Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Niels Christian Jensen Ane Laurine Thomsen Ingvar Hatt Anna Marie Magdalene Christensen
1873 - 1950 1876 - 1951 1892 - 1943 1897 - 1976
Niels Christian Jensen Iva Vibeke Hatt
Født: 12. marts 1914 i Østerby, Skagen Født: 31. maj 1920 i Kappelborg, Skagen
Død: 19. december 1980 Død: -
Gift: 12. august 1950 i Skagen Kirke
Børn: Henning Hatt Jensen, Erik Hatt Jensen og Vibeke Hatt Jensen

 

Niels Christian Jensen blev født den 12. marts 1914 i Østerby og døbt den 9. april 1914. Forældrene var fisker i Skagen Niels Christian Jensen, 40 år, og hustru Ane Laurine Thomsen, 37 år. Faddere var konen Laura Røntved, pigen Elna Røntved, fiskehandler Marius Røntved og barnets fader, alle af Skagen [Skagen, kirkebog for 1909 - 1917 side 52 opslag 53] Iva Vibeke Hatt blev født den 31. maj 1920 og døbt den 25. juli 1920. Forældrene var barber Ingvar Hatt, 27 år, og hustru Anna Marie Magdalene, født Christensen Tversted, 23 år, i Kappelborg. Faddere var barnets moder, kone Dagmar Larsen, barnets fader, styrmand Morten Tversted, fisker Theodor Larsen, alle af Skagen [Skagen, kirkebog for 1918 - 1925 side 124 opslag 105]
Ved folketællingen i 1916 boede Niels Chr. Jensen hos sin familie på matrikelnummer 222e i Skagen Købstad:
Niels Christian Jensen, født den 8-12 1873, gift, husets ejer, husfader og fisker
Anna Laurine Jensen, født den 20-5 1876, gift, husmoder
Signe Kristine Louise Jensen, født den 8-11 1902, barn
Edith Thomasine Jensen, født den 17-1 1906, barn
Elise Marie Jensen, født den 13-1 1909, barn
Niels Christian Jensen, født den 12-3 1914, barn
Ved folketællingen i 1921 boede Iva Vibeke Hatt hos sin familie i matrikelnr. 118a (Kappelborgvej 20), der var ejet af bagermester P. Holm:
Ingvar Hatt, født den 3. september 1892 i Jelling, gift, husfader, barbermester
Maria Hatt, født den 13. februar 1897 i Frederikshavn, gift, husmoder
Iva Vibeke Hatt, født den 31. maj 1920 i Skagen, ugift, datter
Ane Tønnesine Marie Thomsen, født den 10. oktober 1906 i Råbjerg Sogn, ugift, tyende
Niels Christian Jensen blev konfirmeret den 7. oktober 1928. Forældrene var fisker i Skagen Niels Christian Jensen og hustru Ane Laurine Thomsen [Skagen, kirkebog for 1925 - 1932 side 219 opslag 186] Iva Vibeke Hatt blev konfirmeret den 31. marts 1935. Forældrene var barber Ingvar Hatt og hustru Anna Marie Magdalene Christensen Tversted [Skagen, kirkebog for 1933 - 1938 side 224 opslag 180]

Ugift manufakturhandler Niels Christian Jensen, Gæstgiverstuen 2, Skagen, og ugift sygeplejerske Iva Vibeke Hatt, Skråvej 1, Skagen, blev viet den 12. august 1950. Forlovere var brudeparrets mødre [Skagen, kirkebog for 1848 - 1950 side 322 opslag 275]

Niels Christian Jensen og Iva Vibeke Hatts børn er:

Niels Christian Jensen og Iva Vibeke Hatt's efterslægt er (2009):

Henning Hatt Jensen blev gift den 11. juli 1981 med Lone Nielsen, som blev født den 7. februar 1957 i Skagen. Han er tandlæge, og hun er korrespondent. De bor i Hirtshals
  Claus Hatt Jensen blev født den 6. september 1987, og han læser til farmaceut på Københavns Universitet (2009)
  Rikke Hatt Jensen blev født den 24. april 1993. Hun afslutter folkeskolen, og hun vil starte på gymnasiet til august 2009
Erik Hatt blev gift med musiklærer Karen-Margrethe Vanggaard Jensen den 6. april 1974. De bor Gæstgiverstien 2 i Skagen. Erik er tandlæge. Karen-Margrethe døde den 20. april 2010
  Henrik Hatt, som blev født den 19. juli 1975, er cand. mag. i medievidenskab og arkæologi. Han er chef konsulent hos NIRAS. Den 20. august 2005 blev han gift med Lotte Poulsen, som er cand. scient. i molekylær biologi
    Marius Hatt blev født den 14. april 2002
    Gustav Hatt blev født den 2. november 2004
  Christian Hatt Jensen, som blev født den 19. januar 1979, er civilingeniør i datalogi, og han arbejder som edb-ansvarlig hos Sand i Randers. Han bor i Århus
  Helle Hatt, som blev født den 9. januar 1980, er tandlæge, og den 2. september 2006 blev hun gift med Jesper Leth, som også er tandlæge. De har overtaget Erik Hatt's tandlægepraksis på Holstvej 16 i Skagen
    Benjamin Hatt blev født den 17. marts 2007
    Emma Hatt blev født den 24. august 2008
Vibeke Hatt Sørensen er sygeplejerske ved socialpsykiatrien i Brønderslev. Den 30. august 1980 blev hun gift med Knud-Erik Sørensen, som er leder af rengøringen i Brønderslev Kommune
  Niels Hatt Sørensen blev født den 9. juli 1981. Han er udlært som landbrugsmaskinmekaniker, og han arbejder som montør i nødstrømsanlæg og bor i Brønderslev
  Lise Hatt Sørensen blev født den 13. april 1983. Hun er uddannet som erhvervsøkonom og bor i Ålborg

 


Mindeord om Karen-Margrethe Hatt

Næstformand i menighedsrådet ved Skagen Kirke Katrine Jensen skriver på vegne af Skagen kirke og menighedsråd følgende mindeord om Karen-Margrethe Hatt, Gæstgiverstien 2, Skagen, som er død, 57 år:

Det er med stor sorg, vi har modtaget meddelelsen om Karen-Margrethe Hatts pludselige og uventede død, tirsdag 20. april. Intet som helst tydede på, vi snart skulle miste hende. Vores tanker og forbøn går derfor også i første række til Karen-Margrethes mand, Erik, deres børn, børnebørn og øvrige familie.
I Skagen kirke og menighedsråd har Karen-Margrethe lagt en stor og engageret indsats, som har medvirket til ro og stabilitet i kirkens og menighedsrådets arbejde, siden 2007 som formand. Dertil var hun på mange måder primus motor for at skabe gode rammer for samarbejde og fællesskab – både mellem menighedsrådets medlemmer og mellem de ansatte i kirken.
Karen-Margrethe har altid været et aktivt og energisk menneske, der altid gik samvittighedsfuldt til opgaverne og nægtede at gøre noget halvt. Hun forstod, at et godt samarbejde mellem forskellige mennesker forudsætter, man i det mindste respekterer hinanden. Som formand gjorde hun sit til, at man kunne mødes og arbejde i en mere afslappet stemning også. Men stadig med sagen i fokus og som det, der i sidste ende bragte os sammen i både menighedsråd og kirke.
Karen-Margrethe havde også mange gode ideer og visioner til, hvordan vi i kirken kunne gribe vores arbejde an – ikke mindst med henblik på at nå længere ud blandt medlemmer, som har et mere perifert forhold til kirkens forkyndelse.
Der vil af samme grund også blive en meget tom plads i både Skagen Kirke og menighedsråd, nu da vi ikke længere har Karen-Margrethe iblandt os. Det er meget svært for os at fatte, hun ikke længere vil sidde for bordenden og styre møderne på sin milde og lune facon. Eller løfte samværet mellem mange andre, der dagligt har deres gang i sognehus og kirke.

Æret være Karen-Margrethe Hatts minde.
Katrine Jensen
Kilde: Nordjyske Stiftstidende lørdag den 24. april 2010


Karen-Margrethe Vanggaard Hatt, Gæstgiverstien 2, Skagen, 57 år.

Karen-Margrethe Vanggaard Hatt voksede op sammen med fire søskende i Skagen. Efter gymnasiet flyttede hun til Århus hvor hun læste på seminariet, og blev uddannet som lærer i 1976, inden hun blev gift med Erik og fik tre børn.
Fra 1979 og et par år frem boede familien i Aabybro, inden de flyttede til huset på Holstvej i Skagen, hvor der tillige blev drevet tandlægeklinik af ægtemanden.
Karen-Margrethe blev ansat på kommunens musikskole, hvor hun senere blev leder. Her var det voksen- og især børnekorene som havde glæde af hendes store engagement. Ved siden af dette deltog hun gerne som bogholder og medhjælper i sin mands virksomhed. I 1998 flyttede familien til Gæstgiverstien, og for få år siden gennemførtes et generationsskifte, så en datter og svigersøn overtog klinikken.
Karen-Margrethe var en kendt person i Skagen, ikke mindst på grund af hendes 15 års engagement i Drachmannpigerne, hvor hun lavede nye melodier eller arrangerede nye finesser, når der skulle laves kabaret eller underholdes privat. Hun var også et fremsynet medlem, og senest som formand, af menighedsrådet, hvor hun med sine visioner ville nå langt omkring for, at gøre kirken tilgængelig for alle.
Sammen med sin mand har de foretaget mange rejser, både i Europa og oversøiske, og det pludselige dødsfald kom da også på tværs af allerede planlagte ture. De havde en stor glæde i at besøge Grønland i tre måneder, samtidig med at de begge vikarierede i job.
Karen-Margrethe Vanggaard Hatt var et menneske med stor energi og samvittighed, og dødsfaldet kom som et chok for alle. Hun efterlader sin mand Erik, tre børn med svigerbørn, og sine fire elskede børnebørn i alderen fra tre uger til syv år.
Kilde: Nordjyske Stiftstidende tirsdag, den 27. april 2010.


Niels Christian Jensen havde trikotagehandel på Sct. Laurentiivej 65, og han boede på Gæstgiverstien 2.

Da matriklen med Gæstgiverstien 2 blev udstykket i 1901, lod fisker Niels Christian Jensen den bebygge med et teglhængt og grundmuret hus indrettet til beboelse. I 1920 blev huset ombygget og udvidet, hvorved længden blev forøget fra 18 til 24 alen, og huset fik samtidig en karnap og en udbygning med altan.

Huset er fritliggende med grundmuret rødstenslænge med teglhængt hehag. På sydsiden er en karnap og en udbygning, hvorover der er altan.

Over den fremspringende, stænkpudsede cementsokkel fremtræder facaderne i rød, blank mur i krydsforbandt med hamborgfuge. Under taget afsluttes langsiderne af en bloktandsgesims af røde sten på et hvidtet bånd.

Taget er lagt med røde vingetegl og har en hvidtet forskælling langs tagryg og gavle, ligesom de tre nederste tagsten er forskællede. På den sydlige tagflade er tre små ovenlys og to teglhængte taskekviste med rødmalede pladeflunker og hvidmalede 4-fagsvinduer, i den ene er en altandør. På tagryggen er to skorstenspiber i røde sten med sokkel, bånd og gesims.

På nordsiden mod Gæstgiverstien er husets meget fine og velbevarede hoveddør. Den er hvidmalet med et 9-rudet glasparti med buet overkant over en riflet fylding. På hver side af døren er kanellerede pilastre med en oval udsmykning på det øverste stykke. Sydsiden har et hvidmalet, 4-fags krydspost havedørsparti med en tofløjet havedør med to lodrette bosserede fyldinger under en rude i hver fløj flankeret af to l-fags vinduer; overrammerne er 2-rudede. Desuden er der i altanudbygningen en hvidmalet dør med et 9-rudet vindue over to lodrette fyldinger. Vinduerne på husets nordside er alle hvidmalede og 2-rammede med 4-rudede rammer i et fladbuet stik. Havesidens vinduer, der også er hvidmalede, er alle krydspostvinduer, enten dannebrogsvinduer eller med 2-rudede overrammer og l-rudede underrammer. Gavlene har 3-fags vinduer af dannebrogstypen. I vestgavlen er der isat store, nyere vinduer med farvede, blyindfattede ruder i en kraftig hvidtet pudsindfatning. Huset ligger i en velholdt have med flisegang, blomsterbede og frugttræer. Til Gæstgiverstien er der et hvidmalet stakit med en fin havelåge og udskårne lågestolper

Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 08-Sep-2013