-

Niels Jensen og Marie Nielsdatter, gårdfolk på Brudager; Deres børn var:

• Jens Nielsen blev født den 26. december 1806.
  Han blev konfirmeret i 1821 i Brudager Kirke. Faderen var Niels Jensen, gårdmand i Brudager. Karaktererne var god - god. [Brudager Sogn, sogn 112 bog 1 film 2/8 side 104].
• Peder Nielsen blev født den 11. maj 1813 og hjemmedøbt samme dag, og dåben blev publiseret den 20. juni 1813 i Brudager Kirke. Fadderne var Hedevig Povelsdatter, Johanne Povelsdatter, Povel Jørgensen, Hans Jensen og Peder Rasmussen, bønderfolk i Brudager [Brudager Sogn, sogn 112 bog 1 film 1/8 side 1].
  Peder Nielsen blev konfirmeret i Gudme Kirke i 1827. Karaktererne var: god - god [Brudager Sogn, sogn 112 bog 1 film 2/8 side 108].
• Maren Nielsdatter blev født den 11. maj 1813, og hjemmedøbt den samme dag, og dåben blev publiseret den 20. juni 1813 i Brudager Kirke. Fadderne var Karen Jensdatter, Johanne Jørgensdatter, Knud Pedersen, Peder Esbensen og Rasmus Rasmussen, bønderfolk i Brudager [Brudager Sogn, sogn 112 bog 1 film 1/8 side 50].
  Maren Nielsdatter blev konfirmeret i 1827. Karaktererne var: god - god [Brudager Sogn, sogn 112 bog 1 film 3/8 side 156].
• Hans Nielsen blev født den 3. april 1816. Han blev døbt i Brudager Kirke den 3. maj 1816. Fadderne var Maren Jørgensdatter og Maren Rasmusdatter, Poul Jørgensen, Peder Rasmussen og Hans Jensen, bønderfolk i Brudager [Brudager Sogn, sogn 112 bog 1 film 1/8 side 5].
  Hans Nielsen blev konfirmeret i 1830 i Brudager Kirke. Karaktererne var: Udmærket - god [Brudager Sogn, sogn 112 bog 1 film 2/8 side 110].

Ved folketællingen i 1834 boede familien på en gård i Brudager:
Niels Jensen, 57. år, gift, , gårdmand
Marie Nielsdatter, 56. år, gift, hans kone
og deres ugifte børn Jens Nielsen, 28. år, ugift, Peder Nielsen, 21. år, Maren Nielsdatter, 21. år, ugift, Hans Nielsen, 18. år,
Anne Magrete Hansdatter, 31. år, ugift, tjenestepige.

Ved folketællingen i 1840 boede familien på Brudager Mark:
Niels Jensen, 63. år, gift, gårdmand
Marie Nielsdatter, 62. år, gift, hans kone
og deres ugifte børn Peder Nielsen, 27. år, Hans Nielsen, 24. år,
og deres ugifte tjenestefolk Jørgen Knudsen, 20. år, Trine Povelsdatter, 25. år, og Maren Jørgensdatter, 20. år.

Ved folketællingen i 1845 boede familien på en gård i Brudager By:
Peder Nielsen, 32. år, gift, gårdmand, født i Brudager Sogn
Johanne Magrethe Hansdatter, 31. år, gift, hans kone, født i Vejstrup Sogn
deres børn Marie Pedersen, 4. år, og Anne Pedersen, 2. år, ugift, begge født i Brudager Sogn
Niels Jensen, 68. år, og Marie Nielsdatter, 67. år, husfaders forældre, der af ham forsørges, født i Brudager Sogn
og deres tjenestefolk Frederik Christian Pedersen, 33. år, født i Kirkeby Sogn
Rasmus Hansen, 19. år, født i Gudbjerg Sogn
Johannes Christoffersen, 17. år, født i Gudbjerg Sogn
Karen Rasmusdatter, 27. år, født i Oure Sogn
Marie Jørgensdatter, 16. år, født i Brudager Sogn.

Ved folketællingen i 1850 boede familien på en gård i Vejstrup By og Sogn:
Niels Jensen, 73 år, og Anne Marie Nielsdatter, 72 år, begge gift og født i Brudager Sogn.

Marie Nielsdatter døde den 28. september 1854, og hun blev begravet den 4. oktober 1854. Hun var aftægtsgårdmand Niels Jensens kone på Brudager Vænge [Brudager Sogn, sogn 112 bog 2 film 5/8 side 397].

Ved folketællingen i 1855 boede familien på en gård i Brudager By:
Peder Nielsen, 42 år, gift, husfader, sognefoged, gårdmand, født i Brudager Sogn,
Johanne Margrethe Hansdatter, 41 år, gift, hans kone, født i Vejstrup Sogn,
Deres børn var: Marie Pedersen, 14 år, Anne Pedersen, 12 år, Karen Pedersen, 8 år, Niels Pedersen, 4 år, ugift, Hans Pedersen, 1 år, de var alle født i Brudager Sogn,
Niels Jensen, 78 år, enkemand, husfaders fader, forsørges af ham, født i Brudager Sogn,
tjenestefolkene var Poul Frederiksen, 25 år, født i Øxendrup Sogn, Anders Hansen, 19 år, født her i sognet
Karen Dorthea Rasmusdatter, 19 år, født i Skaarup Sogn, Marie Larsen, 16 år, født i Gudbjerg Sogn, Svendborg Amt.

Niels Jensen døde den 10. oktober 1856, og han blev begravet 1856. Han var aftægtsgårdmand i Brudager Gravvænge. Han blev 79½ år gammel [Brudager Sogn, sogn 112 bog 2 film 5/8 side 351].

Niels Pedersen's Beretning:

Han havde gården i fæste 1806 under Bjørnemose. I 1807 blev gården flyttet ud i Gravvænge, hvor den nu ligger. Det gamle stuehus blev stående og står endnu i Brudager lige overfor forridergården. Han havde sine gamle forældre hos sig, men når de var døde, skulle hans landgilde forhøjes med en gås og 2 skæpper havre årlig. Gården købte han til selveje i 1812 af Fr. Fenger på Maegård for en pris af 8.000 rigsdaler kurant. Herom står yderligere i det gamle skøde, at sælgeren forbeholder sig 2 store egetræer i skovlodden for et afslag på 400 rigsdaler, en meget høj træpris dengang. Men da pengene på den tid blev tovlige, måtte Niels Jensen - inden han fik rent skøde, op med ialt 10.800 rigsdaler. Det var vel endda rimelig for en gård med ny bygninger og over 100 tdr. land.

En kone.

Han skal have været en hjertelig og god mand, men han var, som så tit er tilfældet, ikke så klog og dygtig som sin kone. Hun var også et helt jern. Hun hed Marie Nielsdatter og var født i Brudager i 1778. Hun var lille af vækst, noget spinkel, men let og behændig, både mund- og håndrap. En fortrinlig fodgænger, en utrættelig arbejdsevne. I den travle tid tog hun efter endt dagværk mælkebøtten på hovedet og strikkestrømpen i hånden og gik den lange vej ud i Gravvænge, inden gården blev udflyttet, og malkede til aften. Bar mælkebøtten hjem på hovedet, mens hun strikkede uden at tabe masker og vel vidende, når der skulle tages ind og laves hæl. Så blev børnene lagt i alkove, og så kunne hun igen tage sin bøtte og strikkestrømpe og gå ud i marken og sprede gødning hele natten, malke til morgen og tage mælken med hjem. Der er sket megen forandring fra den tid. At gå til Svendborg og tilbage igen samme formiddag regnede hun for ingenting. Hun var kone for at holde 6 børn i ave og en gård på benene i statsbankorottens dage. Så megen stræbsomhed gav til sidst penge i kassen, og den stod hun for.

Da sønnen Peder Nielsen blev forlovet med Hans Christensen's datter i Kohavegården, og hun kom i besøg hos sin tilkommende svigermor, var denne i færd med at tælle penge op af en pose, som ellers var gemt i en natstol. Hun sagde da rapt til den unge pige: Sådan skal du også bære dig ad, når de bliver gift, for Per er lige som sin far. De forstår sig ikke på at omgås penge. Dette her med svigermor i huset har jo været en vanskelighed også i gammel tid, og dengang gik de jo sammen til hverdag. Hun den gamle kunne spørge skrap om morgenen til sønnen: Hvad skal pigen bestille i dag, Per? Det her med pige derhjemme i huset til opvartning og rengøring, det satte den gamle ikke pris på. Sparsommelighed til det yderste prægede det slægtled, hun hørte til - dem fra statsbankerottens dage. En aften kort før hun døde, kom hendes svigerdatter ind i hendes værelse, hvor der var mørkt. Hun tændte lyset, idet hun sagde: "Men ligger I her i mørke, farmor, det skal I dog ikke." Hun satte så lyset og gik ud, men inden hun var vel ude af døren, var den gamle ude af sengen og pustede lyset ud. Det kunne dog spares. Hun døde 1854, 76 år gammel.

Jens Nielsen.

Min ældste farbror, Jens Nielsen, blev gift med en pige, der hed Ane. De kom til at bo i Spillemosegården på Vejstrup Mark. De fik 3 børn, piger alle 3, hvis navne blev: Marie, Anne og Anne. Jens Nielsen døde inden mange års forløb af en indre svaghed, formentlig fremkaldt ved at han af uforsigtighed engang havde taget fejl og nydt rottekrudt, der var sat på et forkert sted. Enken blev senere gift anden gang med en af lægmandsmissionen, kaldet Per Spillemose, rimelig et navn efter gården. Ham og Ane kan jeg godt huske.

Hans Nielsen.

Min yngste farbroder, Hans Nielsen, blev gift med en pige, der hed Maren, og de kom til at bo i en lille gård på Oure Mark, nær stranden, hvor vi i min barndom hentede sand til at strø på gulvene. Maren's far havde været skovfoged, hvorved børnene fik dette tilnavn. Der blev 5: Per (Peder), Niels, Marie, Signe og Trine. At disse søskende var af påskeslægten kendes på - som J. Therkelsen skriver - de havde evne til at kunne være lune og vittige, dog allermest den ældste: Per Skovfoged.

Vilh. Kristensen's Beretning:

Min Oldefar, hed Niels Jensen. Han havde fødegården, Bleggården, i fæste i 1806 under Bjørnemose. Da Gårdens jorden lå indtil en halv Mil borte, flyttede han gården i 1807 ud til Gravvænge, til den del af sognet, hvor jorden lå. Det gamle stuehus blev stående og står der endnu i Brudager lige overfor forridergården. Udlængerne blev nedbrudte. Han havde sine gamle forældre hos sig, men når de var døde, skulle hans landgilde forhøjes med en gås og 2 skæpper havre årlig.
Som Herremanden i den tid tog bøndernes tid og arbejdskraft på Hovmarken, således tog de fattige Bønder brænde og tømmer i skoven; Skovtyveri var noget ganske almindeligt, og det ansås ikke som en skam eller almindeligt tyveri, men nærmest som Krybskytteri, der vel ikke var lovligt, men som det blot gjaldt om at kunne slippe fra det uden at blive truffet. Bleggården, mit Barndomshjem, skulle således være bygget af tømmer, som den daværende ejer, Knud Bleg, „hentede" fra de nærliggende Skove. Men for Niels Jensen gik det galt; han blev en nat truffet i skoven, og fik 2 måneders fængsel i Odense. Og Tidsånden så i næste Slægtled anderledes og med meget strenge Øjne på fortidens skovtyveri. Der blev i hjemmet aldrig talt om denne tildragelse. Børnebørnene havde aldrig hørt den omtale hjemme; kun en gang blev den ved et tilfælde berørt i deres påhør. Deres gamle farmor var kommet til at fortælle, at hun engang havde gået til Odense, 6 Mil, og hjem igen samme Dag. Børnene spurgte forbavset, hvad hun havde været i Odense efter. Hun tav, men hendes mand, der var begyndt at blive noget svækket, svarede glad: „Hun var ude at besøge mig". Han var en hjertelig, god Mand, men ikke så klog og dygtig som sin kone.

Marie Nielsdatter var lille af vækst, noget spinkel, men let og behændig, mundrap og håndrap, en ualmindelig fodgængrer og besad en utrolig arbejdsevne. Hun kunde for eksempel i den travle tid efter endt dagværk tage mælkebøtten på hovedet og strikkestrømpen i hånden og gå ud den indtil en halv mil lange vej og malke til aften, tage mælken på hovedet og strikke videre, gå hjem, lægge børnene i seng, spise, atter tage sin mælkebøtte og strikkestrømpe og vandre ud i marken og sprede gødning hele natten, malke til morgen og tage mælken med sig hjem. Eller gå til Svendborg, en og kvart mil, og hjem samme formiddag, lave middagsmad, vaske op og smøre mellemmad, mens de andre sov til middag, og så gå med i marken om eftermiddagen. Hun var Kone for at holde 6 børn og en gård på benene i Statsbankerottens dage. De blev efterhånden endog formuende folk, men det var hende, der stod for pengekassen. En dag, da hendes svigerdatter, min mormor, som forlovet var i besøg, skulde Niels Jensen „til mændene" for at betale kommunepenge. Hans kone, Marie Nielsdatter, tog da en pose med penge op fra en natstol, der lå de formentlig sikkert, Sparekasser kendtes jo ikke, og hun talte pengene op, som hendes mand skulde have med, og sagde så til min mormor: „Sådan skal du også bære dig ad, når du bliver gift, for Per er ligesom hans fader; de forstår sig ikke på at omgås penge". „Hun var jo begærlig", sagde engang en mand senere til Morfader. „Ja", svarede han, "men det blev hun først, da hun blev rig".
Det var ikke så let for Sønnekonen de første år. "Hvad skal pigen bestille i dag, Peder?" sagde hun gerne om morgenen; at have Pigen gående hjemme i huset behøvedes ikke; den gamle kunde selv vaske op og gøre rent. Men når Mormor lå i barselseng, så hun gerne efter en ren side af koppen, for det kunde nok træffe, at der var fedtede fingre på koppen.
Sparsommeligheden, der ikke er det samme som gerrighed, fulgte Oldemor til det sidste. Kort før hun døde, kom Mormor en aften ind i hendes værelse; det var mørkt, og Mormor tog da og tændte stearinlyset, idet hun sagde: "Men ligger I her i mørke, Farmoder, det skal I dog rigtignok ikke". Hun satte så lyset og gik ud, men inden hun var kommet ud af døren, var den gamle Kone kommet op af sengen og havde slukket Lyset.