpper byg og 9 skæpper havre, som jeg årligen ifølge afsluttet fast accordt har at svare i alle 3 tønder.

Og da køberen Christen Jensen har betalt mig den mundtlig accorderede købesum 200 rigsbankdaler, skriver to hundrede rigsbankdaler, så tilskødes ham den ovennævnte parcel fri og frelst for hver mands tiltale i overensstemmelse med lov og anordninger.

Til bekræftelse under hånd og segl i vidners overværelse.

Om denne handel har kun mundtlig akkordt forud fundet sted, hvilket under eds anbud attesteres

I overensstemmelse med det Kongelige Rentekammers udstyknings tilladelse af den 4. forrige måned meddeles herved approbation på afhændelsen af den indbemeldte parcel nr. 2 med hartkorn 1 fjerdingkar og 0,25 album af Niels Jensen Møllers udstykket jorder i Kyllesbæk, Råbjerg Sogn, og bliver bemeldte parcel fremtidigen forenet med køberen Christen Jensen Hedens tilgrænsende jorder.

Hjørring, den 21. marts 1826

Gråh

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 7. juli 1824 til den 5. september 1827 (B26 -SP3), side 537.

Skøde

Tinglæst den 20. februar 1833.
Nr. 3, Frederik VI, Første Klasse 1832, 1 Rigsbankdaler og 32 Skilling Sølv.

Undertegnede Christen Christensen Poulsen, selvejer af min påboende gård i Terpet i Tversted Sogn, Hjørring Amt, bortskøder herved med fuldkommen ejendomsret i kraft af det Høj Kongelige Rentekammers approbation under den 17. juli 1830 til selvejer Christen Jensen på Heden i Råberg Sogn, for med hans øvrige jorder at forenes, parcellen nr. 6 i Sørrig Enge af formeldte min påboende gårds grunde, således som denne Parcel på udparcelleringskortet under fornævnte nr. findes afsat, af hartkorn jordskyld 2 skæpper, 2 fjerdingkar og 0,25 album under vilkår:

1. At hartkornet ej kan komme i betragtning til at komplettere nogen hovedgård
2. At af samme heller ej må leveres hoveri, og
3. At køberen og efterkommende ejere af parcellen til mig og efterkommende ejere af for berørte min gårds hovedparcel til rette forfaldstider yde bidrag til den afgift af alle 3 korn og kvægtiender for hvilken min gård under den konfirmerede tiendeforening er anført, nemlig 7 ½ skæpper rug, 1 tønde og 7 skæpper byg og 1 tønde og 4 skæpper havre in natura, og til kongekørsler og andet offentlig anbud, samt til degne-, dommer- og brokorn af samme penge alt i proportion af parcellens hartkorn, endelig at han tilsvarer hvilke som helst andre byrder der efter anordningerne pålægges ham som parcellist, hvorfor han forpligtes at iagttage bestemmelserne i Forordningen af 25. Januar 1810 § 8. Forøvrigt er det en selvfølge at køberen på vedkommende steder betaler alle skatter og påbudde af parcellens hartkorn, ligesom at han tilsvarer alle andre på samme hvilende skjønt ovenfor unævnte byrder.

Købesummen 196 rigsbankdaler er betalt.

Til Bekræftelse haver jeg nærværende parcelskøde egenhændig underskrevet og forseglet i lovfaste vidners overværelse, der sammen med mig til vitterlighed undertegner.

Nr. 5, Frederik VI, Tredie Klasse 1832, 12 Rigsbankskilling Sølv.

At i mellem undertegnede Christen Christensen Poulsen som sælger og Christen Jensen som køber ej har været oprettet kjøbekontrakt om engparcellen nr. 6 af førstes gård i Terpet på hvilken sidste dags dato er meddelt lovligt skøde, sådant attesteres herved.

For så vidt den herved afhændede parcel måtte henhøre under det pant Christen Christensen Poulsen har stillet mig i hans til mig under den 6. august 1830 og den 11. august 1830, tinglæst, for 300 rigsbankdaler sølv udgivne panteobligation, da erklærer jeg ved nærværende med påtegning, da jeg renoncerer på al pant i denne parcel, og har intet imod, at panteskriveren ekspederer dette skøde uden nogen bemærkning om Christen Christensen Poulsens gæld til mig efter berørte obligation.

Den 18. februar 1833

P.Ring

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 5. september 1827 til den 17. juli 1833 (B26 -SP4), side 1.812.

Skøde

Tinglæst den 19. Februar 1834.
Nr. 1, Frederik 6., Første Klasse 1833, 32 Rigsbankdaler Sølv.

Jeg underskrevne Christen Jensen af Heden i Råbjerg Sogn tilstår herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder og afhænder til husmand Mads Christian Pedersen af Måstrup i Mosbjerg Sogn den mig ifølge skøde af den 15. april 1825, læst den 20. april 1825 tilhørende eng beliggende ved Vogn i Mosbjerg Sogn, Hjørring Amt, hvilken englod ifølge bemeldte skøde er mig solgt uden hartkorn. Køberen er solgt denne englod under følgende vilkår:

• at hvis bygninger på denne eng opføres forsikres i Landets almindelige Brandkasse.
• at hvis engen i sin tid vorder eller allerede er anført for hartkorn, dette da ej må sælges til nogen hovedgårds komplettering og ikke deraf må forrettes hoveri, og følger i øvrigt af sig selv,
• at køberen på vedkommende steder betaler alle skatter og påbudde af engen, ligesom afgifter af samme til vedkommende i tilfælde at engen opdyrkes.

Købesummen 50 Rigsbankdaler sedler er mig betalt, og jeg forbinder mig til at hjemle køberen det herved solgte.

Til bekræftelse under min hånd i vidners nærværelse.

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 24. juli 1833 til den 15. august 1838, side 229 (B26 -SP5).

Skøde

Tinglæst den 19. februar 1834.
Nr. 1, Frederik 6., Tredie Klasse 1833, 4 Rigsbankskilling sølv.

At der ingen købekontrakt imellem os undertegnede har været oprettet angående den handel som hosheftede skøde af den 12. juni 1833 udviser, attesteres herved under eds anbud.

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 24. juli 1833 til den 15. august 1838, side 230 (B26 - SP5).

Panteobligation

Tinglæst den 19. november 1834.
Nr. 2, Frederik VI, Første Klasse 1833, 64 Rigsbankskilling Sølv.

Jeg underskrevne Christen Jensen Heden boende på Kyllesbæk Mark i Råbjerg Sogn tilstår ved denne min obligation, at jeg af Jens Nielsen ejer af Sovkrog Mølle, har oppebåret et lån i rede penge af 65 rigsbankdaler, siger fem og tresindstyve rigsbankdaler sedler og 10 mark, hvilken kapital jeg forpligter mig eller arvinger at tilbagebetale til ovennævnte Jens Nielsen eller hans arvinger efter nedenstående accordt.

Da jeg Christen Jensen har tilkøbt et engskifte i Tversted Sogn, Sørrigs Enge kaldet, som jeg erholdt skøde på dateret den 28. juni 1832, så overlader jeg ovenmeldte Jens Nielsen og hans nuværende hustrue på livstid ungefær den 3die del af bemeldte eng til brugsrettighed, hele skiftets længde fra vester ende 29 ½ alen til øster ende, nordre side i vestre ende 29 ½ alen i østre ende 26 3/4 alen, hvilket stykke eng erholdes i stedet for renternes erlæggelse.

Hvad opsigelsen angår, da kan den alene ske af kreditor med et halvt års foreløbigen lovlig opsigelse.

Sålænge Jens Nielsen eller hustru således vedbliver at benytte denne ejendom, skal de betale alle de udgifter, der i enhver henseende måtte hvile på den 3die del af engen, samt den 3die del af de udgifter, som dokumenterne på engen har kostet.

Så snart jeg Christen Jensen foreviser min kreditor regninger på de årlige afgifter af engen, der er erlagte, skal samme villig betale mig eller arvinger, nemlig en 3die del.

Skulde imod formodning slige udgifter gå i langdrag over en måned efter den rette forfaldstid, med at betale, da har debitor også ret til at sige pengene op til udbetaling også med et års foreløbigen opsigelse.

Dets til bekræftelse under min hånds underskrift i nærværelse af underskrevne vitterligheds vidner.

Aflæst den 2. april 1890, Nr. 8.

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 24. juli 1833 til den 15. august 1838, side 475 (B26 - SP5).

I en bog skrevet af Lars Lindeberg: ”De så det ske. Englandskrigene 1801 - 1814” er der følgende afsnit om forholdene for krigsfangerne:

Rådnede op i prisonen

Omtrent 7.000 dansk-norske søfolk måtte gå i britisk fangenskab under krigen. Prisonen kaldtes det. Fangerne blev stuvet sammen på udrangerede krigsskibe.

Johan Christian Federspiel fortæller:
"Til at blive af med de fornødenheder, som naturen krævede, var der hensat nogle store kar, der ikke blev rensede flere dage. Vi måtte ikke komme op på dækket, og kanonportene var tilspigrede, med undtagelse af et lille hul, der var beslået med jernstænger, hvorigennem vi fik nogen frisk luft og en mådelig lysning.
Kun en mand af hvert skibsmandskab blev hver dag opråbt for at hente vor daglige ration, der bestod af ½ pund brød, ½ pund kød, samt salt til hver mand, tilligemed noget vand, hvilket snart var fortæret.
Det gik så vidt, at den ene stjal fra den anden, og man måtte passe nøje på sit stykke for ikke at sulte ihjel. For at bevare brødet til næste morgen for dem, der gik omkring og stjal det, måtte jeg såvel som flere af mine medfanger gemme brødet i lommerne, men når de mærkede, at man sov, stjal de det ligegodt fra os."

W. F. Born supplerer:
"Gud nåde den, der stjal, især proviant, fra sine kammerater. Han fik straks kat (pisk, svøbe af tovværk med flere, ofte 9, ender, hvorpå der var slået knuder (især brugt som strafferedskab til søs)), men endskønt jeg har set mennesker få seks dusin slag, for at de ej skulle fristes til at stjæle, stjal de dog straks efter, og blev idømt ny straf."

Hans Christophersen skriver i et udsmuglet brev:
"Jeg tror næppe, det værste fængsel hjemme kan sammenlignes med et fangeskib her. Så mange mennesker indespærret i et så ubetydeligt rum må nødvendigvis forårsage den største urenlighed. Vi har også her lært at kende følgerne heraf, da vi i afvigte september og oktober måned havde næsten 150 syge af en slem forrådnelsesfeber. Jeg selv blev derved også kastet på sygelejet."
Det var ikke let for fangerne at fordrive tiden under den mangeårige indespærring, men de gjorde, hvad de kunne. Nogle udarbejdede nautiske lærebøger og tog de unge i skole, så de kunne uddanne sig under fangenskabet. Andre snittede i ben (hentet op af suppegryden) og lavede kunstfærdige skrin, modelskibe, spil og lignende. Eller flettede bånd af deres hår. Og nationale festdage blev fejret med manér.

Niels Martin Nielsen husker:
"Dronningens fødselsdag højtideligholdt vi på følgende måde: Vi forfærdigede et maleri med en laurbærkrans omfattende de ord: "Længe leve dronningen", og i midten af kransen stod hendes navn. Kransen blev holdt af tvende vildmænd, og bagved var antændt en del lys, så det forestillede et transparent. Om aftenen blev opført komedie, Holbergs "Det lykkelige skibbrud”.