Engbæk's hjemmeside Engbæk's Steder
Hovedgårde med bøndergods i Råbjerg Sogn

I 1700- og 1800-tallene var der ingen hovedgårde i Råbjerg Sogn. Følgende hovedgårde Asdal, Ellinggård, Fuglsig, Høgholt, Lerbæk, Nørre Elkær og Stensbæk havde bøndergods i Sognet

Hovedgården Asdal's historie kan føres tilbage til 1300-tallet, da en hr. Niels Ovesen (Panter) og ægtefælle fru Johanne Andersdatter (Stenbrikke) ejede gården, der avedes af deres søn væbner Anders Nielsen (Panter).
I 1600-tallet kom gården i Rantzau-familiens besiddelse. Ved kongeligt brev af 1756 bevilgedes det, at Asdal Hovedgård med afbyggere (148,6 tønder hartkorn ager og eng, 3,5 tønder skovskyld, 1,75 tønder mølleskyld, 37 tønder hartkorn tiender samt bøndergods: 333,25 tønder hartkorn ager og eng, 3,75 tønder skovskyld, 1 tønder mølleskyld) sammen med Rosenvold og det halve Hammelmose samt forskelligt strøgods måtte oprettes til Det grevelige Rantzauske Forlods (Fideikommis), ialt 1.264 tønder hartkorn. Amtmand Carl Adolph greve Rantzau blev besidder af Forlodset i 1782. Han opnåede i 1793 kongelig bevilling til at afhænde Asdal sammen med andet frigivet gods til Søren Hillerup fra Lemvig. Denne fik i 1797 kongelig bevilling til, at hovedgården måtte beholde sin (skatte)frihed også efter fæstegodsets bortsalg. Hovedgårdsjorden udparcelleredes i henhold til bevilling af 1799, hvorefter selve Asdal kun var på 33 tønder hartkorn.
I 1934 overtog Kreditforeningen af Landejendomsbesiddere i Nørrejylland ejendommen ved fogedudlæg. Foreningen overdrog gården til Anton Christian Jørgensen og Jens Kristian Andreasen fra Guldager i Vrejlev Sogn. Jens Kristian Andreasen blev eneejer af gården i 1935, og på dette tidspunkt var gården på cirka 300 tønder land (170 ha)
Asdal havde bøndergods i Gårdbohede, Klitlund, Kyllesbæk og Sovkrog 		Kort over Asdal og omegn
Kort over Asdal og omegn sydøst for Hirtshals
Ellinggård ligger i Elling Sogn, og den er beskrevet der. Den havde bøndergods i Bunken, Heden, Klitlund, Ladskovvad og Sørig
Fuglsig i Sct. Olai Sogn har formodentlig i middelalderen og endnu langt ind i 1500-tallet været en enestegård (en gård, der allerede før udskiftningstiden lå uden for landsbyen og havde sin jord for sig selv), beboet af bønder. Således blev Hans Andersen af Fuglsig omtalt i 1490. I 1647 var Fuglsig blevet en hovedgård, og den tilhørte Niels Christensen Lange.
I 1742 solgte gehejmeråd (statsminister) Joh. Ludvig Holstein Fuglsig (26 tønder hartkorn) med tiender (15 tønder hartkorn) og bøndergods (298,5 tønder hartkorn) til Claus Edvard Ermandinger til Kornumgård, som straks derefter solgte gård og gods til Jens Andersen, som var forpagter på Eskær. Hans arvinger stillede i 1771 ejendommen til auktion, hvorpå den solgtes til proprietær Hans Andersen i Hjørring. Denne fik i 1797 kongelig bevilling til at bortsælge fæstegodset med forbehold af hovedgårdens (skatte)frihed, hvorefter han endnu samme år overdrog den (26 tønder hartkorn) med tiender (22,5 tønder hartkorn) og fæstegods (255 tønder hartkorn) til et konsortium bestående af major F. R. H. Bülow i Mariager, birkedommer E. Chr. Müller i Viborg og proprietær, kaptajn S. L. Richter. I 1801 solgte Richter (på konsortiets vegne?) Fuglsig til landinspektør Mikkel Schibsted, der i 1812 fik bevilling til udstykning af hovedgårdsjorden.
Fuglsig havde bøndergods i Lodskovvad og Ålbæk		 Kort over Fuglsig og omegn
Kort over Fuglsig og omegn sydøst for Hjørring

Høgholt i Hørmested Sogn var i middelalderen en bondegård. Den nævntes tidligst i 1340, da Aage Pedersen, herre til Ål (Ålegård?) på Vennebjerg Herreds ting skødede blandt andet denne gård til rigets marsk Erik Nielsen (Banner) til Sønder Elkær. Antageligt lidt efter 1500-tallets midte og før 1568 var Høgholt omdannet til hovedgård.
I 1775 erhvervede Henrik Henriksen, som var forvalter på Gavnø, Høgholt (50,75 tønder hartkorn ager og eng, 4,25 tønder hartkorn skov- og mølleskyld for hovedgården, og 244,4 tønder hartkorn ager og eng, 2,8 tønder hartkorn skov- og mølleskyld, 12 tønder hartkorn i tiender for bøndergodset). I 1798 fik Henrik Henriksen kongelig bevilling til at sælge fæstegodset med forbehold af hovedgårdens (skatte)frihed. I 1801 overgik Høgholt til godsejer og senere justitsråd Arent Hassel Rasmussen til Sejlstrup, der straks frasolgte fæstegodset, og i 1802 fik han kongelig bevilling til at udstykke hovedgårdsjorden i 16 parceller.
Høgholt havde bøndergods i Råbjerg By

Kort over Høgholt og omegn
Kort over Høgholt og omegn sydøst for Sindal
Lerbæk ligger i Elling Sogn, og den er beskrevet der. Den havde bøndergods i Klitlund, Knasborg, Jennet og Ålbæk
Nørre Elkær i Tversted Sogn var i middelalderen en bondegård, som Anne Henriksdatter Friis (af Haraldskær) til Odden ved ægteskab bragte til Ove Vincentsen Lunge (Dyre) til Tirsbæk og Kragerup. I 1616 ejede Erik Christoffersen Lunge gården, der da omtaltes som en hovedgård. I 1739 overtog godsforvalter Jens Nielsen Brøndlund gården, som var med 217,25 tønder hartkorn fæstegods. Enken Anne Margrethe Eylandt afhændede gården i 1789 til fuldmægtig Laurids Bartholin Schmidt, som solgte gården på auktion til brødrene Henning Fr. Høst Ring og Peder Ring, der straks erhvervede kongelig bevilling til at bortsælge fæstegodset uden at miste hovedsgårdsfriheden. Fæstegodset og tiender solgtes derefter, og i 1836 var der kun 4 fæstegårde tilbage. I 1820 erhvervede P. Ring broderens halvpart. P. Ring lod markerne indhegne, og han anlagde en stor have, et brændevinsbrænderi og et teglværk. Han tilplantede Elkær Plantage østligst på gårdens jorder og Tversted Klitplantage.
Nørre Elkær havde bøndergods i Bunken, Kyllesbæk, Lodskovvad, Råbjerg By og Ålbæk 		Kort over Nørre Elkær og omegn
Kort over Nørre Elkær og omegn sydøst for Tversted By
Stensbæk i Bindslev Sogn har formentlig i senmiddelalderen været en mindre adelig sædegård, tilhørende medlemmer af slægten Vognsen (af Stenshede). Hans Wissing, som havde opført hovedbygningen i 1744, solgte godset til den hidtidige forvalter (og reelle ejer) Jørgen Pallesen Kjærulf, hvis enke derefter ejede gården til sin død i 1785. Da kom godset til deres datter Anne Jørgensdatter Kjærulf, som var gift med kommerceråd Jens Jakobsen Bergh til Kærsgård i Tornby Sogn. I 1793 overtog sønnen Jakob Jørgen Bergh godset, og i 1804 fik han kongelig bevilling til at udstykke gården. I løbet af få år og 3 handler ved der kun 3 tønder hartkorn bondejord tilbage ved gården.
Stensbæk havde bøndergods i Kyllesbæk og Ålbæk 		Kort over Stensbæk og omegn
Kort over Stensbæk og omegn nordøst for Bindslev

Byfoged Ferslev, Skagen

Toldergården i Skagen, som oprindelig var ejet af Kongen, blev købt i 1667 af tolder Fedder Hansen Høyer (1626 - 1709). Han ejede desuden Lunholm og Klarup, gården Hejselholt og nogle steder i Hulsig og dertil kom 10 steder i Råbjerg Sogn.

Christoffer Hansen Ferslev (1679 - 1746) blev ansat som tolder i 1710. Han giftede sig i 1720 med Margrethe Feddersdatter Høyer (1692 - 1727), som var datter af den ovenfornævnte Fedder Hansen Høyer. Et af deres børn var Hans Christoffer Ferslev (1723 - 1796). Han blev konstitueret som tolder og byskriver i hvilke embeder han havde været fuldmægtig ved faderen. Han overtog også Toldergården med fæstegods og møllen. Han blev byfoged i 1754, kongelig vejer og måler samt strandingskommisær i 1765 og byskriver i 1774. Ferslev skildes som en god og human mand imod Toldergårdens fæstere. Enken bortsolgte Toldergårdens fæstegods, og selve Toldergården blev solgt til sønnen Otto Chr. Ferslev i 1808

Kilde: C. Klitgård: Skagen Bys Historie indtil ca. 1870 side 375 - 376, 397 - 398 (1928)

      

Web-editor: frode @ engbaek . com Antal besøgende: Sidst opdateret: 21-May-2010