Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Den spanske Syge i 1920, læst i Vendsyssel Tidende

Den spanske Syge i Frederikshavn. Skolerne og biograferne lukkes. Kredslægen meddeler: Som det var at vente, har der været en betydelig stigning i antallet af tilfælde i ugen fra 8. - 14. februar. Tallene i parentes er fra forrige uge.
I Frederikshavn anmeldtes 185 (80), i landdistriktet 112 (59) og i Skagen 24 (17). Tilfældene synes så godt som alle at være lette, og der anmeldtes kun om få lungekomplikationer. Der er kun forekommet et dødsfald på Sygehuset, hvor patienten var indlagt fra et skib (en 18-årig jungmand fra København). Af Landkredsen viser Bangsbostrand sikkert det største antal tilfælde. Man tør måske antage, at sygdommen nu snart har kulmineret i Frederikshavn By. Til trods derfor og uagtet de daglige rapporter fra skolen ikke synes at vise, at den er nogen betydelig smittespreder, har sundhedskommissionen dog vedtaget foreløbig at lukke skolerne, idet en nogen uoverlagt udtalelse i Byrådet har gjort den fremtidige kontrol med skolen uden virkelig betydning.
Samtidigt lukkes biografteatrene.
Det er i disse dage et trættende arbejde for lægerne og for ikke at gøre det uoverkommeligt, må patienter, der ønsker besøg samme dag, anmelde det inden klokken 12.
To af byens læger er selv sengeliggende af Den spanske Syge.
Bangsbostrand Centralskole er lukket på grund af spansk syge blandt eleverne og lærerne.

400 mennesker er døde i København i 10 dage. Borgmesteren oplyste, at der i de sidste 10 dage er døde 400 mennesker af spansk syge i København. I går fandt der på de københavnske kirkegårde 200 begravelser sted [Vendsyssel Tidende, den 17. februar 1920]

Den spanske Syge i København. Omsider er Den spanske Syge for alvor på retur i København. Der indlagdes i søndag kun 30 patienter mod 80 - 90 for et par dage siden, og der døde 15 mod 25 - 30 dagligt i sidste uge. På Frederiksberg anmeldtes der i sidste uge 884 nye tilfælde mod 1500 ugen forud. På hospitalerne indlagdes 119 mod 133 ugen forud, men i går havde man kun 4 indlæggelser og 1 dødsfald [Vendsyssel Tidende, den 17. februar 1920]

Stadig intet middel mod Den spanske Syge. Alle forsøg har hidtil vist sig resultatløse. København Tirsdag.
På Statens Seruminstitut har man under den sidste spanske epidemi været livlig beskæftiget med at undersøge sygdommens karakter og prøve mulighederne for at finde midler imod den, og vi har henvendt os til direktøren for Seruminstituttet, dr. Th. Madsen, for at høre, om der skulle være kommet noget resultat ud af anstrengelserne.
Nej, desværre er vi ikke kommet til noget positivt resultat, udtalte doktoren. Det er stadigvæk ikke lykkedes at finde den ejendommelige sygdoms mikrobe, og inden man har den rendyrkede mikrobe, er det vanskeligt at fremstille noget serum af virkning. Det er kun nogle ganske enkelte sygdomme, hvis mikrobe er ukendt, man har serum imod. Der har såvel under den tidligere som under denne epidemi været prøvet forskellige serumpræparater, men de har ikke givet noget positivt resultat, som man har kunnet bygge på. Man har naturligvis gjort visse fremskridt i studierne af sygdommens karakter og dens behandling, men de er hverken populært forklaret eller videnskabeligt set af en sådan karakter, at vi tør udtale noget håb om et snarlig vidtrækkende resultat. Man har også prøvet forskellige slags medicin, men der er ikke derved fremkommet noget sikkert middel til sygdommens bekæmpelse. Man kender altså indtil videre ikke andet at hjælpe patienterne med end de almindelige feberstillende midler og midler imod hoste. Der har også været prøvet med vaccine, men heller ikke dette har givet noget praktisk udslag.
Imidlertid sætter vi nu vor lid til, at Den spanske Syge snart må have udraset i denne generation, således at der mindst vil gå en menneskealder, før der er fare for en ny større epidemi. Ganske vist viser det sig jo, at nogle individer kan få Den spanske Syge flere gange, men hovedreglen synes at være denne, at Den spanske Syge for hver gang den optræder som epidemi, vælger sig en ny operationskreds. Under den tidligere generations spanske epidemier der et par år, inden sygdommen fik udraset, hvilket vil vel sige, at den nåede til bunds i befolkningen. Vi mener næsten at kunne håbe på, at vi også denne gang er ved at nå bunden.
Den spanske Syge i København. Alt tyder på, at nedgangen i antallet af spansk syge patienter fortsætter. Men der var dog indtil i dag til de københavnske hospitaler anmeldt over 20 patienter. Stadslægens sidste ugeberetning viser, at nedgangen har været noget mindre, end man egentlig havde beregnet. Der har været anmeldt 8368 ny tilfælde, hvilket er en nedgang fra den foregående uge på 25 %. Dødsfaldsprocenten har været overordentlig høj. 327 mennesker i deres kraftigste alder, omtrent ligelig fordelt på mænd og kvinder, har været ofre for epidemien.
I provinserne griber epidemien stadig om sig, men heldigvis syntes den at være ret mild, så dødelighedsprocenten er meget lille.
I Horsens erklærer kredslægen, at epidemien er i betydelig tilbagegang, men ellers synes den at være i tiltagen.
Tragisk. Konstruktør Chr. Schneevoigt af firmaet R. Schneevoigts Jernstøberi og Maskinfabrik i Viborg mistede mandag nat sin hustru, og om morgenen døde han selv. De to ægtefæller, der var i 33-års alderen, døde begge af Den spanske Syge, og deres 5 børn, der er i alderen 10 - 20 år, ligger alle mere eller mindre hårdt angrebet af sygdomme.
Andrea Schneevoigt, født Jakobsen døde den 17. februar 1920 i Mikkelsanlæg, Bjergelide, og hun blev begravet den 24. februar 1920 i Viborg Kirkegård. Hun var gift med værkfører Christian Andkjær Schneevoigt, og hun blev 35 år gammel.
Christian Ankjær Schneevoigt døde den 17. februar 1920 på Garnisonssygehuset, og han blev begravet den 24. februar 1920 i Viborg Kirkegård. Han var fabrikant af Viborg "Bjergelide" og gift med Andrea Jacobsen, som døde den 17. februar 1920. Han blev 33 år gammel [Viborg Sortebrødre Sogn (Søndre Sogn), kirkebog for 1914 - 1925 side 389 opslag 388 og side 134 opslag 135]

Influenzaen eller "Den Spanske". Nogle ord af Amtslæger til eftertanke. Da vi nu igen har influenzaen indenfor vore døre, kan det måske være på sin plads at fremkomme med et par beroligende og vejledende ord.
Man ser og hører atter og atter den "Spanske", som den nu kaldes, betegnet som er "pestagtig" sygdom., ja, ligefrem slet og ret som "pest". Dette er nu en meget stor overdrivelse. Om en smitsot er pestagtig, beror ikke alene på dens smitsomhed - og den er stor nok ved influenzaen -, men dog ganske særlig på dens dødelighed. "Pesten" har en dødelighed på op imod 100 %; influenzaens er knap 2 %, noget mindre end difteritis, der dog ikke betegnes som pestagtig. Berettigelsen til at bruge denne betegnelse på influenzaen må imidlertid hentes fra de såre tragiske tilfælde, hvor døden skånselsløst har slået ned i en familie og vennekreds. Men da dette kun er undtagelser, har man ret til at antage, at der må være ganske særlige betingelser til stede, for at smitstoffet har kunnet opnå en sådan ondartethed.
Skønt vores kendskab til influenzaens smitstof er ret mangelfuldt, ved vi dog så meget, at smitteoverførslen sker direkte mand og mand imellem. Set udslynges fra vor mund, når vi hoster, synger, taler, og fra vores næse, når vi nyser, og indåndes da af den, som vi står eller sidder overfor. Derfor er smittefaren større ved et l'hombrebord end i et biografteatrets sal, hvor vi sidder som tallerkener i en række med ryggen til hinanden. Og derfor er den så stor ved dans. Hvor man holder selskabelighed i små, slet ventilerede stuer, og slet ventilerede er de fleste, kan en enkelt smittet, der endnu ikke behøver at føle sig syg, i løbet af en aften fylde luften så tæt med smitstof, at hver enkelt af selskabet får sin betydelige dosis deraf. Ved disse triste selskaber bliver næsten alle deltagere dødsyge efter et par døgns forløb.
Det vil af ovenstående ses, at kampen mod influenzaen må føres af den enkelte. Her nyttet det ikke, at "det offentlige" påbyder og forordner. Thi, da det er en sygdom, der langt overvejende smittet i det daglige snævrere samvær, står det offentlige magtesløst.
Derfor:

Axel Feveile, Amtslæge i Hjørring 1919 - 1937

Den spanske Syge. Nogle spredte tilfælde af spansk syge forekommer nu også i Skagen. Heldigvis har intet dødsfald endnu fundet sted. En del fraværende (fiskere?) skal ligge syge i Gilleleje og København. Man må oprigtig håbe, at den farlige sot ikke skal få et sådant tag i Byens befolkning, som da epidemien sidst så voldsomt rasede her.

Frederikshavn: Den spanske Syge breder sig mere, men heldigvis forløber den mildt.

Lægerne har mere at gøre, end de kan overkomme. Bang-Bjerregaard og hans medhjælper er begge gået over i patienternes række, så de tre øvrige læger må slide i det fra morgen tidlig til aften sent. Her er der ikke tale om normalarbejdsdag på 8 timer, nej, 12 - 14 - 16 timers arbejdsdag er almindeligt for vore læger i øjeblikket.
De aflægger dagligt op til 40 - 50 sygebesøg ude; regner man kun 15 minutter til hvert besøg, så tager det en 10 - 12 timer, og konsultationen i hjemmet skal også passes. De må derfor tage tiden nøje i agt; men selv om de skynder sig aldrig så meget, kan de ikke nær nå rundt til alle, der ønsker lægebesøg.
Nu kom sneværet til og gjorde føret besværligt, så lægen kan hverken cykle eller gå. De må køre rundt, men det kan mange af patienterne ikke betale, og man kan ikke forlange af lægerne, at de uden vederlag skal leje vogn til om ved 50 kroner om dagen.
Her er det, der skal ydes lægerne hjælp. Kan kommunen ikke stille en vogn eller to til lægernes disposition, så længe føret er så ufremkommeligt?
Derved opnås, at et halvt hundrede familier mere kan hjælpes, og der bør gøres, hvad der kan gøres for at hjælpe alle syge.
Vi har spurgt sundhedskommissionen, men den disponerer ikke over midler dertil, har overhovedet slet ingen penge, og så ved vi ikke bedre, end at kommunen må komme sine syge indvånere til hjælp ved at befordre lægerne hurtigt omkring, så alle syge kan blive behandlet.
Men der må handles hurtigt, thi der er mange syge, der venter på, at lægen skal komme, og lægerne maser rundt i sneen og slider i deres ansigts sved, men når dog ikke rundt til dem alle.
I Hovedstaden har de velhavende stillet befordringer til lægernes rådighed, for at de kan hjælpe så mange som muligt [Vendsyssel Tidende lørdag den 21. februar 1920]

Den spanske Syges Tragedier. Et ægtepar følges ad i Døden.

Under den spanske Syges sidste voldsomme rasen (i 1918) på Skagen bortreves i 3 uger ikke mindre end cirka 30 mennesker, hvad der svarer til næsten 1 % af befolkningen. Et ganske overordentligt vemodigt træk ved sygdommen var det, at fire ægtepar, unge raske mennesker, fulgtes ad i døden: fisker Chr. Gajhede og hustru, lærer Johannes Hjort og hustru, saddelmager Chr. Thomsen og hustru og maler Christian Brink og hustru.
Under sygdommens voldsomme nyopblussen, især i Gammel Skagen, synes dette tragiske fænomen at ville gentage sig. I lørdags døde, som alt meddelt, fisker Chr. Houkjær på Sygehuset, og få timer efter hensov også hans hustru. En søn på 15 - 16 år og en lille dreng på et par år samt en halvvoksen plejedatter begræder deraf forsørgerens bratte og voldsomme bortgang, og de gamle forældre, Søren Houkjær og Søren Lauritsen, er dybt rystet af sorg. Og det er også alle andre her i Højen og i Skagen.
Da sygdommen nu har ret godt tag heroppe, har man begyndt at tage sine forholdsregler. Missionshuset har aflyst sine møder, og foreninger, for eksempel Afholdsforeningen, deres sammenkomster.
Og efter hvad vi erfarer, har Borger- og Grundejerforeningen styrelse søndag skriftligt rettet anmodning til borgmester Ivar Christensen om at udvirke, at skoler, biografteatre, kirke, missionshus og så videre midlertidigt lukkes., og at der heller ikke holdes nogen art af møder, sammenkomster og forsamlinger foreløbig. Man henviser til, at under den sidste epidemi blev de forebyggende foranstaltninger formentlig iværksat for sent.
Myndighederne vil under disse forhold snart træffe deres afgørelse.
Det tredje dødsfald. Skoler med videre lukkes. Det tredje dødsfald som følge af den spanske syge har nu desværre fundet sted. Det er fisker og redningsmand Alfred Christensen, som i alder af kun 40 år, efter svære lidelser er bukket under for den frygtelige sot. Kredslægen og Skolekommissionen har nu besluttet at lukke skolerne. Biograferne, teatre og så videre har ligeledes foreløbig indstillet virksomheden.
Sundhedskommissionen henstiller, at private selskaber og alle offentlige møder i denne tid undgås.

To søstre død af Den spanske Syge: Skomager Christen Gundersen, Øster Holmen pr. Kvissel, har haft den tunge sorg at miste to døtre, Johanne og Emma, der begge opholdt sig i København og nylig blev angrebet af Den spanske Syge. De døde på hospitalet med kun en dags mellemrum. Den ældste, Johanne, blev 31 år gammel og efterlader sig mand og 4 små børn. Emma blev kun 24 år gammel. Begravelsen foregår lørdag klokken 2 fra Elling Kirke.
Emma Helene Gundersen, 23 år, døde den 16. februar 1920 på Kommunehospitalets filial for Influenza, Øster Farimagsgade, København, og hun blev begravet den 21. februar 1920. Hun var pige og boede på Holbergsgade 28, København. Hun blev født den 29. marts 1896 i Frederikshavn som datter af skomager Christen Severin Gundersen og hustru Mette Thomine Jensen, Øster Holmen.
Johanne Annine Benthine Gundersen, 32 år, døde den 17. februar 1920 på Marinehospitalet, Prinsessegade 45, København, og hun blev begravet den 21. februar 1920. Hun var søfyrbøder Knud Madsens hustru, Holbergsgade 28, København. Hun blev født den 29. marts 1896 i Frederikshavn som datter af skomager Christen Severin Gundersen og hustru Mette Thomine Jensen, Øster Holmen [Elling Sogn, kirkebog for 1910 - 1920 side 404 opslag 378]

Den spanske Syge har nu desværre fået meget alvorligt tag blandt beboerne i Gl. Skagen [Vendsyssel Tidende fredag den 20. februar 1920]
Sognepræsten noterede, at 3 mænd og 4 kvinder døde af Spansk Syge i dagene 21. februar - 18. marts 1920 [Skagen, kirkebog for 1918 - 1925, side 335 opslag 287 og side 367 opslag 308]

Den spanske Syge i Frederikshavn. Kredslægen meddeler: I ugen 15. - 21. februar anmeldtes i Frederikshavns By 167 (185), i Landkredsen 112 (112) og i Skagen 67 (24). Tallene i parentes gælder for forrige uge.
Som det var ventet, har der vist sig en lille nedgang i tilfældene i Frederikshavn By, men den er dog så ringe, at man næppe kan tillægge den nogen større betydning, og det endnu store antal maner i høj grad til fortsat forsigtighed fra alle sider. Tilfældene viser stadig en godartet karakter, og der findes kun få komplikationer af alvorligere art.
I landskredsen vil det sikkert vise sig, at sygdommen er tiltagende.
I Skagen er sygdommen ligeledes tiltagende og synes at have en betydelig mere ondartet karakter end her i byen. Der er allerede forefaldet flere dødsfald [Vendsyssel Tidende den 27. februar 1920]

Brønderslev Kommuneskole lukkes i 4 dage. I anledning af den spanske epidemis optræden blandt elever og lærere, har skolekommissionen og skolens ledelse i går vedtaget at lukke de fire sidste dage i denne uge. Alle klasseværelserne skal nu gøres grundig rene og hver dag luftes godt ud. Vi må så håbe, at vi i denne omgang må slippe for mere af den spanske svøbe. Så er det endda billigt sluttet.

En ny ondartet sygdom er i den senere tid konstateret på Bispebjerg Hospital.
Patienternes ansigt, hænder og fødder svulmer op, og sygdommen udarter sig til afskalning af huden.
Sygdommen menes at være en følge af influenzaen, og lægerne tror, at den skyldes den formalin, der anvendes til desinfektion mod Den spanske Syge

Web-editor: frode@engbaek.com Sidst opdateret: 31-Mar-2012