Notatet om Otto Jørgensen og Oda Marie Munchs vielse kan ikke findes i kirkebøgerne for folkekirken eller metodistmenigheden i Frederikshavn

Otto Jørgensen og Oda Marie Munchs børn er:

• Knud Jørgensen blev født den 20. december 1937 og døbt den 17. april 1938. Forældrene var urmager Otto Jørgensen og hustru Oda Marie, født Munch, Danmarksgade 4a. Dåbsvidnerne var fiskeeksportør Ingemann Jørgensen, Esbjerg og kirkebetjent Chr. Sørensen, Jernbanegade 5 [Frederikshavn, Metodistmenigheden, kirkebog 1924 - 1945 side 8]

50 års jubulæum med ure og syn for sagn
Urmager Otto Jørgensen åbnede egen forretning som 20-årig og specialiserede sig siden som optiker

Man skal begynde tidligt, hvis man som aktiv og hårdt arbejdende 70-årig vil holde 50 års forretningsjubilæum som selvstændig erhvervsdrivende. Det gjorde urmager og optiker Otto Jørgensen, Danmarksgade 66, Frederikshavn, også, da han den 1. november 1923 åbnede forretning på sin faders borgerbrev, fordi han endnu ikke selv var fyldt 21 år.
50 års selvstændig virksomhed med alle de problemer, det kan give, har hverken sløvet energien eller glæden ved det daglige arbejde, og lige op til jubilæet arbejdede han med en betydelig udvidelse af både forretningen, værksted og prøverum, der dog ikke bliver færdige til jubilæumsdagen.
Begyndelsen var den unge alder til trods, både længe og godt forberedt. netop udlært hos urmager M. Christensen, Danmarksgade 4, havde Otto Jørgensen lejet butikslokale ved siden af i Danmarksgade 4a, da urmager Christensen flyttede til Vestergade. Der blev dog alligevel to urmagerforretninger ved siden af hinanden, da Christensens butik blev overtaget af urmagert Skeltved. I de første sytten år drev Otto Jørgensen forretning her.
Det var en lille spøgefuld bemærkning, der førte til, at jeg flyttede til Danmarksgade 66, fortæller Otto Jørgensen. Jeg var en formiddag gået på torvet efter en blomst, og her mødte jeg cykelhandler Ry, der ejede dr. 66. Jeg havde dengang købt Danmarksgade 4a, og så sagde jeg til Ry: "Hvornår skal vi bytte ejendom?"
Det kan vi gøre med det samme, svarede Ry. Det gjorde vi så - næsten da. Det kom nu til at knibe lidt, for da vi fik handlet, manglede jeg 1800 kroner i at kunne klare byttesummen, og så måtte jeg ud og have et kautionslån. Senere kned det for ham med at komme ud til den aftalte dato, men vi fandt da efterhånden ud af det, og jeg rykkede ind i en forretning her på cirka 24 kvadratmeter med et værksted på cirka 10 kvadratmeter. Med den nye udvidelse nu får vi vel omkring fem gange så meget.
Men den største ænding på de 50 år er hverken den økonomiske vækst eller arealudvidelserne.
Nej, der er teknisk og videnskabeligt ske store og spændende ting i faget. Oprindelig var optikerfaget slet ikke et selvstændigt fag, men kun et bifag til urmageren. Jeg var på det første specialkursus for mestre i 1926 - 1927, hvor vi havde en værkmester fra Tyskland som lærer i det praktiske og øjenlæge Aage Meisling som lærer i teori. Sammenlignet med optik i dag var det jo meget primitive glas, som man anvendte tidligere. Først havde vi de "flade" glas, og vi sleb dem i facon og størrelse på en hånddreven sandsten. Senere kom de perikopiske glas, der skabte et renere synsfeldt helt ud til randen. Senere kom meniskenglassene, der giver skarphed helt ud i kanterne, og til slibningen har vi i dag fuldautomatiske maskiner med ædelsten.
Lige så store fremskridt er der gjort med hensyn til prøveinstrumenterne. Det var et fremskridt, da vi brugte prøvebriller, hvor folk ellers havde været vant til, at de kunne finde det par briller, der passede dem bedst af et standardudvalg.
I dag er vores prøveinstrumenter så følsomme, at de måler endnu finere end styrkeforskellene mellem glassene.
Kan prøveinstrumentet så også afsløre, hvad der er i vejen med øjet?
Med prøveinstrumentet kan man konstatere om briller af en bestemt type og styrke vil hjælpe på synsvanskeligheder, men man kan også komme ud for at konstatere symptomer på øjensygdomme eller andet, der gør, at man må henvise kunden til at søge øjenlæge først. Som optiker må man vide alt om optiske linser og deres muligheder, men øjenlægen må vide alt om øjet og de sygdomme, der viser sig ved symptomer i øjnene.
Mange synsforstyrrelser, der også kan give sig udtryk ved migræneagtig hovedpine, kvalme og andet, kan rettes ved brug af briller, og i det hele taget giver lysets bnrydninger både tilsigtede og utilsigtede virkninger. Derfor må en optiker altid være opmærksom på mange forhold, når en kunde beklager sig over et eller andet, der måske ikke umiddelbart synes at have noget med synet at gøre.
Jeg havde et meget morsomt eksempel under en rejse til Ceylon. Vi var ude at køre i turistbus, og ved siden af mig sad et svensk ægtepar. Under turen blev fruen køresyg og måtte have den vandtætte pose for munden. Hendes mand hjalp hende og tog blandt andet hendes solbriller, som han lagde på bænken foran mig. jeg kunne ikke lade være med at tage dem og se igennem dem. Derved konstaterede jeg, at det var uslebne glas. Det var ruderne i bussen også, og de to ting i forening bevirkede, at man fik umærkelige synsforstyrrelser, der altså blev ganske mærkbare på anden måde. Derfor sagde jeg også til manden, at fruen skulle lade være med at bruge solbrillerne i bussen, så ville hun undgå køresygen. Han så forbavset på mig, og jeg forklarede ham, hvad jeg vidste fra mit arbejde. Fruen lod derefter brillerne være - og havde det udmærket.
I det hele taget kan nogle mennesker være særlig følsomme overfor vis lysbrydninger, ligesom nogle er det overfor pollen, der giver høfeber.
- Det lyder utroligt.
- Og det er sandt. Folk kan fortælle ting, der lyder som en skrøne, og det viser sig, at der er en forklaring på det. Det er det, der gør arbejdet så spændende og skønt, og derfor vil jeg også erbejde ligeså længe, som jeg selv kan føle spændingen ved det og kan mærke, at arbejdet også er til glæde for andre mennesker. Når jeg ikke kan føle denne spænding mere, så dur mit arbejde ikke, og så holder jeg op. Ikke før.
Kilde: Vendsyssel Tidende den 28. oktober 1973

Dødsfald

Forhenværende optiker Otto Jørgensen, Danmarksgade 66, Frederikshavn, er død, 84 år.
Otto Jørgensen var født på Slottet i Strandby.
Omkring 1917 kom han i lære som urmager, men allerede i 1923, som 20-årig, startede han som selvstændig urmager i Danmarksgade 4. Kort tid efter uddannede han sig til optiker, og han har derefter været selvstændig i næsten 60 år. Så man kan vist roligt sige, at briller og syn har været hans et og alt.
I 1935 blev Otto Jørgensen gift med Oda Marie Munch, der var af den kendte slagterfamilie i Frederikshavn. Som forretningsmand har Otto Jørgensen været meget aktiv i Danmarks Urmager og Optikerforening og har en del år været medlem af bestyrelsen. Som ung var han meget sportsinteresseret, især indenfor atletik og gymnastik. Ligeledes har han gjort et stort arbejde indenfor FDF'erne og var altid parat til at give en hånd med. Rejselysten var også stor hos Otto Jørgensen, og han har besøgt mange forskellige lande, blandt andet Rusland og Pakistan, af og til med børnebørnene som ledsager.
Otto Jørgensen var altid flittig og glad og altid et hjælpsomt menneske, og han holdt utroligt meget af at samle familie og gode bekendtskaber omkring sig. Ligeledes var han en god, men også streng, læremester for sine lærlinge og ikke mindst for sin søn, der i de seneste otte år har drevet forretningen videre, især med kontaktlinser, som også havde Otto Jørgensens store interesse. Otto Jørgensen overleves foruden af hustruen Oda, af sønnen Knud, der er bosat i Frederikshavn
Kilde: Vendsyssel Tidende - VendelboArkivet

Dødsannonce

Min kære mand, vor gode far, svigerfar og farfar, optiker
Otto Jørgensen
er stille sovet ind på Frederikshavn Sygehus den 26. september 1987.
På familiens vegne
Oda Jørgensen
Bisættelsen finder sted fra Metodist Kirken lørdag den 3. oktober kl. 13.00