Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Madopskrifter

Faster Inger's Flødeis

Stil dybfryseren på maksimal kulde dagen før. Omrøring under indfrysningen er ikke nødvendig.

Det er vigtigt, at ingredienserne skæres i så små stykker som muligt, da de ellers vil synke til bund under indfrysningen.

Den oprindelige is opskrift lyder:
Rør 8 æggeblommer med 200 gram flormelis.
Bland vanille fra en stang vanille med 3/4 liter piskefløde, og pisk.
Kom 6 piskede æggehvider forsigtigt deri.
Hvis æggehviderne ikke er helt stive, ødelægges det hele.

De 2 overskydende æggehvider kan bruges til marengs.

Jeg har fundet, at det er lettere at benytte 7 æggeblommer, 7 æggehvider og 200 gram almindeligt sukker.
Denne portion giver ca. 2,5 Liter is. 0,3 Liter/person.

Denne grundopskrift kan varieres på mange måder:

Honning Is: Erstat halvdelen af sukkeret med honning.

Chokolade Is / Cacao Is: 1 dL cacao + 1 dL sukker tilsættes pr. Liter is således:
Opløs cacao og sukker i 1 dL mælk under omrøring og opvarmning. Når det er opløst, lad blandingen køle.
Brug brunt sukker til grundisen for at isen kan få den rette brune farve.

Chocolade chips Is: Tilsæt revet chocolade til grundisen.

Mandel Is: Tilsæt fint hakkede mandler og marcipan. Læg de hakkede mandler i blød i piskefløde, så lidt, så det lige dækker, natten over.

Nødde Is: Kog hasselnødderne eller valnødderne og hak dem fint. Læg de fint hakkede nødder i blød i piskefløde, så lidt, så det lige dækker, natten over.

Ingefær Is: Skær de syltede ingefær i små stykker. Tilsæt noget af sukkerlagen for at give smag.

Kirsebær Is: Skær de syltede kirsebær i små stykker. Tilsæt koncentreret kirsebærsaft for at give smag. Brug 0,3 Liter koncentreret kirsebærsaft pr. Liter is. Andre frugter kan også benyttes, men koncentrerede frugtsafter skal benyttes for, at smagen kan blive tilstrækkelig stærk.

Frugt Is: Tilsæt marmelade til isen. Jordbærmarmelade eller hindbærmarmelade kan benytes.

Nougat Is: Nougat fremstilles således:
Skold, smut og hak groft 25 gram mandler.
Hæld 50 mL sukker på en tør pande og varm det langsomt op, indtil det er lysebrunt og skummende.
Rør de hakkede mandler deri sammen med 5 gram smør.
Hæld straks nougatten op på bagepapir.
Når nougatten er kold og stiv, knus den med en kødhammer.
Sæt den hjemmelavede nougat til isen.

Rom Is: Hæld rom over en kopfuld rosiner, så disse er dækkede.
Dæk koppen, så rommen ikke fordamper.
Henstand natten over.
Bland med ca. 3/4 Liter is, så smagen bliver tilpas.
Kom eventuelt groft revet chokolade i isen.

Kemiske betragninger:

Det er væsentligt at bruge sukkersyltede frugter, da der ellers vil dannes vand-is krystaller i frugterne.

Hvis aromastofferne er "fedtelskende" (lipophile), skal de blandes med piskefløden.

Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdater27-Aug-2013-->