Hesselagergård nævnes allerede i Valdemar jordebog i 1231 som tilhørende Kongen.
Poul Zachariasen Grønnevold blev gårdens ejer i følge skøde af 1683 fra etatsråd Holger Parsberg. Ved hans død blev den ved auktion i 1702 tilslået hans svigersøn amtsforvalter Niels Buckholtz, gift med Inger Margrethe Grønnevold Han ruineredes ved uforsigtige kautioner, og i 1725 blev den ved auktion tilskødet Odense Skole og Hospital for 19.300 rigsdaler Skolens direktion solgte dog allerede i 1727 Hesselager Gård til kommerceråd amtsforvalter Laurits Baggesen, som døde i 1750. Dennes enke Øllegård Baggesen, født Buckholtz, som døde i 1767, solgte i 1766 Hesselager Gård og Gods (470 tønder hartkorn) til sin ældste søn Niels Baggesen, som døde i 1799, for 58.524 rigsdaler. Han solgte den i 1798 for 80.000 rigsdaler til overkrigskommissær Johannes Frederik Friis, der i 1802 afhændede den til kancelliråd, senere etatsråd Dons for 114.000 rigsdaler. Han afstod i 1819 gården til sønnen Andreas Dons. Derefter ejedes den af sønnen Simon Andersen Dons, efter hvem den i 1888 købtes for 1.300.000 kroner af sognepræst H. H. Møller til Følleslev-Særslev Sogne. Han var gift med enkefru Dons.

Hovedbygningen er en af landets ældste og ejendommeligste herregårde. Efter den latinske indskrift over portalen er den opført eller påbegyndt i 1538 af Johannes Friis Indskriften lyder i oversættelse: "Johannes Friis lod disse nye huse opføre på sin gamle fædrenegård for sig og sine; hans veludhugne våben, som du her ser, viser, til hvilken slægt han og hans gamle familie hører. 1538". Den er opført, måske med Morten Bussart som bygmester, på resterne af den ældre bygning, som blev ødelagt under Grevens Fejde, i kraftig, nederlandsk stil, omtrent som Borreby, der også er opført af Johannes Friis. Bygningen består af kælder, hvis spidsbuehvælvinger bæres af piller, to stokværk og et halvstokværk ved forsidens hjørner stå to ottekantede tårne med lave kuppeltage og midt på bagsiden et sværere og højere firkantet trappetårn, der vist før har haft kuppeltag, men nu ender i afrundede gavle. Bygningens smalsider har høje, i trin afrundede gavle. De er de første gavle i Landet med renæssanceformer. Muren i forsiden af bygningen er omtrent 6, i bagsiden 3 fod tyk. På bygningen og alle tre tårne er der rundbuefrise mellem 1. og 2. stokværk. Ligeledes har bygningens bredsider rundbuefriser under det udkragende halvstokværk, som har skydeskår og skoldehuller. På smalsiderne mangler halvstokværket, hvad der synes at tyde på en senere ombygning, ved hvilken gavlene er tilsatte. Det indre af Bygningen er helt omdannet. I kælderen findes en brønd. På gården findes et af Jac. Binck i 1550 malet portræt af Johannes Friis. Bygningen, til hvilken slutter sig nogle lave, senere opførte bygninger, har været omgivet af dobbelte grave, som til dels endnu er bevarede.

Hesselagergård havde 86 tønder ager og eng. hartkorn og 3 ½ tønder skovskyld, omtrent 1074 tønder land, hvoraf omtrent 100 eng, 274 mose og skov, resten var ager. Til gården hørte to vandmøller, en savmølle, et elektrisk lysanlæg, som var drevet ved vandkraft, Hesselager Sogns Konge- og Kirketiende, af fæstegods 78 og af arvefæstegods 191 ½ tønder hartkorn.

Den mærkelige ø Vresen med Langesand, der ligger omtrent 1 mil nordvest for Langelands nordspids, og som kun med nogle få favnes bredde snor sig i S-form fra syd til nord, nævnes i Jac. Madsens visitatsbog med bemærkningen: "Niels Friis haver sit stod (en flok heste) derpå. Noget egekrat på". Johannes Friis til Hesselagergård fik i 1529 brev om, at han måtte indløse Vresen, der da var pantet til Vor Frue Kirke i Nyborg, og beholdt den i pant. I 1767 kom øen under stamhuset Broholm ved mageskifte med Glorup. Øen, som hidtil har været ubeboet, fik i 1898 et bjælkehus til beboelse for en fiskerfamilie.

Godset lå i Hesselager, Oure og Gudme Sogne.

Hesselagergård, malet af S. L. Lange i ca. 1800

Hesselagergård

-

Web-editor: frode @ engbaek.com

Antal besøgende:

Sidst opdateret: 04. december 2005