Ugift købmand Leo Arne Nielsen og ugift kontorassistent Ruth Pedersen blev viet den 17. maj 1952 i Elling Kirke. Fadderne var brudeparrets fædre [Elling Sogn, kirkebog for 1949 - 1961 side 267 opslag 255]

Leo Arne Nielsen og Ruth Pedersens børn er:

• Flemming Nielsen blev født den 20. marts 1953 og døbt den 3. maj 1953 i Elling Kirke. Forældrene var købmand Leo Arne Nielsen og hustru Ruth Pedersen af Nielstrup. Fadderne var forældrene, købmand Erhardt Nielsen og hustru Thomine Nielsen, Strandby [Elling Sogn, kirkebog for 1949 - 1961 side 28 opslag 32]
• Vibeke Nielsen blev født den 22. august 1955 og døbt den 11. september 1955 i Elling Kirke. Forældrene var købmand Leo Arne Nielsen og hustru Ruth Pedersen af Nielstrup. Fadderne var forældrene, fiskeskipper Jakob Pedersen og hustru Else Marie Pedersen, Strandby [Elling Sogn, kirkebog for 1949 - 1961 side 126 opslag 128]
• Anders Nielsen blev født den 27. september 1961 og døbt den 29. oktober 1961 i Elling Kirke.

Leo Arne Nielsen har været købmand i Nielstrup i 41 år, og nu bor familien i Strandby

Leo Arne Nielsen døde den 19. juli 2014, og han blev begravet i Elling Kirkegård.

Flemming Nielsen og hans familie er

Flemming Nielsen blev gift den 7. september 1974 i Strandby Kirke med Kirsten Krøgh, som blev født den 23. maj 1952 og døbt den 15. juni 1952 i Elling Kirke. Flemming er erhvervskunderådgiver i Nordjyske Banks afdeling i Frederikshavn, og Kirsten er rengøringsassistent. De er begge aktive indenfor FDF spejderne, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, i Strandby
	Christine Krøgh Rasmussen blev født den 9. februar 1976 og døbt den 21. marts 1976 i Strandby Kirke. Christine blev gift den 11. juli 1998 i Strandby Kirke med Christian Kumar Rasmussen, som blev døbt den 16. oktober 1977 i Olsker Kirke, Bornholm. Christian er entrepricearkitekt i Nykredit, og Christine er kunderådgiver i Jyske Banks afdeling i Støvring. De bor i Støvring
		Simon Kumar Rasmussen blev født den 17. december 2001 i Ålborg og døbt den 24. marts 2002 i Nørre Tranders Kirke
		Sofie Kumar Rasmussen blev født den 15. marts 2004 i Ålborg og døbt den 16. maj 2004 i Nørre Uttrup Kirke
		Signe Kumar Rasmussen blev født den 8. oktober 2012 i Ålborg og døbt den 2. december 2012 i Nørre Uttrup Kirke
	Anders Krøgh blev født den 3. februar 1979 i Frederikshavn og døbt den 11. marts 1979 i Strandby Kirke. Anders blev gift den 22. september 2001 i Strandby Kirke med Louise Margrethe Tvilling, som blev født den 2. oktober 1979 og døbt den 4. november 1979 i Elling Kirke. Anders Krøgh er afdelingsdirektør for Formuecenter Østvendsyssel i Spar Nord, og Louise er sygeplejerske
		Emil Krøgh blev født den 20. januar 2006 i Hjørring og døbt den 19. februar 2006 i Strandby Kirke
		Magnus Krøgh blev født den 8. januar 2008 i Hjørring og døbt den 17. februar 2008 i Elling Kirke
		Andreas Krøgh blev født den 1. november 2010 i Ålborg og døbt den 2. november 2010 i Ålborg
	Peter Krøgh blev født den 12. juli 1982 i Frederikshavn og døbt den 15. august 1982 i Strandby Kirke. Peter blev gift den 5. august 2007 i Strandby Kirke med Trine Tvilling Poulsen, som blev født den 30. oktober 1985 og døbt den 15. januar 1986 i Strandby Kirke. Peter Tvilling Krøgh er kunderådgiver i Spar Nords erhvervsafdeling på Østerå i Ålborg, og Trine Krøgh er lærer på Borremose Efterskole (2011)
		Silas Tvilling Krøgh blev født den 4. maj 2011 i Ålborg og døbt den 19. juni 2011 i Ansgars Kirke i Ålborg
		August Tvilling Krøgh blev født den 11. april 2014 i Ålborg og døbt den 1. juni 2014 i Strandby Kirke

Vibeke Nielsen og hendes familie er

Anders Nielsen og hans familie er

Anders Nielsen blev gift den 5. november 1983 i Strandby Kirke med Jytte Krøgh Christensen, som var født den 16. november 1961 og døbt den 10. december 1961 i Elling Kirke. Anders er kunderådgiver i erhvervskundeafdelingen i Spar Nords Frederikshavns afdeling, og Jytte er pædagog
	Sofie Krøgh Nielsen blev født den 17. juli 1990 og døbt den 9. september 1990 i Strandby Kirke
	Lasse Krøgh Nielsen blev født den 2. juni 1993 og døbt den 8. august 1993 i Strandby Kirke

En rigtig bankfamilie i året 2007

Dette er en eventyrlig beretning om en bankmand, som er søn af en afdelingsleder, bror til to bankrådgivere, fætter til to bankmænd og nevø til en erhvervsrådgiver

Der var engang en bankmand. Han hed Anders Krøgh Nielsen og boede i en lille fiskerby nord for Frederikshavn. Byen hed Strandby, og Strandby havde to banker. I den ene bank var Anders afdelingsleder. I den anden bank hed afdelingslederen Flemming. Flemming var Anders' far, og de to spøgte fra tid til anden med deres familieforhold.
"Hvis man ikke er gode venner med familien, så kan man ikke låne penge her i Strandby", grinede den ene. Så grinede den anden, for ligesom Strandby-borgerne vidste de begge to godt, at det jo ikke passede.
Fra tid til anden blev Anders konfronteret med, at han jo bare var gået i sin fars fodspor. Men det var han ikke nødvendigvis enig i. Det kunne ligeså godt være hans storesøsters fodspor, som han var gået i, for hun arbejdede også i en bank.
Til gengæld var han ret sikker på, at det hverken var hans to fætres fodspor eller hans lillebrors fodspor, selvom de også arbejde i en bank. Men når han tænkte nærmere efter, var det måske mest af alt rigtigst at sige, at han var fulgt i sin onkels fodspor!
Anders' onkel, som hed Onkel Anders, var nemlig tidligere afdelingsleder i den bank, som Anders nu var afdelingsleder i, og selvom det måske lyder lidt forvirrende, havde det faktisk været ganske praktisk for afdelingens kunder i overgangsperioden, fordi de ikke behøvede at lære et nyt navn.
I øvrigt sad Anders, altså vores Anders og ikke hans onkel, til daglig ved siden af sin fars tidligere chefs datter, der også havde en bror et andet sted i banken, men det er en helt anden bankfamiliehistorie, som vi ikke skal ind på her, fordi den bare ville forplumre historien om, hvordan Anders nøjagtigt som sin far endte som bankmand og filialdirektør.

Påvirket af forældrene

"Det er vel meget naturligt, at man lader sig påvirke af sine forældres arbejde, så enten skulle jeg være dagplejemor som min mor, eller også skulle jeg være bankmand", grinede Anders, mens han huskede tilbage til bankens julearrangementer, som han var med til som barn.
"Jeg har altid været vant til at komme i banken. I forhold til klassekammeraterne på hh, der syntes, at banksektoren var lidt kedelig, har jeg kendt miljøet indefra og vidst, at der var mange flere aspekter. Så jeg havde en klar ide om, hvad jeg gik ind til", sagde han.
Allerede i oktober på Anders' tredje år på hh søgte hans fars bank elever. I november skrev han under på kontrakten og startede i Skagen-afdelingen lige efter skolen.
"Det var den daværende bedste bank", sagde Anders med et glimt i øjet rettet mod sin far, kollega og nu konkurrent, der lige nu sad med en kop kaffe over for ham på 1.-salen i Anders' bank. I fjendens land.
"Daværende", grinede far Flemming tilbage.
"Ja, det kunne du lige tænke dig".

En stolt far

Nu kunne man måske godt tro, at det var den knap så gode, men gamle historie om direktøren, der pressede og pacede sin søn til en bestemt karriere, men det var der på ingen måde tale om. 
"Det er der på ingen måde tale om", sagde Flemming.
"Men der har nok været en indirekte påvirkning, tror jeg".
Flemming havde altid været glad for at gå på arbejde og naturligt nok talt begejstret om det derhjemme, og det indtryk havde uundgåeligt lagt sig et eller andet sted hos Anders. Hvis Flemming var kommet hjem fra arbejde hver dag og havde skældt ud over forholdene, havde Anders' indtryk af bankverdenen i hvert fald været noget anderledes.
Ligesom Flemmings interesse for FDF, fodbold og badminton havde smittet af på sønnike, var det samme sket med interessen for tal og økonomi. Og så var der jo også lige det med generne.
"Jeg har altid været god til tal. Det samme har min kone, så jeg er sikker på, at børnene har arvet noget af det. Anders' lillebror skulle lige ud og vende som lærervikar i et halvt år, så søgte han tilbage til det sikre", grinede Flemming.
"Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at han var stolt af, at ikke bare Anders, men også Anders' storesøster og lillebror havde valgt bankvejen. Men sådan forholdt det sig ikke.
"Sådan forholder det sig ikke", sagde Flemming.
"Jeg er til gengæld stolt af, at de klarer sig så godt, og at de trives med deres valg, og det ville jeg også have været, hvis det havde været en anden branche", sagde han, men indrømmede i samme åndedrag, at der var visse fordele ved den fælles familiebeskæftigelse.
"Jeg kan for eksempel glæde mig over, når det går godt for den konkurrerende bank, og det er da dejligt at vide, at ens søn arbejder i den bank i byen, der klarer sig næstbedst".

Sulten efter større udfordringer

På den måde spillede de drillende op til hinanden, så snart muligheden bød sig, og selvom deres familienedarvede konkurrencementalitet naturligvis betød kamp om at være chef for den bedste bank, blev der aldrig tale om en drabelig kamp.
"De to banker er begge lokalbanker, som et langt stykke hen ad vejen kan tilbyde det samme. Så faktisk er vores største konkurrenter de store landsdækkende banker. I en lille by som Strandby får vi jo ikke noget ud af at hugge kunderne fra hinanden", sagde de - næsten i kor - inden Anders igen vendte tilbage til spørgsmålet om at følge i far Flemmings fodspor.
Anders havde egentlig aldrig regnet med, at rejsen i bankverdenen skulle blive så lang. Maks. 10 år og så ud og være selvstændig. Men efterhånden som udfordringerne inspirerende kaldte, syntes vejen belagt med pengesedler, lånepapirer og personaleansvar at trække mere og mere i den unge bankmand, der derfor i dag kunne sidde på førstesalen af sit lille kongedømme og filosofere:
"Jeg synes egentlig, at jeg er gået min egen vej".
Og selvom hverdagen var fyldt med gode og udfordrende oplevelser, var der i Anders stille sind ingen tvivl om, at vejen ikke sluttede her. På et tidspunkt ville den lille afdeling et stenkast fra havnen i Strandby blive for lille. Måske fordi han altid havde været ambitiøs. Måske fordi sulten efter flere og større udfordringer ville blive for stor. Og måske fordi han så endelig kunne blive enig med sin far om, hvilken bank der var byens bedste.