Engbæk's hjemmeside Engbæk's Familie
Hesselager Sogn og dets indbyggere

Hesselager Sogn er omgivet af Oure, Gudme, Langå og Øksendrup Sogne i Gudme Herred, samt Frørup Sogn i Vindinge Herred. Hesselager Sogn er adskilt fra Frørup Sogn ved Kongshøj Å, og Store Bælt.

De bakkede og noget højtliggende jorder, der skråne ned mod kysten, hvor der findes bratte skrænter, er ler- og sandmuldede. Der er en del skov, Porreskov, Fredskov og Faldeskov. Midt gennem sognet løber fra vest til øst Stokkebæk.

Kalken ligger flere steder ret nær overfladen og ved Klintholm og ved Revsøre brydes kalken. Klintholm Kalkbrud er ejendommeligt ved at være det eneste sted i Danmark, hvor man kan fremvise grænsen mellem de to store geologiske perioder, den mesozoiske tid og tertiær tiden, idet danium tidens bryozo kalk her er direkte overlejret af paleocæn tidens mergel.

I den sydvestlige del går Nyborg-Svendborg landevejen og Nyborg-Svendborg jernbanen.

Fladeindholdet er 4814 tønder land. I 1896 var 2311 tønder land besået, deraf med hvede 54, rug 464, byg 634, havre 559, bælgsæd 104, blandsæd til modenhed 291, grøntfoder 82, frøavl 3, kartofler 17, andre rodfrugter 103. Til afgræsning 725, høslæt, brak og eng med mere 1154, have 74, skov 327, moser 37, kær og fælleder 8, hegn 58, stenmarker med mere 21, veje og byggegrunde 91, vandareal med mere 8 tønder land, I 1893 var kreaturholdet: 434 heste, 1578 stykker hornkvæg (deraf 991 kør), 882 får, 881 svin og 12 geder. Ager og engs hartkorn og halv skovskyldshartkorn var i 1895: 522 tønder land. Der var 18 selvejergårde med 142, 48 arvefæstegårde med 229, 20 fæstegårde med 100, 202 huse med 48 tønder hartkorn og 8 jordløse huse, 1/3 i fæste og leje.

I 1890 var befolkningen 1.548 personer, som boede i 305 gårde og huse. Deres erhverv var: 74 levede af immateriel virksomhed, 878 af jordbrug, 9 af gartneri, 33 af fiskeri, 377 af industri, 69 af handel, 45 af forskelligt daglejervirksomhed, 45 af deres midler, og 18 var under fattigvæsenet. Fiskeriet er af betydning.

I sognet var byerne:
Hesselager, som var delt i Gammel Hesselager og Ny Hesselager, med kirke, præstegård, skole, forskole, "Hesselager store Hospital", som blev oprettet i 1597 af Niels Friis til Ørbæklunde og Hesselager, med et hus ved kirken til 8 fattige, nu et almindeligt fattighus, "Hesselager lille Hospital", som blev oprettet i 1765 af arvingerne efter amtsforvalter Laurits Baggesen, med et hus til 4 fattige, ligeledes nu et almindeligt fattighus, apotek, lægebolig, mølle med 11 tønder land hartkorn, fællesmejeri, markedsplads, hvor der var marked i april måned med heste og kvæg, i oktober måned med heste, kvæg og får, samt en telefonstation.
I Vormark var der skole, forsamlingshus, som blev opført i 1897, mølle og andelsmejeri.
Desuden var der byerne Boholt, Fiskeholt, Refsøre, Bøsøre, samt landsbyerne Trappedals Huse, Stokkebæk og Askebæk Huse.

Hovedgården er Hesselagergård, hvor til Strandgård hører. I Klintholm var der gårde og huse. Det var tidligere ladeplads for Hesselagergård med pakhus.

I nærheden af Hesselager By ligger den fredlyste Hesselagersten eller Damesten, som den også kaldes. Den største erratiske blok i Danmark, omtrent 46 meter i omfang et rumfang på 370 kubikmeter. Dens skønnede vægt er 1000 tons.

Ved gravning i den til Hesselager hørende Tvedskov fandtes i 1843 en smuk halsring af sølvblandet guld fra den yngre jernalder. I 1856 fandtes sammesteds en guldbrakteat. De er begge i Nationalmuseet.

Vormark var fordum en hovedgård, der i 1419 tilhørte Peder Andersen, i 1470 Bild Pedersen (Bild) og i årene 1493-1530 sønnen Peder Bild. En senere ejer var Henrik Lange til Rygård, der i 1664 købte den af Fru Ingeborg Parsberg; hans enke Hipolitha Hahn solgte den i 1687 til hofjunker Vincents Lerche, der i 1694 solgte gård og gods med Frørup Kirke til sin forpagter Hans Thomesen, hvis enke Inger Hansdatter Krarup ægtede Hans Christensen Anker, der i 1745 solgte gården (206 tønder hartkorn) til Søren Lund til Damsbo. Ved auktion efter ham i 1755 blev den købt (nu 238 tønder hartkorn) af Anders Hvid, sognepræst til Brenderup og Ore, for 14.100 rigsdaler. Han bortsolgte bøndergodset og afhændede i 1756 gården med 36 tønder hartkorn til købmand Peder Jørgensen Gråe i Svendborg og Søren Jørgensen på Hvidkilde for 5.710 rigsdaler. En følgende ejer, oberstlieutnant Cicignon til Nakkebølle, solgte i 1764 Vormark for 2.000 rigsdaler til kommercerådinde Baggesen, der lagde gården ud i 3 bøndergårde.

Ved Vormark ligger en fredlyst langdysse med 45 randsten.

Til sognet hører den mærkelige øen Vresen med den lille holm Langesand i Store Bælt, omtrent 1 mil nordvest for Langelands Nordspids. Vresen er på omtrent 10 tønder land, og med kun nogle få favnes bredde snor den sig i S-form fra syd til nord. Øen nævnes i Jac. Madsens visitatsbog med bemærkningen: "Niels Friis haver sit stod (en flok heste) derpå. Noget egekrat på". Johannes Friis til Hesselagergård fik i 1529 brev om, at han måtte indløse Vresen, der da var pantet til Vor Frue Kirke i Nyborg, og han beholdt den i pant. I 1767 kom øen under stamhuset Broholm ved mageskifte med Glorup.
Ved folketællingen i 1845 var Vresen beboet af fiskerfamilien Gregers Andersen og Anne Kirstine Andersdatter med to børn. Familien kom fra Vindeby på Lolland. Øen fik et bjælkehus til beboelse for en fiskerfamilie i 1898.

Hesselager Sogn var sin egen sognekommune, som hørte under Sunds-Gudme Herreders Jurisdiktion i Svendborg, Svendborg Amtstuedistrikt og Svendborg Lægedistrikt, den 6. Landstingskreds og Amtets 2. Folketingskreds samt 3. udskrivningskreds's 52. lægd.

Kilde: J. P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. udgave 3. bind side 717 - 720 (1899) med flere udgaver.


Indbyggerne i Hesselager Sogn.

Ved folketællingen i 1801 var der 917 indbyggere i Sognet. Gennemsnits alderen var 30 år, medianen alderen var 26 år.

Sognets ældste indbygger var den 75 årige Pernille Jacobsdatter på Hesselagergårds gund. Hun var gift for anden gang med bødker og husmand uden jord Frantz Christensen på 66 år. Det var hans første ægteskab.

Ved folketællingen i 1845 var den 1301 indbyggere i Sognet. Gennemsnitsalderen var uændret, median alderen var steget til 27 år.

Sognet ældste indbygger var den 88 årige enke Kristiane Rasmusdatter. Hun boede sammen med sin datter og svigersøn Johanne Jensdatter, 50 år, og Adam Gotlib Rasmussen, 49 år, på en gård i Boholt.

I hele Danmark i 2005 var gennemsnits alderen 39,6 år, og median alderen var 38,4 år.

Kort over Hesselager Sogn, ca. 1950.
Folketallene i Hesselager i 1801 og 1845 fordelt på alder
Aldersfordelingen af folketallene i Hesselager Sogn i 1801 og 1845 i 5 års intervaller, samt i hele Danmark i 2005
Udviklingen i folketallene i Hesselager Sogn i årene 1801 - 2000.

-

Web-editor: frode @ engbaek.com Antal besøgende: Sidst opdateret: 05. marts 2006