Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Johann Eberhard Stöckler Matha Eline Lucie Haase Peder Pedersen Houkjær Mette Marie Hansen
1865 - 1928 1867 - 1916 1871 - 1934 1871 - 1952
Christian Støckler Bertha Laurine Pedersen Houkjær
Født: 1. april 1894 i Hostrup Sogn, Slog Herred, Tønder Amt Født: 22. oktober 1903 i Højen
Død: 17. juni 1948 i Skagen Død: 19. juni 1976 i Skagen
Gift: 22. maj 1926 i Skagen Kirke
Børn: Margot Marie Houkjær Støckler, Eberhardt Støckler, Benny Støckler og Per Støckler

 

Christian Stöckler blev født den 1. april 1894 i Hostrup Sogn, Slog Herred, Tønder Amt. Kirkebogen er ikke fotograferet til Arkivalier on Line Bertha Laurine Pedersen Hovkjær blev født den 22. oktober 1903 og døbt den 6. december 1903. Forældrene var fisker i Højen Peder Pedersen Hovkjær og hustru Mette Marie Hansen, 32 år. Fadderne var barnets moder, pige Laurine Lauridsen, barnets fader, avlsbruger Søren Pedersen, alle af Højen [Skagen, kirkebog for 1902 - 1908 side 111 opslag 76]
Folketællingerne fra Sønderjylland for årene 1864 - 1920 er ikke bevaret Ved folketællingen i 1911 boede Bertha Laurine Pedersen Houkjær hos sin familie på matrikel nummer 350c i Skagen Købstad:
Peter Petersen Houkjær, født den 28.4.1871, gift, husfader, fisker
Mette Marie Houkjær, født den 21.2.1871 i Tversted Sogn, gift, husmoder
Conrad Petersen Houkjær, født den 6.10.1892, ugift, barn, fisker
Bertha Laurine Hovkjær, født den 22.10.1902, barn
De øvrige var født i Skagen
Ved folketællingen i 1921 boede Christian Stöcklers familie i Rørkær, Hostrup Sogn [skema 48 opslag 107]:
Eberhard Støckler, født den 27.1. 1865, enkemand, husfader, gæstgiver
Christine Støckler, født den 1.4.1893, datter
Eberhard Støckler, født den 13.4 1899, søn
Johannes Støckler, født den 16.6.1902, søn
Andreas Støckler, født den 17.3.1906, søn
Johanne Støckler, født den 7.5.1908, datter
Ved folketællingen i 1916 boede Bertha Laurine Pedersen Houkjær hos sin familien på matrikel nummer 350b i Højen:
Peter Pedersen Houkjær, født den 28-4-1871, gift, husets ejer, husfader, landpost
Marie Houkjær, født den 21-2-1871, gift, husmoder
Bertha Laurine Houkjær, født den 22-10-1903, barn
Notaterne for konfirmationer ikke bevaret for årene 1892 - 1945 Bertha Laurine Pedersen Hovkjær blev konfirmeret den 30. september 1917. Forældrene var postbud i Højen Peder Pedersen Hovkjær og hustru Mette Marie, født Hansen [Skagen, kirkebog for 1909 - 1917 side 272 opslag 235]

Ungkarl, mekaniker i Rørkær Christian Støckler, født i Rørkær den 1. april 1894, søn af gæstgiver Johann Eberhard Støckler og hustru Martha Eline Lucie, født Hase, og pige i Gl. Skagen Bertha Laurine Pedersen Houkjær blev viet den 22. maj 1926. Forloverne var brudens fader og Eberhard Støckler (brudgommens broder?), Tønder [Skagen, kirkebog for 1925 - 1932 side 287 opslag 255]

Christian Støckler og Bertha Laurine Pedersen Houkjærs børn var:

Christian Støckler med familie, formentlig efter at bosat sig i Skagen som cykelsmed. Foto: Lokalsamlingen

Ved folketællingen i 1930 boede familien på en vej uden navn i Skagen [opslag 161]:
Christian Støckler, født den 1. april 1894 i Hostrup Sogn, husfader, vulkanisør
Bertha Laurine Støckler, født den 22. oktober 1903 i Højen, husmoder
Eberhardt Støckler, født den 25. august 1928 i Skagen, barn

Christian Støckler døde den 17. juni 1948 på Sygehuset, 54 år gammel, og han blev begravet den 21. juni 1948 på Assistents kirkegård. Han var invaliderentenyder, mekaniker, og gift med Bertha Laurine Pedersen Houkjær, som overlever ham. Deres fælles bopæl var Højen, Skagen [Skagen, kirkebog for 1948 - 1950 side 337 opslag 288]

Bertha Laurine Pedersen Houkjær døde den 19. juni 1976 i Skagen. Hun havde været husmoder og rengøringsassistent og boet på Sveavej 2 [Lundholms Arkiv]

Skagboer i kamp under tysk flag - Christian Støckler

Selvom Danmark ikke direkte blev involveret i 1. verdenskrig, deltog faktisk mange danskere i krigen, nemlig de unge danskere i det tyskbesatte Sønderjylland. Man regner med at omkring 30.000 danske sønderjyder deltog i krigen og af disse faldt 6.000 i kampene.

En af disse sønderjyder var den senere skagbo, Christian Støckler. Han voksede op i Tønder, som dengang var tysk og blev rutinemæssigt som 19 årig indkaldt til den tyske flåde i 1913. Da åndede alt fred og ingen fare. Han blev installeret på den lille tyske krydser S.M.S. Dresden, og da Tyskland ønskede at spille en rolle i storpolitikken, blev han og skibet sendt til Mexico, for at redde præsidenten, der lige var blevet afsat i en borgerkrig. Missionen lykkedes, og alle om bord troede, at nu gik turen tilbage til Tyskland.

Men natten til 1. august blev der sendt mobiliseringsordrer til alle tyske stridskræfter til lands og til vands. S.M.S. Dresden var nu i krig. "Vi var straks klar over, at havet ville blive vort sidste hvilested", skrev Christian Støckler. Situationen så sandelig også alvorlig ud, for Tyskland havde kun 9 krigsskibe mod englændernes cirka 70, og fra første øjeblik indledte englænderne en klapjagt på fjenden.

S.M.S. Dresden

Efter krigen havnede Støckler som sagt i Skagen. Her nedskrev han sine oplevelser fra krigen i 8 små hæfter, der senere blev til samlet til en bog. Bogen er særdeles læseværdig. Velskrevet og med rystende beskrivelser af tilværelsen om bord på et skib, der ubønhørligt jagedes af fjenden.

S.M.S. Dresden sejlede nu syd om Sydamerika ind i Stillehavet og forenedes her med resten af den tyske flåde. I starten gik det meget godt, det lykkedes oven i købet for tyskerne at sænke et par engelsk krigsskibe, men i slaget ved Falklandsøerne i december 1914 udraderede englænderne hele den tyske flåde undtagen Christian Støcklers S.M.S. Dresden. Det lykkedes skibet at slippe væk fra kampzonen, men ak, det var en stakket frist. "Som et forjaget og udmattet dyr" krøb S.M.S. Dresden i ly ved kysten til Chile.

S.M.S. Dresden nedkæmpes

Den 14. marts 1915 var det slut med S.M.S. Dresden. Det var nu omringet af engelske krigsskibe, som straks gik til angreb, og Christian Støckler oplevede et sandt inferno af eksploderende granater. Rundt om ham lød en klagen og en jamren. En af hans venner, aspirant Lerche klagede og råbte: "Giv mig vand! Giv mig vand! Jeg tørster, lad mig dø, - jeg vil dø! I underlivet havde den (granaten) ramt ham og næsten skilt benene fra overkroppen. Det var et syn så frygteligt, at jeg aldrig glemmer det." Det fortsatte uafladeligt, skibet fik den ene fuldtræffer efter den anden. Signalpersonalet meddelte, at krigsflaget var skudt ned. Men "en tysker overgiver sig ikke", og kommandanten gav ordre til med det samme at lade krigsflaget gå til vejrs igen." Til sidst var S.M.S. Dresden tilintetgjort og de overlevende reddede sig i land i Chile. Blandt dem var Christian Støckler.

I resten af krigen levede han og de overlevende som internerede på en chilensk ø, og selv om krigen sluttede i 1918, lykkedes det ham først i 1920 at nå tilbage til Tønder. Også hans to brødre kom helskindet igennem krigen. Senere på året oplevede han at skifte nationalitet. I juni måned blev han dansker ved Sønderjyllands genforening med Danmark.

Efter krigen

Hvordan Christian Støckler kom til Skagen, ligger lidt hen i mørke, men man gætter næppe helt forkert ved at sige, at det nok var en skagbopige, der fik ham til Skagen. Her ernærede han sig som cykelsmed og udgav som sagt i 1933 en bog om sine oplevelser. "Min hensigt er ikke grundet på nogen hævnakt, men at slå fast, hvad der er sandhed" og "Alle skal forstå, hvor der er fred, er det bedst, og derfor være hader af krig."

Der findes en lille efterspil. I Skagens Avis kan man læse, at han i 1936 blev inviteret til mindefest i Hamborg for de faldne i Falklandsslaget. "Mindedagen sluttede med en aftenfest, hvor Christian Støckler som æresgæst var genstand for den største venlighed. En af hans skibsofficerer udtalte, at Støcklers bøger var den bedste skildring indenfor den ret store Dresden-litteratur. Endogså for en tilstedeværende admiral blev Støckler præsenteret og modtog komplimenter for den smukke indsats, han skønt udlænding havde gjort for at få sandheden frem, om disse mindeværdige søkampe." Støcklers bog kan lånes via biblioteksvæsenet.
Kilde: Skagen Onsdag, ukendt dato

Bog: Christian Støckler: Mine oplevelser. Om livet til søs i den store krig og mit uforglemmelige fangenskab. Frederikshavn, 1933

Eberhardt Støckler

Om ægtefællen
Edith Christensen blev født den 6. januar 1930 og døbt den 9. marts 1930. Forældrene var cementstøber Jens Christensen og hustru Elna Julie Jakobsen af Brønden. Fadderne var savskærer Peter Alfred Jakobsen, købmand Alfred Jakobsen, enke Marie Olsen og forældrene, alle af Brønden [Skæve Sogn, kirkebog for 1929 - 1934 side 52 opslag 45]

Ved folketællingen den 5. november 1930 boede Edith Christensen hos sin familie på S.Ø. 8u i Brønden [skema 36 opslag 164]:
Jens Christensen, født den 15/1 1892 i Hellum, husfader, cementstøber, indgået ægteskab i 1927, 1 levende barn
Elna Julia Christensen, født Jakobsen, født den 26/12 1901 i Hellum, husmoder,
Edit Christensen, født den 6/1 1930 i Skæve, barn
Kay Sortkjær Lassen Jensen, fast bopæl i Østervrå, Torslev Sogn, født den 19/7 1908, arbejdsmand

Edith Christensen blev konfirmeret den 26. marts 1944. Forældrene var cementstøber Jens Christensen og hustru Elna Julie Jakobsen, Konditoriet, Skæve [Skæve Sogn, kirkebog for 1940 - 1945 side 113 opslag 111]

Ugift reservepostbud Eberhardt Støckler, Højensvej, og ugift stuepige Edith Christensen, Sct. Laurentii Vej 41, blev viet den 20. maj 1950 i Skæve kirke. Forloverne var brudgommens moder og brudens fader [Skagen, kirkebog for 1948 - 1950 side 316 opslag 269]

Eberhardt Støckler og Edith Christensens barn er:

Eberhardt Støckler døde den 17. maj 2001, og han blev begravet den 21. maj 2001 i Skagen Kirkegård

Benny Støckler

Om ægtefællen
Vagn Ejgil Pedersen blev født den 12. marts 1932 og døbt den 10. april 1932. Moderen var ugift pige Alfrida Jensine Kristine Olsen, 25 år, af Mejling og faderen var murersvend Christen Konrup Pedersen. Forældrene blev viet den 1. maj 1932 i Sct. Catharina Kirke, Hjørring. Fadderne var murer Lars Peter Conrad Pedersen og hustru Elna Kristine Larsen, som bar barnet, af Hjørring og murer Konrad Pedersen af Hjørring [Åsted Sogn, kirkebog for 1930 - 1945 side 10 opslag 13]

Vagn Ejgil Pedersen, blev konfirmeret den 24. marts 1946. Forældrene var murersvend Christen Konrup Pedersen og hustru Alfrida Jensine Kristine Olsen, Bispensgade 92 [Hjørring, Sct. Catharina Sogn, kirkebog for 1943 - 1956 (C57B – 8D) side 33]

Ugift frisørsvend Vagn Ejgil Pedersen, Vinkelvej 15, og ugift husassistent Benny Støckler, Vinkelvej 15, blev viet den 15. juni 1953. Forloverne var brudgommens fader og brudens moder [Skagen, kirkebog for 1951 - 1953 (C47 – 10G) side 321]

Vagn Ejgil Pedersen og Benny Støcklers barn er:

Vagn Ejgil Pedersen, født 10.03.1932 † 12.09.2009 [Skagen Avis den 5. oktober 2009]

Benny (Støckler) Pedersen, født 31.05.1932 † 01.01.2012 [Skagen Avis den 7. februar 2012]

Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 28-Jul-2013