Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Anton Nielsen Maren Kristine Gravesen Christian Jeppesen Hanne Marie Christensen
1862 - 1956 1860 - 1941 1857 - 1940 1855 - 1938
Alfred Nejman Christian Nielsen Anna Katrine Hansine Jeppesen
Født: 12. oktober 1893 i Elling Født: 8. december 1897 på Heden, Elling Sogn
Død: 5. maj 1985 på Plejehjemet i Frederikshavn Død: 18. maj 1974
Gift: 9. december 1919 i Elling Kirke
Børn: Erhardt Nielsen, Leo Arne Nielsen, Maja Kristine Nielsen og Lone Annette Nielsen

 

Alfred Nejman Christian Nielsen blev født den 12. oktober 1893 og døbt den 3. december 1893. Forældrene var husmand Anton Nielsen og hustru Maren Kirstine Gravesen, 33 år, Elling. Fadderne var moderen, pige Ane Thomine Gravesen af Strandby, husmand Andreas Gravesen, Strandby, husmand Søren Christian Pedersen af Elling, ungkarl Søren Christian Gravesen af Strandby [Elling Sogn, kirkebog for 1892 - 1900 side 13 opslag 14]

Anna Katrine Hansine Jeppesen blev født den 8. december 1897 og døbt den 8. april 1898. Forældrene var husmand Christian Jeppesen og hustru Hanne Marie Christiansen, 42 år, Heden. Fadderne var husmand Andreas Larsen og hustru Jensine Christiansen, Mosen, gårdmand Hans Hansens hustru Maren Kathrine Kristiansen, Strandby, husmand Peder Christian Thomsen, Vadhuset, samt faderen [Elling Sogn, kirkebog for 1892 - 1900 side 131 opslag 119]

Alfred Neiman Christian Nielsen af Strandby blev konfirmeret den 6. oktober 1907 i Gærum Kirke. Forældrene var bådebygger Anton Nielsen og hustru Maren Kirstine Gravesen af Strandby. Meddelt fra Flade Pastorat den 17. oktober 1907 [Elling Sogn, kirkebog for 1901 - 1909 side 204 opslag 194 og Flade Sogn, kirkebog for 1904 - 1908 side 153 opslag 167]

Anna Kathrine Hansine Jeppesen blev konfirmeret den 31. marts 1912. Forældrene var husmand Christian Jeppesen og hustru Hanne Marie Christiansen af Heden [Elling Sogn, kirkebog for 1910 - 1920 side 226 opslag 217]

Ved folketællingen i 1916 boede familien i Elling:
Anton Nielsen, født den 30/9 1862, gift, husfader, bådbygger og husmand
Maren Kristine Nielsen, født den 1/5 1860, gift, husmoder
Alfred Chr. Nejsum Nielsen, født den 12/10 1894, ugift, barn
Nielsine Amalie Jensen, født den 3/1 1910, (pleje)barn

Ved folketællingen i 1916 boede Anna Katrine Hansine Jeppesen hos sine forældre i Elling Sogn:
Chr. Jepsen, født den 30/10 1857, gift, husfader, landbruger
Hanne M. Jepsen, født den 16/12 1855, gift, husmoder
Anna K. Jepsen, født den 8/12 1897, ugift, datter  

Alfred Nejman Christian Nielsen, ungkarl og arbejder i Strandby, og Anna Katrine Hansine Jeppesen, pige på Heden, blev viet den 9. december 1919. Forloverne var bådebygger Anton Nielsen, Strandby, og husmand Christian Jeppesen, Heden [Elling Sogn, kirkebog for 1910 - 1920 side 296 opslag 287]

Ved folketællingen i 1921 boede familien i Strandby:
Alfred N. C. Nielsen, født den 12/10 1893, gift, husfader, arbejdsmand
Kathrine H. Nielsen, født den 8/12 1897, gift, husmoder

Alfred Nejman Christian Nielsen og Anna Katrine Hansine Jeppesens børn er:

Forhenværende sognefoged Alfred Nielsen, tidligere Digetsvej 6, Strandby, er død på Plejehjemmet i Frederikshavn, 91 år.
Alfred Nielsen, der var født og opvokset i Strandby, begyndte som ung ved landbruget. Senere arbejdede han ved Skærvefabrikken i Strtandby. Ved siden af sit daglige arbejde havde Alfred Nielsen gennem mange år forskellige tillidsposter og hverv, og det sidste førte på grund af stigende arbejde til, at han fik ansættelse ved kommunekontoret for Elling.
Hans interesser for samfundslivet både på det kirkelige og det kommunale område førte til en række af tillidsposter. Gennem 30 år var han formand for Indre Mission i Strandby, og samtidig var han medlem af menighedsrådet. Desuden var han i en årrække medlem af Elling Sogneråd, og denne post varetog han til kommunesammenlægningerne i 1970.
Et hverv som pantefoged førte til, at han fik ansættelse på kommunekontoret, hvor han arbejdede til pensioneringen i 1960.
Nogen tid efter sin 90 års fødselsdag måtte han af helbredsmæssige årsager opgive at bo alene i hjemmet på Digetsvej, og for et års tid siden kom han på Plejehjemmet i Frederikshavn [Vendsyssel Tidende den 9. maj 1985]

© Frode Engbæk Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 19-Jul-2016