Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Julius Christian Winther Frederikke Amalie Christensen Peter Christian Bertelsen Else Marie Nielsen
1862 - ? 1865 - ? 1877 - 1958 1883 - 1969
Kristian Peter Winther Nancy Margrethe Bertelsen
Født: 21. november 1905 på Asylvej, Frederikshavn Født: 11. marts 1907 i Vesterby, Skagen
Død: 24. november 1970 Død: 16. december 1943 på Skagen Sygehus
Gift: 6. oktober 1934 i Hulsig Kirke
Børn: Poul Winther og Jørgen Winther

 

Kristian Peter Winther blev født den 21. november 1905 og døbt den 18. februar 1906. Forældrene var sejlmager Julius Christian Winther og hustru Frederikke Amalie Christensen, 40 år, Asylvejen. Fadderne var forældrene, hotelkarl Christian Christensen og hustru Marie, alle i Frederikshavn [Frederikshavn, kirkebog for 1903 - 1908 side 54 opslag 56] Nancy Margrethe Bertelsen blev født den 11. marts 1907 og døbt den 19. maj 1907. Forældrene var fisker Peter Christian Bertelsen og hustru Else Marie Nielsen, 23 år, Vesterby. Fadderne var barnets moder, enke Mariane Bertelsen, barnets fader og fisker Niels Ørum Nielsen [Skagen, kirkebog for 1902 - 1908 side 141 opslag 106]
Ved folketællingen i 1911 boede Kristian Peter Winther hos sin familie i Asylgade 6, som var ejet af Good Templar Logen, Frederikshavn:
Julius Winther, født den 24/12 1862 i Flade Sogn, gift, tilflyttet i 1891, husfader, sejlmagermester
Amalie Winther, født den 14/11 1865, tilflyttet i 1891
(Anna Emilie) Kirstine Winther, født den 3/1 1889 i Flade Sogn, tilflyttet i 1891, barn, syerske
Richard Winther, født den 25/6 1897, barn
Ingvald Winther, født den 23/6 1899, barn
Fanny Winther, født den 29/3 1901, barn
Dagmar Winther, født den 15/4 1903, barn
Christian Winther, født den 21/11 1905, barn
De øvrige var født i Frederikshavn

Ved folketællingen i 1911 boede Nancy Margrethe Bertelsen hos sin familie i Skagen:
Peter Christian Bertelsen, født den 13.10 1877, gift, husfader, fisker
Else Marie Bertelsen, født den 25.12 1883, gift, husmoder
Nancy Margrethe Bertelsen, født den 11.3 1907, barn
Janus Thomas Martin Bertelsen, født den 18.11 1909, barn
De var alle født i Skagen

Ved folketællingen i 1921 boede Kristian Peter Winther hos sin familie i Niels Mørchs Gade 4, Frederikshavn:
Julius Chr. Winther, født den 24/2 1862 i Flade Sogn, gift, husfader, sejlmagersvend
Amalia Winther, født den 14/11 1865, gift, husmoder
Dagmar Winther, født den 15/4 1903, ungpige
Kristian Winther, født den 21/11 1905, skoleelev
De øvrige var født i Frederikshavn
Ved folketællingen i 1916 boede Nancy Margrethe Bertelsen hos sin familie i Skagen:
Peter Chr. Berthelsen, født den 13-10 1877, gift, husets ejer, husfader, fisker, midlertidig fraværende
Marie Berthelsen, født den 25-12 1883, gift, husmoder, almindelig husgerning
Niels Ørum Berthelsen, født den 24-7 1904, barn
Nancy M. Berthelsen, født den 11-3 1907, barn
Janus T. M. Berthelsen, født den 18-11 1909, barn
Anna K. Berthelsen, født den 14-2 1914, barn
Kristian Peter Winther blev konfirmeret den 11. april 1920. Forældrene var sejlmager Julius Christian Winther og hustru Frederikke Amalie Christensen [Frederikshavn, kirkebog for 1918 - 1921 side 23 opslag 26]

Nancy Margrethe Bertelsen blev konfirmeret den 2. oktober 1921. Forældrene var fisker Peter Christian Bertelsen og hustru Else Marie, født Nielsen [Skagen, kirkebog for 1918 - 1925 side 258 opslag 216]

Ungkarl, manufakturist i Skagen Kristian Peter Winther, 28 år, og ung pige i Skagen Nancy Margrethe Bertelsen, 27 år, blev viet den 6. oktober 1934 i Hulsig Kirke. Forloverne var Anne og Else Bertelsen af Skagen, brudens søstre [Hulsig kirkedistrikt, Skagen Landsogn, kirkebog for 1894 - 1942 side 117 opslag 78]

Kristian Peter Winther og Nancy Margrethe Bertelsens børn er:

Ung Moder Død Kun cirka 30 år gammel er fru Nancy Winther, gift med købmand Kr. Winther, i nat død fra mand og to små børn. Fru Winther nedkom for godt 14 dage siden med en søn. I forvejen var der en lille dreng på 4 år i ægteskabet. Fødslen forløb heldigt, men der stødte barselsfeber til, og forrige lørdag blev fru Winther i stærkt medtaget tilstand indlagt på Sygehuset. Her bedres hun dog hurtigt, og man regnede så småt med, at hun kunne komme hjem til jul. Min i forgårs fik hun et tilbagefald, og afkræftet, som hun var, kunne hun ikke stå det igennem.
Fru Nancy Winther, der var datter af skipper P. Ørum Berthelsen, Lodsvej, havde været gift i ni år. Hun var et sjældent frodigt og hjertevarmt menneske, altid glad og tilfreds med Livet og altid rede til at gøre godt, hvor hun kunne komme til det. Alle, der kendte hende, er dybt berørt af hendes død, og i det lille hjem, som hun var alt for, efterlader hun sig en plads, som ingen kan udfylde
Kilde: Vendsyssel Tidende torsdag den 16. december 1943

Jordefærd Fru Nancy Winthers begravelse fandt sted i går. Familien havde ønsket, at den skulle foregå i stilhed, og tidspunktet var ikke blevet offentliggjort, men en talrig kreds af venner var mødt ved højtideligheden i kapellet. Ligeledes var der sendt mange kranse til båren, der iblandt adskillige signerede.
Efter salmen "Her mødes alle Veje" talte pastor Waage Beck, der blandt andet sagde: Et dødsfald - ikke mindst når det kommer pludseligt som dette og på et alderstrin som dette - kan ligesom lukke, af for hele omverdenen. Der stenges ikke blot for alt, hvad man her har haft af naturlige menneskelige glæder, men man ligesom lukkes ude fra selve livet. Der var en Herrens tjener, som engang prøvede at blive spærret inde, og da skrev han, den gamle Paulus: "Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud i påskyndelse og taksigelse." Taksigelse, ja det var jo det skønne ved Nancy Winther, at hvor hun færdedes gik det jævnligt sådan, at andre fik noget at sige tak for. Det behøver jeg ikke at sige mere om. Hun skal takkes derfor, men lad det også komme frem for Gud. Lad os på trods af savnet sige Gud: Tak for den rigdom, som hun betød i det daglige i årene, som gik. Lad det komme frem for Gud, for hvis man ruger over sin sorg, så slår den ind, og gør sindet sygt. Det største ved Gud er den Fred, han på tværs af alle sorger kan lægge ind i et menneskesind, og det er det eneste, det drejer sig om her i Verden, at bevare Freden i Hjertet. Nu bærer vi hende til hendes sidste hvilested og dækker hendes grav med blomster, og så går vi hjem med Fred, som det giver at vide sig i hans stærke hånd. Guds Fred og bevare jeres tanker og jeres hjerter i Jesus Kristus.
Sparekassefuldmægtig Poul Jacobsen bragte i smukke ord vennernes tanker til Nancy Winther. Det gjorde et dybt indtryk på os alle, at vi skulle miste Nancy, der var i sin bedste alder og var så glad for livet. Hun var en sjælden kærlig hustru og med uforlignelige humør en god støtte for sin mand, også når der ikke var nogen grund til at være glad. Et ejegodt menneske var hun, og hun kunne så dårligt undværes. Vi forstår til fulde den sorg, der knuger hendes mand. Alle, der kom i hjemmet, mærkede sig det gode samliv mellem de to mennesker og så hvorledes Nancy ofrede sig for sine nære. Velsignet være hendes minde.
Kantor Larsen sang en salme, og efter jordpåkastelsen takkede gasværksbestyrer Søndenbroe på familien vegne for deltagelsen
Kilde: Vendsyssel Tidende tirsdag den 21. december 1943

Nancy Margrethe Winther, født Bertelsen døde den 16. december 1943 på Skagen Sygehus, 36 år, og hun blev begravet den 20. december 1943 på Assistents Kirkegården. Hun var gift med manufakturhandler Kristian Peter Winther, som overlever hende [Skagen, kirkebog for 1939 - 1943 side 403 opslag 347]

Enkemand, købmand Kristian Peter Winther af Sct. Laurentiivej 42, og ugift barneplejerske Anna Elisabeth Christensen af Sct. Laurentiivej 42, født den 16. juni 1920 i Store Heddinge, datter af fiskehandler Ludvig Christensen og hustru Marie Kirstine Simonsen, blev viet den 10. oktober 1948 i Ålbæk Kirke. Forloverne var boghandler Erik Krarup og hustru Hertha Krarup, Søndervej 19, Skagen [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1944 - 1955 (C49 – 10B) side 201]

Forhenværende manufakturhandler Kristian Winther, Lyngvej 13, Skagen er død, 65 år gammel.
Han var født i Frederikshavn, hvor han var i lære i en manufakturforretning. Som ung kom han til Skagen, hvor han i nogle år arbejdede hos Hesselholt Axelsen og Co. Senere etablerede han sin egen forretning på Sct. Laurentii Vej.
De sidste fem år arbejdede han i Skagens Banks Havneafdeling, hvor han stod for kutterregnskaber og forvaltning.
Han var medstifter af Skagen Musik- og Teaterforening og sad i mange år i foreningens bestyrelse, hvor han fik mange venner. Hans væsen var stille og roligt, og hovedinteresserne var byens musik- og teaterliv. Desuden beskæftigede han sig en del med litteratur. Han var venlig og beskeden og derfor vellidt i Skagen.
Kristian Winther overleves af sin hustru, Anna Winther, og to børn
Kilde: Vendsyssel Tidende den 25. november 1970 - VendelboArkivet

Kristian Winther (21.11 1905 - 24.11 1970) og Anna Winther (16.6 1920 - 10.11 1981) blev begravet på Assistents Kirkegården [Dansk KirkegårdsIndex]

Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 02-Aug-2013