Niels Pedersen's Beretning:

Vi må dernæst følge datteren Marie Kromann, der blev gift med fætteren Vilhelm Kristensen den 14. november 1899. Skønt hun dengang var en meget udviklet, ung kvinde, så er det næsten som hun træder lidt i skygge bag den vidt omspændende og vidtstrakte virksomhed, som allerede da var blevet hendes mand til del. Nemlig instruktør i gymnastik for folkeskolens børn over en stor del af landet. Der hørte derfor et vist mod til for Marie at gifte sig med en sømand til lands, som han selv spøgefuldt udtrykte sig. Men det gik meget godt. De nygifte slog deres paulun op i Charlottenlund, hvorfra valfarterne til de respektive skoler udgik periodevis efter tid og omstændighed. Og her er det i disse år, at Vilhelm Kristensen øver sin store indsats for gymnastik i landsbyskolen. Jeg har selv været vidne til, at han kunne lede en gymnastiktime i en skole, så både lærer og børn følte, at sådan skulle det være, og det var ikke vanskeligere end at det med god vilje kunne gøres efter.

Vilhelm havde fået sin uddannelse på centralinstituttet i Stockholm, der varede i 2 år -1896 og 1897, hvorefter han underviste på højskoler og delingsførerkurser som også på statens feriekursus for lærere. I året 1912 sendte Danmark sin bedste ungdom til De olympiske Lege ved Stockholm. Vilhelm Kristensen ledede her det mandlige hold på 350, der gjorde så smuk gymnastik, "at vi fik ligefrem tårer i øjnene", sagde nogle af de svenske tilskuere. Ved hjemkomsten blev han hædret med et fuldt rigget skib i sølv, der yderligere symboliserer farten gennem de danske sunde. Året efter blev han hædret med ridderkorset, som han dog kun bærer ved meget festlige lejligheder. Imidlertid var Vilhelm og Marie blevet ejer af hendes barndomshjem Hjelmkilde. Men også som gårdejer bevarede Vilhelm Kristensen sin store interesse for skytte- og gymnastiksagen og var stundom den ledende ved mange lejligheder, hvad 3 eller er det måske 4 sølvbægere med inskription til ham bærer vidne om. En stor dag havde han i fjor (1934), da han førte det fynske 100 mandshold af de gamle ved Lingsfesten i Vallekilde, hvor han umiddelbart efter øvelsen blev omfavnet af en gammel svensker til tak. Nu skulle man jo tro, at når Vilhelm Kristensen er så meget for andre ud af til, så lå det nær, at han glemte at passe bedriften derhjemme. Men nej, sådan er det ikke. Han passer sine sager som få, hvad alle besøgende på stedet vil være enige om. Ved en konkurrence for hele markbrug, som stedets landboforening i året 1925 lod afholde, tilkendtes Vilhelm Kristensen den eneste ærespræmie, der blev uddelt. Nå, bag al denne virak, der gennem årene regnede ned over Vilhelm Kristensen og selvfølgelig regnede med rette, skal hans hustru ikke glemmes, thi ofte var hun vel i vanskelige stunder den regulerende og tro i sit kald.

I året 1910 flyttede Marie og Vilhelm Kristensen til Hjelmkilde som de egentlige styrere af hjemmet der, da sygdom hos hendes forældre krævede hendes nærværelse der. Og her er det i de følgende år, at Marie gør sin store indsats med at passe og pleje sin mor, der led af en uhelbredelig og smertelig gigtsvaghed, ligesom faderen tvende gange fik lungebetændelse.

Foruden sit ansvarsfulde hverv i hjemmet blev Marie valgt til medlem af Vejstrup Valgmenighedsråd, hvor hun i flere år på god måde gjorde fyldest. Ikke mindst virkede hun ihærdigt ved anskaffelsen af et godt orgel til kirken, som vi i lange tider havde savnet. Det tør vel også siges, at det nærmest var på Marie's initiativ og anvisning, at det nye anlæg nord for Lunden med de kønne natursten om højen blev til virkelighed. I menighedsrådet fyldte hun en god plads. Og derfor var det det en skuffelse for mange, da hun trak sig tilbage.

Af børn har Vilhelm og Marie 3 sønner:

• Harald, som er gift, virker som ingeniør under staden.
• Arne har en betroet stilling i landmændenes frøforsyning i Roskilde.
• Frede - der blev gift i sommer (1934) - har overtaget Hjelmkilde i forpagtning.

Web-editor: frode @ engbaek.com

Antal besøgende:

Sidst opdateret: 25. maj 2005