Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Lars Christian Larsen Kjøbsted Olga Elise Larsen Andreas Poulsen Karen Marie Sofie Beierholm
1886 - 1970 1893 - 1941 1889 - ? 1886 - ?
Martin Larsen Kjøbsted Karen Marie Beierholm Poulsen
Født: 12. april 1918 i Vesterby, Skagen Født: 15. februar 1919 i Løkken, Furreby Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt
Død: 5. januar 1988 Død: 24. juni 2004
Gift: 10. september 1941 i Gelsted Kirke
Børn: Kurt Kjøbsted, Kristian Kjøbsted og Inge Marie Kjøbsted

 

Martin Larsen Kjøbsted blev født den 12. april 1918 og døbt den 12. maj 1918. Forældrene var avlsbruger Lars Christian Larsen Kjøbsted, 31 år, og hustru Olga Elise, født Larsen, 25 år, Vesterby. Fadderne var kone Laura Gajhede, pige Karen Marie Larsen Kjøbsted, fisker Anton Gajhede samt barnets fader, alle af Skagen [Skagen, kirkebog for 1918 - 1925 side 3 opslag 4] Karen Marie Beierholm Poulsen blev født den 15. februar 1919 og døbt den 18. april 1919 i Løkken Kirke. Forældrene var biografejer Andreas Poulsen, 30 år, og hustru Karen Marie Sofie Beierholm, 33 år, af Løkken. Fadderne var forældrene samt gårdejer Hans Beierholm af Tersløse og pige Harriet Jensen af Løkken [Furreby Sogn, kirkebog for 1914 - 1921 side 63 opslag 64]
Martin Købsted blev konfirmeret den 20. marts 1932. Forældrene var avlsbruger Lars Christian Jensen (!) Købsted og hustru Olga Elise Larsen [Skagen, kirkebog for 1925 - 1932 side 276 opslag 244] Karen Marie Beierholm Poulsen blev konfirmeret den 9. april 1933. Forældrene var husmand Anders Poulsen og hustru Karen Sofie Beierholm af Gelsted Huse [Gelsted Sogn, Vends Herred, Odense Amt, kirkebog for 1932 - 1940 side 129 opslag 122]

Ungkarl, vognmand Martin Larsen Købsted af Skagen og pige, servitrice Karen Marie Beierholm Poulsen af Skagen, datter af husmand Anders Poulsen og hustru Karen Sofie Beierholm af Gelsted Stationsby, blev viet den 10. september 1941 [Gelsted Sogn, kirkebog for 1941 - 1949 side 156 opslag 145]

Martin Larsen Kjøbsted og Karen Marie Beierholm Poulsens børn er:

Titlen "vognmand" må stamme fra vielsesattesten fra 1941, da Martin Kjøbsted blev "stationsleder" hos Falck i 1942.

Fra håndkraft til veludviklet teknik - Dette århundredes brandkøretøjer samlet i Skagen i anledning af Falck 75-års jubilæum den 1. oktober 1981.
Det ikke har været muligt at finde ud af, hvornår den gamle pumpe på hestevognen blev taget i brug. Mere sikkert har det været muligt at konstatere, at den var i brug til april 1937. Det kan Martin Købsted nemlig huske, og han kan også huske, at den på det tidspunkt var blevet repareret og måske bygget om, fordi den under en "udrykning" blev ødelagt, da hestene løb løbsk! Fra den 1. april 1937 er der til gengæld ingen vakl, når Martin Købsted skal fortælle om brandkøretøjerne.
Da modtog Skagen Kommune nemlig Bedford brandbilen, der onsdag startede Falcks jubilæumsudrykning mod København, og Martin Købsted fortæller, at den var i brug i Skagen i 1960. Da overgik brandslukningen til Falck, som også overtog brandbilen, og da den blev afleveret samme år, havde den så vidt Martin Købsted mindes kørt omkring 5.000 km. Bedford brandbilen blev i 1960 afløst af en Volvo brandvogn, der var i brug til 1971, da Falck i Skagen fik overdraget en Ford. Den har kørt indtil i forgårs, hvor sidste nye skud på stammen, en MAN med alle tekniske hjælpemidler blev taget i brug. Den gamle hestevogn lånte Falck på Fortidsminderne, og Volvo-en er fortsat i "tjeneste" i Hjørring, men det lykkedes altså at få samlet alle køretøjerne i Skagen i anledning af jubilæumsudrykningens start.
Jubilæum i Skagen
Falck i Skagen er ikke så gammel som korpset. Faktisk ærgrer det stationsleder Martin Købsted lidt i dag, at han ikke kom i gang et år tidligere som Falck mand i Skagen, for havde han gjort det, så havde stationen i Skagen kunnet fejre 40 års fødselsdag samtidig med at korpset blev 75 år.
Men vi må altså vente med den runde dag til næste år, siger Martin Købsted, der har gjort alle årene i Skagen med.
Den første ambulance
Falck stationen, der holdt til i Martin Købsteds fars garage på Sct. Laurentiivej 143, var en Chevrolet 1939, og den blev senere suppleret med en kranvogn, en Bedford-model 1934.
Det var dog heller ikke nødvendigt med den store vognpark dengang, siger Martin Købsted, for der var vist tre privatejede biler og to taxaer i Skagen på det tidspunkt. Senere er der dog sket meget, og da vi i begyndelsen af 1950-erne flyttede til Frederikshavnsvej, hvor vi har station i dag, fik vi flere køretøjer, som udviklingen skred frem, og i dag råder vi over 20 enheder og har eksempelvis både frømandstjeneste og redningsbåd.
Også personalemæssigt er der sket en udvikling, siden Martin Købsted modtog den første ambulance i Skagen. Dengang havde han taxaforretning og en chauffør til at køre taxaen, mens han selv var klar til at sætte sig bag rattet i ambulancen, men i dag beskæftiger Falck i Skagen 14 mand plus 15 deltidsansatte brandmænd.
Fra en beskeden start med kun et køretøj, har udviklingen medført, at Falck i Skagen i dag råder over 20 kørende enheder - teknisk højtudviklede og med det bedst mulige udstyr til hjælp i enhver situation.

Torsdag den 25. april 1985. 44 år med udrykninger og sygetransport. En æra inden for redningskorpset er ved at slutte
Da Falcks Redningskorps i 1942 kom til Skagen, havde den nuværende stationsleder allerede længe deltaget i sin faders vognmandsforretning, hvor man også havde sygetransport på programmet. Den bestilling fik Christian Købsted, da sygehuset blev opført, og som skik var dengang, gav sønnen Martin naturligvis en hånd med, hvor det var påkrævet. Det foregik med hestevogn, og Martin Købsted erindrer den større blufærdig, der herskede i de tider.
Der skulle jo helst en ældre med mig ud, for ikke alle brød sig om at blive slæbt rundt med af en ung fløs. Senere fik vi i vognmandsforretningen en Pontiac fra 1931, og da der i begyndelsen af Den anden Verdenskrig, havde været nogle alvorlige ulykker i byen, var der en del borgere, der fandt, at nu var tiden kommet, hvor en rigtig ambulance blev købt. Vi sendte Pontiacen til et firma for at høre om, hvor dyrt det ville være at få den bygget om, og dette firma kontaktede egenhændig Falck. De viste sig interesserede i at komme til Skagen. Zonen var forøvrigt også ude med et tilbud, men Falck vandt. De etablerede sig så på den måde, at korpset stillede med en ambulance og en kranvogn, og indtægterne fik de fra abonnementer. Vi fik så penge for de transporter, som vi udførte, og det mandskab vi lagde til. Jeg husker, at da Falck kom til byen i 1942, var der kun tre biler her. Lægen, dyrlægen og politiet var de eneste, der var motoriserede.
Martin Købsted drev så stationen alene i en årrække, men da han boede eet sted, og stationen lå et andet, blev det for upraktisk. I 1952 byggede han så den nuværende station på Frederikshavnsvej, i umiddelbar forlængelse af sin privatbolig. I 1958 kom frømandsredningstjenesten til, og den blev hurtigt den tredjestørste i hele landet.
Det var svært at få oprettet en afdeling med frømænd, men endelig lykkedes det, siger Martin Købsted. Men vi startede uden en motorbåd, og det var et klart minus, men den kom nu ret hurtigt derefter. Det næste vi fik, var da den kommunale brandtjeneste overgik til os i 1961, og det hele begyndte at ligne det, der er i dag, hvor vi har 16 køretøjer og 2 motorbåde. Og vi er 16 på stationen, plus 15 brandmænd, der har tilkaldevagt, og via et personsøgeranlæg kan der kaldes øjeblikkeligt til hurtig udrykning.
Du må have oplevet meget i dine mange år ved korpset?
Det vi her er mest stolte over, hvis jeg må være så ubeskeden, var da to af vore reddere for ti år siden reddede tre fiskere ude på Grenen, hvor de var strandet. Det var under den store stormflod, og her var der virkelig tale om at sætte livet på spil. Men selvfølgelig har der været mange episoder. Ulykkelige som morsomme. I dag har vi 1200 udrykninger om året inklusiv sygetransport, og vi rykker ud til 55 - 60 brande årligt. Det er især sygdomme i hjemmet, der er blevet mange flere af, og det hænger nok sammen med, at flere er blevet beviste om, hvad vores arbejde kan bruges til.
Hvordan bliver man redder i dag?
I Ålborg, som vi er underlagt, er der en personalechef, som udvælger de personer, der henvender sig. Mange kommer fra militæret, hvor sergenter tilbydes kurser, der kan bruges her i korpset, for eksempel til frømandtjeneste. Jeg har for øvrigt regnet ud, at jeg selv har brugt lidt over et år til kurser i tidens løb.
Det er en markant skikkelse i Skagen der nu aftræder efter et langt liv med at tjene andre mennesker.
Martin Købsted har selv været en dårlig kunde hos Falck. Udover en parkeringsbøde på 15 kroner har han kørt skadefrit i sine 44 år ved korpset, og nu lakker det så mod enden for hans tjenesteperiode.
Karen og Martin Købsted vil med vemod sige deres dejlige hus og korpset farvel, og de er nu ved at bygge et nyt hus ved Martins barndomshjem ude ved Sygehuset, hvor tiden nu skal gå med anlæggelse af den nye have og andre gode fritidssysler.

Martin Købsted (12.4 1918 - 5.1 1988) og Karen Købsted (15.2 1919 - 24.6 2004) blev begravet på Skagen Assistents Kirkegård.

Tidligere stationsleder hos Falck i Skagen, Martin Købsted, Sct. Laurentii Vej 143, er død. 69 år
Martin Købsted var leder af Falck i 43 år fra den dag, Falck flyttede til byen og frem til 1. maj 1986. Han satte sin gerning i redningskorpset meget højt, og man satte automatisk lighedstegn mellem ham og korpset. Når hans navn blev nævnt, tænkte man i Skagen på Falck og omvendt. Nævnte man Falck, tænkte man automatisk på Martin Købsted.
Martin Købsted stod i sit arbejde for punktlighed og præcision, og han arbejdede i alle årene ihærdigt på at forbedre Falcks forhold i Skagen, og han gjorde dette arbejde så godt, at Falck i Skagen i en række tilfælde var foran, når det gjaldt både bygninger og udstyr.
Martin Købsted bevarede sin interesse for redningskorpset efter, at han var fratrådt, og han fulgte interesseret med i, hvad der skete på stationen i Skagen og i korpset i det hele taget.
Martin Købsted var født i Skagen. Han var søn avlsbruger og vognmand Christian Købsted. Martin Købsted kom tidligt med i faderens omfattende vognmandsvirksomhed med kørsel på havnen.
Christian Købsted var fast kusk hos kommunen med den hestetrukne sygevogn. Denne kørsel blev senere overtaget af Martin Købsted. Ved siden af denne beskæftigelse drev Martin Købsted også en hyrevognsforretning.
Det var den hestetrukne sygevogn, der indirekte var årsagen til, at Falck etablerede en station i Skagen. Det blev resultatet af, at Martin Købsted ville skifte den gamle vogn ud med en ny.
I stedet overtog Falck ambulancekørslen, og det var Martin Købsted som leder af den nye station. Man startede med ambulancekørsel, men der gik ikke lang tid, inden stationen i Skagen også havde almindelig redningstjeneste og kranvogn. Så blev forholdene på Sct. Laurentii Vej for trange, og der blev bygget ny Falck Station på et areal, som Martin Købsted havde købt af sin far. Det var på det sted, hvor stationen stadig ligger.
I starten var der kun en mindre stationsbygning, men der blev flere gange behov for udvidelser. Det blev der blandt andet, da Falck i begyndelsen af 1960-erne overtog brandslukningen i Skagens kommune. Og nu er der igen et stort byggeprojekt på vej. Det er et projekt, der blev påbegyndt, mens Martin Købsted stadig var leder af stationen i Skagen.
Selv om arbejdet havde Martin Købsteds helt store interesse, blev der også tid til et stort virke i foreningslivet.
Martin Købsted var i mange år medlem af Rotary, som han også var medlem af ved sin død. Han var desuden i mange år medlem af Sct. Georgs Gildet.
Martin Købsted var desuden i mange år formand for den nu nedlagte Skagen Borger- og Grundejerforening, og det var via denne forening, han fik etableret restauranten på Grenen.
Restauranten blev hans hjertens barn, mens foreningen lige så stille gled ud af billedet. Foreningen med Martin Købsted som formand blev tegnet af bygningen på Grenen, indtil den i midten af 1970-erne blev solgt til maleren Axel Lind. Da Martin Købsted i 1986 gik af som stationsleder hos Falck, flyttede han og hustruen, Karen, tilbage til den adresse på Sct. Laurentii Vej, hvorfra de var flyttet til Frederikshavnsvej. Martin Købsted havde bygget et nyt hus på en del af grunden ved sit barndomshjem, og her fik han brug for en anden af sine store interesser, havebrug. Der var en hel ny have, der skulle passes og plejes, og det var et arbejdede, han glædede sig til, og som han udførte med flid og den interesseredes ekspertise i sine sidste år.
Der var et område, han satte højere end alle de øvrige, familielivet, og det er kendetegnende for hans kærlighed til hustruen og børnene, at han også blev børnebørnenes store kærlighed.
Martin Købsted overleves af hustruen, Karen, og af børnene, Inge Marie, som bor i Skagen, Christian, som bor i Hirtshals, og Kurt, der bor i Solbjerg ved Århus.
Kilde: Skagen Avis Onsdag og Skagenbrand.dk

Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 22-Jul-2013