Aage var den syvende og sidste af børnene i Bleggården. Han var 6 år yngre end den næstyngste, Kirstine. Han er således lidt af et "enebarn". Han havde ikke som de 6 ældre, mere jævnaldrende søskende samme lejlighed som disse til at lege eller slås og dermed opdrage hverandre. Men han var en køn og god lille dreng, som snart blev stor nok til, at hans søskende gerne ville lege med og tage sig af ham. Navnlig var Harald, der havde en del af det lune "Påskeblod", god til at fortælle historier, også selvlavede, som Aage tidlig var stærkt interesseret i. Et minde fra den tid er: Hans bror, Vilhelm, som i 1886 var trænkonstabel og korporalselev, kom i juleferien hjem og havde som julegave til Aage medbragt en lille sabel, lignende sin egen lange ryttersabel, men med lakeret livgehæng og "forgyldt" fæste som en officerssabel. Den blev gemt under juletræet, og da dette var plukket, siger mor til Aage: "Se efter, om der ikke skulle være noget under træet!" Aage lægger sig, kravler rundt, finder og haler sabelen frem, rejser sig og står et øjeblik ganske stille uden at sige et ord, men med strålende, glade barneøjne. Det var to lykkelige brødre og "soldater" med hver sin fine sabel på, der en dag senere gik op til morbror Nielse’s i Møllegården.
Som sine brødre måtte Aage også efter sin konfirmation gå turen igennem som røgter og andenkarl hjemme; men da han havde stor lyst til at kende de sønderjyske forhold, fik han den 1. november 1898 plads hos gårdmand Jørgen From i Fjelstrup, der var en god dansksindet Mand, meget virksom i danskhedens tjeneste. Det var imidlertid i Køllertiden, så allerede den 9. februar 1899 blev Aage tillige med tre af sine medtjenere, der også var danske undersåtter, udvist med 24 timers varsel, fordi deres husbond havde været til Møde i "Frej”, sønderjydernes forsamlingshus i Christiansfeldt. Aage vidste allerede før den tid, at han ville på seminarium; men han skulle først begynde på forberedelsen dertil efter sommerferien i 1899, derfor tog han i 4 måneder plads hos forpagter Damgaard i Fraugde-Kærby, hvor han blandt andet lærte at køre med stude og fik derved sin tålmodighed opøvet.
Efter et års forberedelse hjemme i Gravvænge Friskole hos Brøndsted, der var en ualmindelig dygtig lærer, som Aage satte overmåde højt, blev han optaget på Silkeborg Seminarium i 1900, hvor han tog første del af lærereksamen i 1902 med fint resultat. Men alligevel følte han sig for "grøn" til snart at blive lærer. Han rejste derfor i vinteren 1902 - 03 til Vallekilde Højskole, hvor han, foruden at overvære foredragene også deltog i gymnastikken, som han - efter den tids forhold - var særdeles dygtig til, fik tid til at læse en del historie og litteratur og spille violin. Om efteråret 1903 rejste han så atter til Silkeborg Seminarium, hvorfra han blev dimitteret 1904. Allerede et halvt år før eksamen havde forstander Vinther skaffet ham plads på Bramminge Efterskole hos forstander Brande, som var en meget flink mand, dygtig lærer og foredragsholder, og Aage befandt sig udmærket der, og det var bestemmelsen, at han skulle blive der også næste år.
Men i Sommerferien 1905 kom der henvendelse fra Langtved Friskolekreds i Flødstrup Sogn på Fyn, til forstander Vinther om at anbefale dem en lærer, og Vinther henviste da til Aage Kristensen, der også, efter megen betænkning, tog pladsen. Her virkede han i seks år, de første tre som enelærer i en gammel skole; men 1908 blev der bygget en ny, smuk skole i Kissendrup, ca. 2 km fra den gamle, og antaget en lærerinde, og man begyndte så tillige at holde efterskole om vinteren. Både forældrekredsen og børnene var særdeles flinke og skoleinteresserede, og Aage befandt sig også godt der. Men arbejdet var stort; thi foruden at arbejde i børne- og efterskole holdt han også aftenskole for de unge og gymnastik med både karle, piger og mænd og ledede skydeundervisningen i Flødstrup Skyttekreds om søndagen; i tre år var han tillige regnskabsfører for Flødstrup-Ullerslev Kommune.
Alt dette blev for meget for ham i længden, og da der i 1911 kom tilbud fra forstander Vinther om en lærerplads ved hans seminarium, søgte Aage årskursus på Statens Lærerhøjskole for at uddanne sig til denne gerning. Desværre fik han kort forinden dårlig mave og nerver, fik sin blindtarm fjernet, og var i det hele taget så sløj, at han ikke kunde læse således på årskursuset, at han turde påtage sig gerningen som seminarielærer.
Derfor søgte han nu embede i folkeskolen, han var i tre måneder vikar i Egens Skole på Mols og blev den 1. februar 1913 kaldet til førstelærer og kirkesanger i Tryggelev på Sydlangeland. Den 5. februar 1913 blev Aage gift med Trine Rønde, Mols. Hun havde i nogle år været lærerinde, blandt andet to år i Langtved Friskole.
Foruden det daglige skolearbejde holdt Aage aftenskole for både unge og ældre; især var det fornøjeligt for ham at undervise et hold mænd, mest husmænd og håndværkere, i regning. De blev i Tryggelev i syv år og befandt sig godt på den skønne ø. Men da embedet i Hesselager i 1920 blev ledigt, søgte og fik Aage det og kom således til sin hjemegn og til at bo nær sin Familie.
I Hesselager var de i 23 lykkelige år. Der var nok at tage fat på. Store, overfyldte klasser i skolen, et stort distrikt at være kirkesanger og kirkebylærer i, et stort hus og en stor, forsømt have at få ordnet. Men der blev dog tid til at holde aftenskole for de unge hver vinter, og det var for Aage en stor glæde at se sine gamle elever komme der år efter år.
Megen fornøjelse havde han også af et mandskor, som han var dirigent for i 12 år, og som viste stor taknemmelighed for det arbejde, han der øvede.
Kneb det imellem med at holde ud til det hele, var hans kone glad for at tage et nap med, da skolearbejdet altid interesserede hende meget. I øvrigt var hun stærkt optaget af at opdrage deres seks børn og på bedste måde opfylde de store krav, der stilles til en lærerkone.
I 1943 tog Aage Kristensen afsked med sin skolegerning. Han havde da gennemgået et par mindre operationer; men efter den tid ville hans kræfter ikke slå til, og den 1. april flyttede han og hans kone til Skaarup.
Mange gode minder tog de med fra Hesselager og også mange smukke gaver, som de i årenes løb havde modtaget af elever, skolekreds og kommune, blandt andet fik de som afskedsgave et meget smukt kaffe- og theservice af sølv.
I Skaarup fik de også gode venner foruden Aages familie, der boede i nærheden; men Aages helbred var stadig ikke godt, og han måtte prøve mange hospitals- og rekreationsophold, så det blev en ret streng tid for ham og Trine. Dog bedredes det efterhånden meget, og i 1948 flyttede de til Holte i det smukke NordsjælIand for at være nærmere ved deres børn, hvoraf de fem bor i eller i nærheden af København.
Som supplement til sin uddannelse har Aage Kristensen deltaget i en del feriekurser: To kurser i dansk i København, fire gange i Dansk Friskoleforenings kursus og fire gange i Dansk Skoleforenings Kursus.
I årenes løb har han en tid været i bestyrelsen for Flødstrup Skyttekreds, formand for Humble Skyttekreds, i bestyrelsen for Humble Ungdoms- og Foredragsforening, medlem af Hesselager Menighedsråd, formand for Hesselager Foredragsforening, formand for Hesselager Grænseforening og i bestyrelsen for Grænseforeningen for Sydfyn samt formand for Høstblomstsalget i Gudme Herred.
I 1930 modtog han det Benzon Gersdorffske Legat som anerkendelse for sin lærergerning.

Trine Nielsen Rønde og Aage Kristensen

Web-editor: frode @ engbaek . com

Antal besøgende:

Sidst opdateret: 10. oktober 2006