Råbjerg Sogn omgives af Skagerrak, Skagen Landsogn, Ålbæk Bugt i Kattegat, samt Elling, Mosbjerg og Tversted Sogne. Sognet er helt og holdent opbygget af unge, hævede havbundsdannelser i form af rimmer (en lange række parallelle lange lave sandbanker) og dopper (lave steder med tørvejord), der repræsenterer tilvækstlinierne i den landdannelse, der er sket siden stenalderen. Nord for Gårdbo Sø har rimmerne hovedretningen vest-øst, mens forskellige nord-syd gående systemer har medvirket, til dannelsen af sognets østlige dele. Særligt tydeligt ses disse vekslende striber af klit og mose i Råbjerg Mose og omkring Jennet, hvor de ligger meget tæt. Endnu en landskabsdannende faktor er de senere indvandrede havklitter i sognets nordlige del, hvor de højeste klitpartier er Hvideklit, Lodskovvad Mile, Mølklit (24 m), Hussted Klit, Slåsbakke (30 m) og Skiverbakke (26 m). Af de under landhævninger dannede strandsøer eller laguner findes endnu Råbjerg Sø og Troldkær, mens Troldsø og den store Gårdbo Sø er udtørrede eller tilvoksede. Afløbet fra Gårdbo Sø sker delvis gennem gravede render til Knasborg Å, der løber ud til Ålbæk Bugt syd for Ålbæk. Flere mindre åer gennembryder klitten til Skagerrak, blandt andet Skiverrende.

Råbjerg Stene syd for Kandestederne og nordvest for Råbjerg Kirke er den mest kendte stenslette. Den blev dannet for cirka 5.400 år siden.

Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit.

De største plantager er

• Ålbæk Klitplantage, syd for Ålbæk, blev anlagt i 1891 - 1904. Området er i dag på 736 ha og består overvejende af mager klithede og småkuperet klitterræn. I klitplantagen vokser især skovfyr, men også en del bjergfyr og enkelte steder østrigsk fyr. På de lidt bedre jorder er der plantet sitkagran, som stammer fra Nordamerikas vestkyst. Enkelte steder vokser der birk og eg. Fyrretræerne lader en del lys slippe ned på skovbunden, som mange steder er dækket af græs og mos. Især om efteråret vokser mange svampe i den grønne skovbund. Sidst i juni kan man en sen sommeraften opleve en spændende fugl: Natravnen. Den har en besynderlig sang, nærmest en »snurren«. Natravnen er meget nysgerrig og flyver måske lydløst hen for at undersøge, hvad du er for én. Du kan opleve mange andre fugle i klitplantagen, ikke mindst i træktiden forår og efterår. De gamle egekrat er rester af de oprindelige egeskove, der engang dækkede landsdelen. De har vokset her længe før sandflugten i 1600-tallet. I egekrattet bevares et økosystem, som ikke kan bevares i skove, hvor der er krav om økonomisk drift. Krattet er en kontrast til den dyrkede del af plantagen.
• Bunken Klitplantage blev anlagt af Staten i 1887. Kun den flerstammede bjergfyr, hentet hjem fra Mellemeuropas bjerge, havde vist sig anvendelig under disse meget vanskelige forhold. Blot til en enkelt plantage medgik der mange millioner små bjergfyr planter. Kun på de allermest indbydende, lave og beskyttede arealer - som den østligste del af Bunken Plantage, hvor de store miler ikke var nået frem - anvendtes forsøgsvis skovfyr og den nyindførte vestamerikanske sitka gran sammen med enkelte andre nåletræsarter. Senere blev bjergfyr bevoksningerne på de bedre jorder erstattet med produktive træarter som sitkagran og fyrrearter som skovfyr, enstammet bjergfyr eller, hvor alt andet syntes udelukket, contortafyr. De højeste og tørreste klitbakker er stadig dækket af det tæppe af bjergfyr, som i sin tid blev "rullet ud", og som altså har vist en betydelig levedygtighed. Det meste af "bjergfyrtæppet" er blevet bevaret. Hvor det ryddes, får klitnaturen lov at genindvandre.
• Råbjerg Plantage syd for Råbjerg Kirke.

Gennem sognet går jernbanen Frederikshavn-Skagen med Ålbæk Station og Bunken Trinbræt, hovedvejen Frederikshavn - Skagen samt en landevej fra Ålbæk over Tversted til Hjørring.

I sognet ligger

• Råbjerg med kirke, præstegård og skole
• Ålbæk er en stationsby og en fiskerihavn. Byen har kommunale kontorer, en centralskole, et bibliotek, missionshus, lokalhistorisk museum. Fiskerihavnen blev bygget i årene 1930 – 1940.

Der er følgende samlinger af huse og gårde:

• Bunken med plantørbolig og jembanetrinbræt. Bunken betyder oprindeligt husene, beboelserne eller jordløse huse.
• Heden
• Hjortlund
• Hvidemose
• Hvims
• Høgenhav var oprindelig en selvejergård,der formodentlig har ligget omtrent 2 km nordøst for Kandestederne, men den blev flyttet på grund af sandflugten og opdelt i flere brug.
• Jennet
• Klitlund
• Komfage eller Fage
• Kyllesbæk
• Lodskovvad
• Lyngshede
• Skiveren med kongelig privilegeret kro og badestrand
• Sovkrog
• Sørig
• Uggerholt
• Vestre og Østre Knasborg

Der er følgende større gårde:

• Hovedgården Gårdbo Gård var ejet af ridderen Henrik Nielsen i 1335. Han solgte gården til Vrejlev Kloster, som ejede gården indtil reformationen. Derefter overgik den til Kronen. Gården blev solgte til privat eje i 1577, og i 1592 blev gården fæstegård under Voergård. I 1688 matriklen opførtes Gårdbogård som fire fæstegårde, som tilhørte Ide Skeel til Asdal med flere gårde.
  Gårdbo Sø blev udtørret i årene 1854 - 1880 dels ved uddybning af Knasborg Å og dels ved gravning af kanaler. Entreprenør Lars Jørgen Wendelboe Larsen købte den udtørrede sø samt de to gårdre, Nordre og Søndre Gårdbo, og i slutningen af 1890-erne opførtes den nye hovedbygning i nederlandsk renæssancestil.
  Sønder Gårdbo var ejet af Andreas Peter Madsen Gaardboe.
• Løt
• Skødelund
• Troldborg

De fleste af disse steder kendtes allerede i 1660, enkelte endda tidligere.

Råbjerg Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt, Videnskabernes Selskabs Kort (1762-1820)

Web-editor: frode @ engbaek . com

Antal besøgende:

Sidst opdateret: 04. januar 2008.