-

Ungkarl Christen Hansen, 25 år, tjenende hos gårdmand Niels Henningsen på Vejstrup Mark, og pigen Maren Nielsdatter, 25 år, tjenende hos sin fader på Vejstrup Mark, blev viet den 28. oktober 1837. Forloverne var sognefoged Hans Christensen i Vejstrup og Hans Nielsen, boende på Øster Åby Mark [ [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1814 - 1837 side 208 opslag 90]

Christen Hansen og Maren Nielsdatters børn var:

• Hans Christensen blev født den 25. juni 1839 og døbt den 11. august 1839. Forældrene var gårdmand Christen Hansen og hustru Maren Nielsdatter, på Vejstrup Mark. Fadderne var Anne Nielsdatter, som var aftægtsgårdmand Niels Henningsens datter, Maren Nielsdatter, som var gårdmand Niels Christensens kone, Hans Hansen, husmand Niels Rasmussen, og Niels Chtistensen, alle på Vejstrup Mark. Han fik kongelig bevilling på Navnet Hans Rosager den 23. maj 1879 [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1838 - 1858 side 2 opslag 3]
• Niels Christensen blev født den 24. februar 1842 og døbt den 17. april 1842. Forældrene var gårdmand Christen Hansen og hustru Maren Nielsdatter, på Vejstrup Mark. Fadderne var Johanne Margrethe Hansdatter, gårdmandskone på Brudager Mark, Anne Margrethe Nielsdatter, gårdmandskone på Vejstrup Mark, Niels Christensen, gårdmand i Vejstrup, Hans Hansen og Niels Rasmussen, begge husmænd på Vejstrup Mark. Han fik kongelig bevilling på Navnet Niels Rosager den 23. maj 1879 [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1838 - 1858 side 5 opslag 6]
• Karen Christensen blev født den 18. august 1844 og døbt den 11. september 1844. Forældrene var gårdmand Christen Hansen og hustru Maren Nielsdatter, på Vejstrup Mark. Fadderne var Karen Hansdatter, sognefoged H. Christensens datter på Vejstrup Mark, gårdmandskone Anne Margrethe Nielsdatter på Vejstrup Mark, gårdmand Niels Hansen i Vejstrup, gårdmand Hans Hansen samt væver og husmand Niels Rasmussen, begge på Vejstrup Mark [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1838 - 1858 side 35 opslag 34]
• Peder Christensen blev født den 22. juli 1846 og døbt den 26. juli 1846. Forældrene var gårdmand Christen Hansen og hustru Maren Nielsdatter, på Vejstrup Mark. Fadderne var Anne Margrethe Nielsdatter, gårdmandskone på Vejstrup Mark, Ellen Andersdatter, gårdmandskone på Vejstrup Mark, sognefoged Hans Christensen, gårdmand Niels Hansen og Marcus Mortensen, alle af Vejstrup [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1838 - 1858 side 10 opslag 11]
• Johannes Christensen blev født den 3. september 1848 og døbt den 10. september 1848. Forældrene var gårdmand Christen Hansen og hustru Maren Nielsdatter, på Vejstrup Mark. Fadderne Maren Hansdatter, gårdmandskone på Oure Mark, Anne Nielsdatter, gårdmandskone på Vejstrup Mark, Hans Hansen Væver, Niels Rasmussen, og Niels Nielsen, alle 3 husmænd på Vejstrup Mark [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1838 - 1858 side 13 opslag 14]
  Johannes Christensen, 4 ½ år, døde den 3. maj 1853, og han blev begravet den 10. maj 1853. Han var søn af gårdmand Christen Hansen på Vejstrup Mark, og han døde af skarlagensfeber [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1838 - 1858 side 206 opslag 178]
• Andreas Christensen Rosager blev født den 15. oktober 1850 og døbt den 20. oktober 1850. Forældrene var gårdmand Christen Hansen og hustru Maren Nielsdatter, på Vejstrup Mark. Fadderne var Kirsten Hansdatter, indsidderkone på Oure Mark, Kirsten Nierlsdatter, husmandskone på Vejstrup Mark, gårdmand Marcus Mortensen, husmand Niels Nielsen og skrædder Mads Svendsen, alle på Vejstrup Mark. Bevilling til navneforandring af 23. maj 1879 [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1838 - 1858 side 16 opslag 17]
• Anne Marie Christensen blev født den 14. maj 1855 og døbt den 20. maj 1855. Forældrene var gårdmand Christen Hansen og hustru Maren Nielsdatter, 43 år, på Vejstrup Mark. Fadderne var Maren Hansdatter, gårdkone i Ulbølle, Anne Nielsdatter, gårdmandskone på Vejstrup Mark, sognefoged Niels Hansen på Oure Mark, gårdmand Morten Rasmussen på Vejstrup Mark og tjenestekarl Rasmus Hansen på Vejstrup Mark [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1838 - 1858 side 46 opslag 45]

Ved folketællingen i 1840 boede familien på en gård på Vejstrup Mark:
Christen Hansen, 29 år, gift, gårdmand
Maren Nielsdatter, 28 år, gift, hans kone
Hans Christensen, 1 år, ugift, deres søn
Rasmus Nielsen, 26 år, ugift, tjenestefolk
Peder Jacobsen, 16 år, ugift, tjenestefolk
Maren Sofie Rasmusdatter, 23 år, ugift, tjenestefolk
Anne Catrine Pedersdatter, 16 år, ugift, tjenestefolk
Niels Henningsen, 70 år, gift, aftægtsmand
Karen Hansdatter, 57 år, gift, hans kone
Anne Nielsdatter, 16 år, ugift, deres datter
Niels Hansen, 6 år, ugift, plejesøn. Moren var Karen Jensdatter, og faren var Hans Nielsen, som havde været tjenestekarl for Niels Henningsen

Ved folketællingen i 1845 boede familien på en gård på Vejstrup Mark:
Christen Hansen, 34 år, gift, gårdejer, født her i Sognet
Maren Nielsdatter, 33 år, gift, hans kone, født her i Sognet
Hans Christensen, 6 år, deres barn, født her i Sognet
Niels Christensen, 3 år, deres barn, født her i Sognet
Karen Christensen, 1 år, deres barn, født her i Sognet
Frands Nielsen, 26 år, ugift, tjenestekarl, født her i Sognet
Hans Holgersen, 22 år, ugift, tjenestekarl, født i Langaae Sogn, Svendborg Amt
Anne Nielsdatter, 21 år, ugift, tjenestepige, født her i Sognet (husmoderens søster)
Karen Sofie Pedersdatter, 15 år, ugift, tjenestepige, født her i Sognet

Ved folketællingen i 1850 boede familien på en gård på Vejstrup Mark:
Christen Hansen, 39 år, gift
Maren Nielsdatter, 39 år, gift
Hans Christensen, 11 år
Niels Christensen, 8 år
Karen Christensen, 6 år
Peder Christensen, 4 år
Johannes Christensen, 2 år
Hans Holgersen 27 år, ugift, født i Langåe Sogn
Jørgen Pedersen 34 år, ugift, født i Horne Sogn
Rasmus Peter Storm 17år, ugift
Rasmus Hansen 25 år, ugift, født i Gudme Sogn
Karen Dinessen 23 år, ugift født i Gudme Sogn
Anne Catrine Jensen, 16 år, ugift
De øvrige var født i Vejstrup Sogn

Ved folketællingen i 1860 boede familien på en gård på Vejstrup Mark:
Maren Nielsen, 49 år, gift husmoder, manden er i landstinget
Hans Christensen, 21 år, ugift barn
Karen Christensen, 16 år, deres barn
Peter Christensen, 14 år, deres barn
Andreas Christensen, 10 år, deres barn
Anne Marie Christensen, 5 år, deres barn
Rasmus Hansen, 35 år, ugift, forskolelærer, født i Gudme Sogn
Maren Sophie Rasmussen, 21 år, ugift, tjenestepige, født i Tved Sogn
De øvrige var født i Vejstrup Sogn

Ved folketællingen i 1880 boede familien på en gård på Vejstrup Mark:
Christen Hansen, 68 år, gift husfader, gårdejer
Maren Nielsdatter, 68 år, gift hans kone
Andreas Christensen, 29 år, gift, hans søn og tjener ham
Birte Marie Pedersen, 23 år, gift, sønnens kone
Frederik Nielsen, 34 år, ugift, i træskolære, født i Tranekær Sogn på Langeland
Hans Peder Holgersen 14 år, ugift, tjenestefolk født i Skårup Sogn
Christen Hansen, 16 år, ugift, tjenestefolk
Johanne Marie Nielsen, 28 år, ugift, tjenestefolk, født i Skårup Sogn

Ved folketællingen i 1890 boede Christen Hansen på Rosagergård i Vejstrup:
Christen Hansen Rosager, 78 år, enkemand, gårdejer
Andreas Christensen Rosager, 39 år, gift, husfader, forpagter
Birthe Marie Pedersen, 33 år, gift, husmoder
Herluf Andreasen Rosager, 7 år, barn
Aage Andreasen Rosager, 5 år, barn
Krestine Andreasdatter Rosager, 3 år, barn
Hulfred Andreasdatter Rosager, under 1 år, 1. april, barn
Hans Christian Nielsen, 21 ugift, tjenestekarl, født i Ringe
Niels Christian Nielsen, 18, ugift, tjenestekarl født i Breininge
Birgitte Kathrine Rasmussen, 33 år, ugift, mejerske, født i Vemmelev, Sorø Amt
Jensine Karoline Kristensen, 24 år, ugift, tjenestepige, født i Mariemagdalene Sogn, Randers Amt
De øvrige var født i Vejstrup Sogn

Christen Hansen Rosager, 89 år, døde den 18. februar 1901 på Vejstrup Mark, og han blev begravet den 26. februar 1901 i Vejstrup Valgmenigheds Kirkegård. Dåbsattest fra Provinsarkivet for Fyn af 19. februar 1901 med henvisning til kongelig bevilling af 23. maj 1879 angående tilnavnet Rosager

Niels Pedersen's Beretning i Familieoversigten:

Min morfar, Hans Christensen's ældste søn Christen Hansen, har selv fortalt om sit rige livsløb i Anders Uhrskov's første bind af bøgerne "Friskolefolk" fra 1931. Hans oplevelser og hvad han videre fortæller, er nok værd at stifte bekendtskab med. I sandelig henseende var han et hovede højere end sine søskende.
Han blev gift med Maren Nielsdatter fra Vejstrup, i hvis barndomshjem, Rosagergaard, de kom til at bo. De fik 6 børn, hvis navne efter alder var følgende: Hans, Niels, Karen, Peder, Andreas og Anna.
Andreas var folketingsmand i 18 år, og han var i den tid medlem af det såkaldte "rene Venstre"

Plove

Efter endt læretid som landvæsenselev vendte Christen Hansen Rosager den 1. november 1832 tilbage til Vejstrup, hvor faderen gav "mig frihed til at forandre vor avlsdrift, eftersom jeg fandt bedst, efter hvad jeg nu havde set og lært, at det var da især vekseldrift og sommerstaldfodring, vi lagde an på, og dette lykkedes godt.
Men hvad der gjorde mest opmærksomhed og den største nytte for os og efterhånden for omegnen, det var indførelsen af svingploven. Jeg havde i den anledning købt en plov i Jylland. Jeg sendte den hjem til min fader. Det var af de små nordamerikanske plove. Da jeg kom hjem, tog jeg fat at bruge den lille plov, og det spurgtes vidt omkring, at nu var Hans Christensens søn kommen hjem, han havde lært at være forvalter og pløjede med en lille plov; der var ingen hjul under, og han kunne pløje så lige som en snor med den. Der kom også folk og skulle se, hvordan det gik til, så jeg måtte tit ud at pløje for dem, og det var gerne om søndagen. Det varede heller ikke længe, før der var folk, der gerne ville have sig sådan en plov. Jeg påtog mig at forskaffe dem sådanne plove og skrev i den anledning til København, thi dengang var her ingen jernstøberier i Fyn, efter 6 plove, som jeg lavede trætøj til, og en smed beslog dem, og således fremdeles, efterhånden som folk fik lyst, så det var i de første vintre, jeg var hjemme, en del at mit arbejde at lave plove".

De gudelige Forsamlinger

I 1840-erne blev De gudelige Forsamlinger holdt. Det var sammenkomster i private hjem, hvor en christelig lægmand førte ordet, og man sang salmer af Brorson. Desuden kunne der oplæses en prædiken af Luther. Disse forsamingen, som var inspireret af Den Herrnhutiske Brødremenighed i Christiansfeldt, havde været forbudt ved Konventikelplakaten af den 13. januar 1741, der forbød religiøse sammenkomster (en konventikel) i hjemmene uden sognepræstens samtykke og tilstedeværelse. Dette forbud blev ophævet i 1839.

I 1840rne voksede tilslutningen til de gudelige forsamlinger i Oure-Vejstrup, og de vakte fik deres egen ordfører i gårdmand Christen Hansen, Vejstrup. Han var født 1811, som søn af gårdmand Hans Christensen, Kohavegården, Vejstrup. Faderen var en dygtig og agtet landmand, der ivrigt tog del i arbejdet for at skaffe bønderne bedre kår; 1835 var han stænder deputeret i Roskilde og 1848 medlem af den grundlovgivende rigsforsamling. Som "lærling" kom Christen i årene 1829-1832 gennem "Det kgl. Landhusholdningsselskab" i tjeneste på forskellige store gårde; således var han 1830-1831 hos pastor Bone F. Rønne i Lyngby, der holdt husandagt for sine folk og formanede dem til at gå flittigt i kirke og leve et helligt liv. Da Christen Hansen efter disse læreår vendte hjem til Vejstrup, var efter hans eget udsagn spørgsmålet: "Kan jeg blive salig?" blevet brændende for ham. Han gik i kirke og læste i sin Bibel; han hørte en del om de hellige og deres forsamlinger, men søgte ikke forbindelse med dem, især fordi hans forældre ringeagtede dem som folk, der ikke duede. Engang var han dog sammen med nogle jævnaldrende nysgerrige kommet til en gudelig forsamling med mange talere. Hvad de sagde, forstod han ikke, men salmesangen gik ham til hjerte. Ved forsamlingens slutning kom Christen Hansen og hans kammerater i diskussion med de hellige om musik og dans; da kom Peter Larsen Skræppenborg hen til dem og fremsagde Brorsons linjer: "Hvor kunde nogen mene, som har naturlig Sands, At vi vor Gud kan tjene Med syndig Drik og Dans?" med sådan kraft og alvor, at han siden ikke kunne glemme dem; i de nærmest følgende år deltog Christen Hansen dog ikke i nogen gudelig forsamling.
I efteråret 1837 blev han gift med Maren Nielsdatter fra Rosagergård på Vejstrup mark. Snart efter overtog han svigerforældrenes gård; 1840 døde hans svigerfar, og da hans svigermor i 1842 blev syg, kom en søndag formiddag en af de hellige og besøgte hende; det var en af Christen Hansens jævnaldrende fra Vejstrup mark. Han hed Hans Andersen og havde allerede først i 1830rne sluttet sig til de hellige, efter at han var blevet vakt under en prædiken af cand. theol. L. D. Hass i Skårup kirke. Christen Hansen blev meget glad for hans besøg og fulgte med ham ind til den syge. Hans Andersen spurgte hende, om hun var forligt med Vorherre, og talte med hende om, at ingen kan blive frelst ved det, de selv kan gøre, "men kun af uforskyldt Nåde ved Troen på Jesus Kristus". Ved disse ord "tændtes et Lys i mit Hjerte", skriver Christen Hansen. "Nu blev jeg glad som aldrig før". Samme dag måtte han tale med sin kone om, hvor glædeligt det var, at de kunne blive salige "af uforskyldt Nåde". Senere talte han også med sin far om det, men han forstod kun, at sønnen nu ville slutte sig til de hellige, og det krænkede ham, så han en tid ikke ville komme sammen med ham. "Min Moder var min første Discipel, thi hendes Hjerte længtes også efter Fred med Gud".
I de nærmest følgende år deltog Christen Hansen i egnens gudelige forsamlinger, der i reglen blev ledet af Johan Nielsen, Skårupøre; især glædede han sig over den levende sang og samtalerne som over den indbyrdes kærlighed og fortrolighed, der rådede mellem dem. "Dette lille Vennelag hilste hinanden, når de kom og gik med Broderkys, men kun Mandfolk og Kvindfolk hver for sig". Som hellige var de "løst fra Lovens Forbandelse", men "under Lovens Lydighed". I spørgsmålet om søndagsarbejde var de meget strenge, og familiefesterne voldte Christen Hansen en del bryderi; skulle han holde dem som hidtil og indbyde bylauget til gilde med dans og kortspil, eller skulle han indbyde vennekredsen til gudelig forsamling i sit hjem? Og så børnenes skolegang? med "hjertelig Smerte" sendte han dem til Vejstrup skole med dens "døde Bogvæsen og Balles Lærebog".
Christen Hansen blev 1848 sognefoged efter sin far, der som medlem af den grundlovgivende rigsforsamling rejste til København. Han var således, skønt hellig, blevet en agtet og betroet mand i sit hjemsogn. Men samtidig syntes han, der var stilstand i hans åndelige liv. Da fortalte en ven, der var bosat på Sjælland, at der i Skørpinge sogn var opstået en strid mellem præsten F. E. Boisen og den foran nævnte forsamlingsleder Lars Pedersen Møller om, hvorvidt vi bliver Guds børn ved dåb eller ved omvendelse. Det lagde Christen Hansen mærke til og gjorde sig i den følgende tid stor umage for at få dette spørgsmål klaret.
Sammen med nogle venner foretog han en rejse til Skørpinge; Lars Møller traf han ikke hjemme, men han hørte Boisen prædike og spurgte sig for, så godt han kunne, uden at få større klarhed i sagen.
I Vejstrup taltes der på samme tid en del om, at der på Hindsholm fandtes nogle folk, der kaldtes grundtvigianere. Christen Hansen vidste nok lidt om Grundtvig, men fandt det "gådefuldt" ved ham, at han både angreb de vantro præster og de gudelige forsamlinger og mente, de troende kunne tillade sig at danse og arbejde om søndagen. Johan Nielsen kaldte Grundtvig "en Sværmer". For at formane og retlede disse vildfarende grundtvigianere gik den foran nævnte Anders Knudsen fra Oure mark de 7 mil til Hindsholm og fortalte ved sin hjemkomst Christen Hansen, hvad det var, de stredes om. Sammen med Johan Nielsen og andre venner bestemte Christen Hansen sig nu til at tage en tur til Hindsholm for at træffe nogle grundtvigianere og få nøjere besked. På vejen derhen tog de ind til Cornelius Petersen i Davinde, som fulgte dem til en gudelig forsamling på Hindsholm en søndag eftermiddag; men det lykkedes dem ikke at træffe nogle grundtvigianere. Spørgsmålet "hvorfra vor Børneret er os givet", levede dog stadigt hos Christen Hansen; ofte drøftede han det med sin karl, Rasmus Hansen, og efterhånden kom der som "en morgendæmring" hos dem.
Ved et møde, hvor Johan Nielsen og en anden forsamlingsleder, maler Olsen fra Svendborgegnen, diskuterede om "Helliggørelse", klaredes det for Christen Hansen, at han "ikke længere hørte hjemme i de gudelige forsamlinger". De to talere var enige om, at vi "retfærdiggøres af uforskyldt Nåde ved Troen på Jesus Kristus", men uenige om hvorvidt Israels sabbatslov gjaldt for de kristne, så de intet søndagsarbejde måtte gøre. Johan Nielsen mente, de kristne var bundet af det 3. bud, så de intet arbejde måtte gøre om søndagen, mens maler Olsen hævdede, at buddet ikke gjaldt i sin strenghed for de kristne. Christen Hansen erklærede sig enig med maler Olsen, så det den dag kom til et brud mellem ham og Johan Nielsen, der siden 1842 havde været en af hans nærmeste venner. På vejen hjem fra dette møde begyndte det, skriver Christen Hansen i sine erindringer, at lyse for ham "om Vorherres Munds Ord til os ved Dåben".
Det var i årene omkring 1850 disse brydninger mellem den gamle vækkelse og grundtvigianerne fandt sted, og fra midt i 1850-erne kan der tydeligt skelnes mellem to kredse i Oure-Vejstrup. En større med Christen Hansen som fører, der mere og mere tilegnede sig de grundtvigske syner og tanker og blev toneangivende i sognene. Og en mindre, der med Johan Nielsen som leder samledes til gudelige forsamlinger hos gårdejer Jørgen Hansen i Albjerg i Oure. De forstod ikke hverandre og kunne ikke virke sammen; efter flere års forløb skal dog de to gamle venner, Johan Nielsen og Christen Hansen, være kommet på talefod med hinanden.
Med de grundtvigske kredse i Ryslinge og på Hindsholm stod Christen Hansen i nær forbindelse. I 1856 fik han oprettet en friskole i Vejstrup med Rasmus Hansen som lærer; i 1867 åbnedes der en højskole, og 1874 dannedes der en valgmenighed. Således blev det sydøstlige hjørne af Gudme herred i disse årtier stærkt præget af den grundtvigske bevægelse. Christen Hansen huskes som den, der kunne få det, der havde grebet hans sind og hjerte, ført ud i livet; men som taler synes han ikke at have spillet nogen videre rolle.
Kilder: Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede. Fyn, bd. III, 2, under redaktion af Anders Pontoppidan Thyssen.
Friskolesogne ifølge Hanne Engberg: Historien om Christen Kold. 28 friskoler oprettet pr. 1/1 1865 med tilknytning til Kolds Skole. [Læst på historie.sydfyn.dk i 2015]

Vejstrup Friskole. Optegnelser fra 1856. Kolds arkiv. Rigsarkivet
Gårdejer Christen Hansen Rosager, Vejstrup
I Vejstrup ved Svendborg bestaaer siden maj 1856 en Friskole. Der er det en enkelt Mand, gårdejer Christen Hansen, der er Skolens Bærer; han har i sin Bopæl ladet indrette skolestue og forsynet samme med inventarium og giver en lærer kost og løn. Omegnens beboere kunne når de dertil have ¨lyst, hvilket er tilfældet med flere, sende deres børn i skolen imod at betale efter lejlighed og evne.
I Begyndelsen talte skolen 5 elever, nu 14. Udgifterne have været således:
Engang for alle: Skolestuens istandgjørelse: 125 Rd.
Inventarium, bøger med mere: 50 Rd. = 175 Rd.
Årlige udgifter løn, kost og logi til læreren bliver lavt anslået: 200 Rd.
Skolestuens opvarmning: 12 Rd.
Udgift for det 1ste År = 387 Rd.
Hvilke udredes indtil videre af Chr. Hansen, thi det er ikke bestemt, hvor meget at andre, der have børn i skole, skulle og kunne betale.[Læst på http://fynhistorie.dis-danmark.dk/ i 2015]

Brev fra gårdejer og landstingsmand Christen Hansen, Rosagergård, Vejstrup

København den 15. december 1860
Min dyrebare og kære Kone!
For en Time siden kom jeg fra Møde! Da jeg kom Hjem lå dit Brev til mig på Bordet. Jeg tager nu straks fat og svarer dig.
Ja, Gudskelov Alting er vel hjemme, det er således også med mig. Du var ved mit Brev, du modtog i mandags, hvilket jeg nok havde tænkt:/ bleven noget forknyt; men Du får det bedste Du kan gøre Dig tilfreds. Du ville gerne have nærmere Oplysning om, hvor længe Rigsdagen bliver samlet efter Nytår; Jeg meddeler Dig gerne hvad jeg derom ved. Minister Monrad har sat at, vi skulle være færdig i det seneste til midt i januar; så efter dette bliver den sidste tour kun 14 dage. Jeg har vist i forrige Brev sagt at jeg agtede at rejse herfra om søndagen før jul, altså i morgen 8te dage; det er mulig jeg kommer om lørdagen, så vil I vel hente mig i Nyborg; men I skal få nærmere underretning på fredag. Det er således nu kun en uge til at vi med Guds Hjælp samles. Ved denne Tanke er jeg Glad! Vor Herre give os en glædelig og velsignet jul. Jeg ser af dit brev, at du har haft følelser, om jeg kunne nøjes med et brev om Ugen? Jo det går an; jeg kan nok tage det i bedste mening; men jeg har jo rigtignok stærkt savnet det, især i enkelte øjeblikke; thi du kan jo godt forstå, når hjemve overfalder mig og jeg så tillige savner brev så føler jeg mig for alvor Ene, så du må tro, at du gør en kærlighedsgerning imod mig ved at skrive mig til. Førend jeg går videre, skal jeg gøre opmærksom på; at jeg har ikke erholdt svar på et tidligere brev, hvori jeg for nogen tid siden, da vi havde nogen frost, foreslog enten at slagte svinene eller sætte dem i den lille stald. Jeg har nu intet hørt derom siden og ved ikke om de er slagtede, eller du har tænkt at opsætte det til jeg kom hjem. Hvis dette sidste er tilfældet, så ønsker jeg dog, da jeg nu straks efter nytår skal rejse igen, både for min, såvel som for din skyld at være frie derfor i julen; Kan I overkomme det i disse dage, før jeg kommer da er det mig kært. Jeg vender tilbage til dit brev, thi det forekommer mig, som Du ikke venter mig til jul, dette har jeg dog i hvert fald i det sidste brev sagt dig, men det forekom mig ved at læse dit brev, at du har skrevet med tårer i øjnene, men er dette så, da håber jeg dog at det er ikke fortvivlelsens tårer, men derimod kærligheds og længslens og sådanne vil Vor Herre aftørre, og betale dermed, at du får Nåde til at elske mig inderligere og hjerteligere og befordrer, at vi kan vokse nærmere og nærmere sammen med hinanden, hvilket er nødvendig for at leve et Liv i Gud. Således seer jeg sagen og således anbefaler jeg dig den. Vi har dog ret årsag at takke Vor Herre for al sin Nåde og Varetægt for os og vore, og du er jo enig med mig i den tro, at Vor Herre ville så have det, at jeg skulle i denne gerning, og du har jo allerede erfaret mere end nogensinde før, hvilken gavn dit ægteskab er. Jeg håber, at Vor Herre vil give os Nåde til at vokse nærmere og nærmere sammen med hverandre, og med vore børn i kærlighed, at vi får Nåde til at leve en Guldalder, at Vor Herre vil skænke den bedste vin til sidst.
Jeg er nu ved enden af brevet; kunne Du have givet mig et brev så snart, du har lejlighed, er det mig kært. Venligst Hilsen til dig og børn. Vær Gud befalet.
din Christen Hansen

Afskrevet af Hans Nørgård, 12. februar 2007 [Læst historie.sydfyn.dk i 2015]