Forfattere: Kristian Frederik Christensen og Frode Engbæk

Titel: Jens Christensen og Karen Thomasdatter, Råbjerg Sogn, og nogle af deres efterkommere

I alt 750 sider, illustreret, fordelt på tre bind, sælges kun samlet

Pris: 470 kroner, inklusiv moms, emballage og pakkeporto ved køb fra forlaget.

ISBN 978-87-91869-14-3

Kristian Frederik Christensen og Frode Engbæk har skrevet om Jens Christensen og Karen Thomasdatter fra Råbjerg Sogn og nogle af deres efterkommere. Dette er beretningen om en slægt fra en af Danmarks mest ufrugtbare egne i Horns Herred imellem Frederikshavn og Skagen. Beretningen tager sin begyndelse i hedebonden Jens Christensen og Karen Thomasdatter, som levede i årene omkring år 1800. De måtte arbejde hårdt for at have til dagen og vejen.
Formålet med beretningen er at fortælle, hvad der er blevet af deres efterkommere. Bogen er således en udviklingsberetning for efterslægten. Beretningen er ført frem til nutiden i det omfang, det har været muligt. Den generelle udvikling i samfundet har været, at der er blevet færre landmænd og færre fiskere, at der er sket en flytning til de større byer, hvor mulighederne for uddannelse og beskæftigelse er større, og at nogle har udvandret fra de fattige kår. Fortællingen beskriver slægtens muligheder og valg.

Bind 1 omhandler udgangspersonerne, som blev født i 1750-erne, og de efterfølgende 3 generationer, hvor de yngste blev født i 1860-erne.
Bind 2 omhandler den 5. generation, hvor de ældste blev født i 1870-erne og de yngste blev født i 1900-erne.
Bind 3 omhandler de efterfølgende 5 generationer, hvor de ældste blev født i 1880-erne, og de yngste blev født i 2014.

Forfatter: Frode Engbæk

Titel: De sidste år med statsstøttet dansk produktion af sukker på Sct. Croix

153 sider, illustreret

Pris: 370 kroner, inklusiv moms, emballage og pakkeporto ved køb fra forlaget

ISBN 978-87-91869-06-8

Formålet med denne beretning er at skildre forholdene for St. Croix Sukkerfabrik, som blev støttet af den danske stat, selv efter salget af De vestindiske Øer i 1917 til USA. Specielt er tiden fra den 1. januar 1920 til lukningen af fabrikken den 30. september 1922 beskrevet, fordi forfatterens morfaders broder, Ejnar Engbæk, var teknisk bestyrer på fabrikken i disse år. Forholdene på sukkerplantagen og sukkerfabrikken La Grange er også beskrevet, da Ejnar Engbæk også var teknisk bestyrer herfor.
Produktionen ophørte i efteråret 1922, dels fordi statsstøtten ophørte, og dels fordi der var misvækst på grund af tørke.
Denne beretning er fortrinsvis basseret på brevvekslingen fra De danske Sukkerfabrikkers hovedkvarter i København til sukkerfabrikkerne på St. Croix. Forholdene på St. Croix er belyst gennem svarene og pålæggene fra København. De danske Sukkerfabrikkers direktion skulle godkende alle større beslutninger og anskaffelser. Desuden refereres St. Croix Sukkerfabriks bestyrelsesmøder i København.
Selvom den tekniske bestyrer var blevet pålagt at "udarbejde planer til eventuelle udvidelser, ombygninger og forbedringer af fabrikkernes teknik", forstod ledelsen i København ikke, at en stedse modernisering af fabrikker og boliger var nødvendig, for at disse ikke skulle tabe i værdi.
Meget foregik langsomt. Postgangen var langsommelig. Fra afsendelsen af et brev fra St. Croix kunne det tage cirka 2 måneder, inden der kunne foreligge et svar fra København.
Der var telegrafforbindelse imellem København og St. Croix, og et telegram kom frem på et døgn. Da telegrammerne var skrevet i både telegramstil og kode, gav fortolkningen anledning til usikkerheder og misforståelser.
Reservedele til maskinerne blev bestilt i Glasgow, og andet udstyr blev bestilt i København.
Arbejdsindsatsen var stor. Under høsten oparbejdede hver fabrik 200 - 250 tons sukkerrør per døgn.
Interessemodsætningerne var mangfoldige: The planters Association mod Labor Union, arbejdsgiveren i København imod arbejdstagerne på St. Croix, og arbejdstagerne på St. Croix indbyrdes.
En af de dansk fødte medarbejdere havde valgt at lægge sin livsgerning på St. Croix, mens en anden medarbejder snød sig syg for få rejsen til Danmark bevilget før tiden.
Der var også en skurk, som ikke ønskede at samarbejde med de andre sukkerfabrikker, og som spredte falske rygter.
St. Croix Sukkerfabrik var et beskæftigelsesprojekt, og dette blev tydeligt sagt af de udsendte forhandlere under afviklingen af det danske ejerskab: "De danske koncerners formål hidtil havde været at ophjælpe og støtte øen og dens befolkning, og at vi nu ved den forestående afvikling ønskede at følge samme linjer, hvortil vi ønskede guvernementets medhjælp." Guvernøren udtalte sin anerkendelse af, at vi i denne for øen så vigtige sag søgte samarbejde med guvernementet, og tilbød sin hjælp og støtte.
Denne holdning var også kendetegnet for de næste ejere af sukkerfabrikkerne. Malcolm Skeoch var blandt disse, og hans søn, Gordon Skeoch, havde sagt:

"Never do anything to hurt the Virgin Islands. If you have to choose between the good of the company and that of the Virgin Islands, always put the good of the Virgin Islands first."

Forfatter: Frode Engbæk

Titel: Nogle efterkommere efter Christen Christensen Skræp, fæstebonde under Broholm Gods, Hesselager Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt

Bind 1: Generation 1 - 4, Bind 2: Generation 5 - 9
De sælges kun samlet.

427 sider, illustreret

ISBN 87-91869-00-5

Pris: 445 kr inklusiv moms, emballage og pakkeporto ved køb fra forlaget

Christen Christensen Skræp var fæstebonde under Broholm Gods. Der vides ikke meget om ham. Der er efterladt et fæstebrev og et skifte efter ham. Han havde tilnavnet Skræp efter fæstegården, Skræppegården, som han boede på. Dette navn er blevet brugt i familien i 10 generationer, foreløbigt.
I 1700-årene og i begyndelsen af 1800-årene boede familien i Gudme Herred og de tilstødende herreder, Sunds Herred og Vindinge Herred, på sydøst Fyn. Siden er slægten flyttet til næste alle egne af Danmark, og den tilhører alle samfundslag. Der er omtalt 655 efterkommere. Bogen indledes med en beskrivelse af Hesselager Sogn, og dele af Broholm Gods historie. Bogen indeholder relevante illustrationer.