Engbæk's hjemmeside Engbæk's Familie
Peter Jensen Ane Marie Nielsen Jørgen Andersen Inger Marie Hansen
1855 - ? 1858 - ? 1856 - ? 1859 - 1920
Jens Peder Jensen Inger Kirstine Andersen
Født: 28. april 1881 i Gudbjerg Sogn Født: 20. september 1883 i Vejstrup
Død: ? Død: ?
Gift: 15. marts 1908 i Vejstrup Sognekirke
Børn: Marie Jensen, Alfred Jensen, Karl Jensen, Hans Peder Jensen, Anna Jensen, Jørgen Peder Jensen, Inger Jensen, Grethe Jensen og Elna Jensen

Ungkarl Jens Peder Jensen, født i Gudbjerg Sogn den 28. april 1881, landmand, for tiden i tjeneste hos sin fader i Gudbjerg Sogn, søn af gårdejer Peter Jensen og hustru Ane Marie Nielsen, Gudbjerg Sogn, 26 år, og pigen Inger Kirstine Andersen Skræp, født i Vejstrup Sogn den 20. september 1883, boende samme sted hos sine forældre, datter af husejer Jørgen Andersen Skræp of hustru Inger Marie Hansen på Vejstrup Mark, 24 år, blev viet den 15. marts 1908 i Kirken. Forloverne var gårdejer Hans Hansen Granhøj og brudens fader, begge af Vejstrup Mark [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1904 - 1912 side 11].

Nogle efterkommere efter Jens Peder Jensen og Inger Kirstine Andersen

Marie Jensen og Lars Pedersen, skrædder i Gudme
   Elna Brandt Pedersen og Arne Mortensen, Tved, Svendborg
Alfred Jensen, vejmand, og Marie Madsen, Ellerup
   Karl Frode Jensen, tidligere falckmand i Svendborg, og Astrid Marie Knudsen  
    Helle Jensen, kontorist, og Lars Daugård, direktør, begge hos Kerry
      Nicolai Daugård
      Chirstina Daugård
    Knud Ole Jensen, direktør og medejer af Stjerne Stilladser, og Annette Nielsen, kontorist hos Diana Rejser
          Joachim Alexander Jensen
        Cecilie Josefine Jensen
      Poul Erik Jensen, socialpædagog, og Tove Johnsen, talepædagog, bor i Skjern
            Anne Jensen
Karl Jensen, døde ung
Hans Peder Jensen, landmand og fisker og Magda Jensen, Kildegården i Kogsbølle
    Tage Jensen, døde som dreng
    Børge Jensen, mekaniker ved Nyborg Kommune, og Bodil Lund Nielsen, hjemmehjælper
    Elly Jensen, tjener på Nyborg Strand og Niels Verner Nielsen, elektriker, Avnslev ved Nyborg
        Alan Nielsen, mekaniker, og Lone Rasmussen, bogholder
            Andreas Nielsen
        Morten Nielsen, smed, og Jette Bønke Hansen, bogholder
            Maria Bønke Nielsen
            Julie Bønke Nielsen
    Else Jensen, familierådgiver i Svendborg, gift 1. gang med Albert Sohne Pedersen, malermester i Svendinge
        Søren Sohne Pedersen, direktør i Nordjyllands Galvanisering, og Helle Willadsen, specialarbejder, Holstebro
            Thomas Sohne Willadsen
            Mie Sohne Willadsen
        Martin Sohne Pedersen, smedemester i Ørbæk, og Anja Pedersen, socialpædagog
            Zelina Sohne Pedersen
            Sofie Sohne Pedersen
            Simone Sohne Pedersen
    Else Jensen, gift 2. gang med Svend Mickleit, tidligere ejer af campingplads i Tårup
Anna Jensen og Hans Simonsen, Gudbjerg
    Erik Simonsen Hansen, smed, og Edel Simonsen Hansen i Ellerup
        Dorthe Marie Simonsen Hansen
        Preben Simonsen Hansen
    Mogens Simonsen, landmand, og Grete Hansen i Hundtofte
        Hans Michael Simonsen Hansen, sportsforretning i Ringe, og Marianne Glerup, dagplejemor
        Allan Simonsen Hansen, maskinarbejder, og Laila Hansen, revisor
Jørgen Peder Jensen, ungkarl på den fædrene gård (overtog forældrenes gård ca. medio 1950'erne)
Inger Jensen og Thorkild Nielsen, bager.
    Merete Nielsen, klinik assistent, og Bjarne Lauridsen
        Stine Lauridsen, sygeplejerske, og Henrik Lauridsen, kørelærer
            Sarah Lauridsen
            Christoffer Lauridsen
        Jacob Lauridsen, bager, og Pia Jørgensen, sygeplejerske
            Julie Lauridsen
            Mads Lauridsen
Grethe Jensen og Ejner Philip, Sognevej, Vejstrup
Elna Jensen, døde ung

En mand fik en gård

Der var en gang – sådan burde denne historie ligervis alle gode eventyr begynde, og så er det dog kun et halvt år siden, historien begyndte med en annonce af følgende indhold i et fynsk blad:

Kompagnon søges.
Enten en enligstillet herre i 50 års alderen, enten en enligstillet dame eller et par unge folk af landbostanden, som har eller tænker på at få noget selv at arbejde med. Betingelse: Ærlighed. Billet mærke, og så videre.

Den noget besynderlige annonce blev læst af en ung skovarbejder i Øster Åby, der viste den til sin kone, og de blev efterhånden enige om at forsøge lykken. Hvem kunne vide om, dette var netop noget, der var bestemt for dem. Ganske vist havde Hans Peder Jensen, sådan hed den unge mand, der, indtil han giftede sig med Magda i 1938, havde arbejdet på forskellige gård, men siden har ernæret sig ved forefaldende løst arbejde, mange gange lagt billet ind for at få et mere stadigt job. Forgæves havde han skrevet sine anbefalinger utallige gange, men hver gang gjort den samme sørgelige erfaring.

Efter nu at have talt på knapperne, indsendte han sit svar på den forjættende annonce. Så havde han da gjort sin pligt til sine kone, den lille 8 måneder gamle dreng og sig selv. – Det var jo dog en chance.
Og så skete det næsten usandsynlige! – Skovarbejderen Hans P. Jensen fik appelsinen i sin turban. En mand kom og lånte han 17.000 kr., og en måned senere kunne han og den lille familie flytte ind på en 42 tønder land stor fynsk bondegård som ejere af hele herligheden.

En varm sensommerdag stiger jeg af toget ved Kogsbølle Trinbræt, 5 km syd for Nyborg og begiver mig ud til Kildegården for at besøge den nybagte gårdmand.

Et par kilometer ude af landevejen i retning mod Storebælt går en sidevej til højre og fører i et sving bag en bakke hen til en hyggelig gammel firlænget bindingsværksgård. Oppe på bakkens top, hvor de gyldne aks duver for en let brise kommer en selvbinder til syne, forspændt tre dejlige heste. Manden på sædet viser sig at være gårdejer Hans P. Jensen; en kraftig blond nordbotype med energisk ansigtstræk, gør holdt og byder velkommen og får til gengæld Brugsforenings-bladets Lykønskning med den nye gårdmands værdighed.

- Har De noget imod at fortælle os lidt om, hvorledes det gik til, at De blev gårdejer?

- Hjertens gerne, men lad os gå ned og tale om sagerne ved en kop kaffe.

Da vi træder ind i køkkenet, er husets herskerinde, fru Magda Jensen, i færd med at lægge tøj sammen, medens den lille stamherre Tage ivrigt forsøger at nå gulvet med sine pusselanker fra sit ophøjede stade i gyngen, der er hængt op under bjælkeloftet. Fru Jensen har et lykkeligt smil på læben; om det nu er moderstolthed over sin lille Tages fremmelighed eller tanken på den gode skæbne, der er timedes dem alle tre, skal jeg lade være usagt. Bænket om kaffebordet med en god fynsk mellemmad i hånden, er jeg naturligt på talefod med den lille familie, som naturligvis også er medlemmer af den stedlige Brugs og flittige læsere af Brugsforenings-Bladet.

- Jo, ser De, begynder Hans Jensen, fodermester Johansen, som satte avertissementet i avisen fik ikke mindre en 50 besvarelser, og han har senere sagt mig, han følte sig mest tiltalt af min henvendelse. en skønne dag kom han rejsende til vores lille hjem i Øster Åby og uden at sige hvem han egentlig var, eller hvad han ville, snakkede han med os om løst og fast, og først et par timer senere gav han sig til kende og sagde, at han var sikker på, at vi nok skulle få et godt samarbejde i stand. Hvis han måtte bo hos Magda og mig og hjælpe med i arbejdet, så, værsgo’, havde han 17.000 kr til at købe en bondegård for.
- ”Fodermesteren sagde: I kan selv finde en gård, der passer jer”, indskyder fru Jensen, og så fandt vi ”Kildegården”, der er vurderet til 42.000 kr., og købte den med besætning og maskiner og med fodermesterens penge som udbetaling.

- Med hvad sagde De dog til et så ædelmodigt tilbud, spørger jeg.

- Jo, siger hun, sig det blot, du blev glad, meget glad, men du var alligevel samtidig ængstelig over, at der skulle være noget under, bange for, at vi kom for let til det.

- Du har ret, Magda, men i alt fald har vi nu vished for, at fodermesteren ville os det ærligt nok, og at han, der for resten ikke ønsker at gøre megen blæst ud af den ting, virkelig havde til hensigt at gøre noget godt gennem sine penge, som han havde sparret sammen gennem et langt arbejdsomt liv.

- Hvad avler De nu den første sommer som gårdmand?

- Tyve tønder land med korn, 8 tønder land med roer og resten af de 42 tønder land er græsmark og have.

- Har de fire måneder, der er gået siden Deres liv og hele arbejde blev lagt om ikke skuffet Dem i en eller anden retning?

- Nej, ikke spor, siger Hans P. Jensen djærvt. Der skal naturligvis passes på og vises forsigtighed, ikke mindst af mig, som nybegynder, selv om jeg har arbejdet længe i landbruget.

- Nu da De er kommen på rette hylde, gårdejer Jensen, har De vel ikke flere - i alt fald større ønsker, spørger jeg til slut.

- Kun det, at det fortsat må gå godt med bedriften, at der må være fred og ro i Landet, så vi kan virke som et frit og lykkeligt folk - ja, og så naturligvis, at vores lille Tage må vokse og gå i sin faders fodspor - som dansk landmand.

- Her er meget at tage fat på for et par raske folk, siger jeg ved afskeden.

- Ja, såmænd, jeg har da også foruden min flittige kone en dygtig karl, og så er der ikke at forglemme fodermesteren, der giver et nap med blandt andet pasning af dyrene.

På vej op over bakken får kildegårdens fem kalve en gang mælk af deres herre, og så passerer vi en stribe gode malkekøer på en 10 - 12 stykker. Det er med umiskendelig tilfredshed, at Hans Jensen betragter kvægets appetit på det kraftige kløvergræs. De kommer vist godt ud af det med hinanden: Gårdmand og de mange levende væsener, både folk og fæ, der til daglig er afhængig af hans omsorg og pleje.

Og oppe på toppen af bakken er der en vidunderlig udsigt - mod nord ud over Nyborg og videre ud over Storebælt i øst og mod syd ned over det kuperede terræn, hvor gårdejer Jensens frodige kornmarker veksler med grønne kløvermarker. - Her tager jeg afsked med Kildegårdens nye ejer. - Og her slutter så eventyret om en arbejdsmand, der takket være en anden god dansk mand, fik fat i den rigtige ende og fik opfyldt sin ungdomsdrøm om at blive landmand i egen gård. . . Så sig ikke, at der ikke - trods alt - er lyspunkter i en trist mørketid.
[Johs. Larsen, Brugsforeningsbladet, ca. 1939 - 1940.]

Inger Kirstine Andersen og Peder Jensen Else, Elly, Børge og Tage
børn af Hans Peder Jensen og Magda Jensen

 

© Frode Engbæk Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 13-Apr-2018