Skårup Sogn

Skårup Sogn, der er det største sogn i Sunds Herred, omgives af Svendborg Købstadsjorder, Tved Sogn og Gudme Herred med Brudager og Vejstrup Sogne, fra hvilket det adskilles ved Vejstrup Å, samt Store Bælt og Skårup Sund mellem Fyn og Turø. De noget højtliggende og bakkede jorder med et temmelig brat fald mod kysten, er overvejende lermuldede. Det højeste punkt er Bøgebjerg på 79 meter.

Der er en del skov, Skovdung, Klingstrup Skov, Søskov, Dyrehave, Fruerskov, Storehave med flere.

Gennem sognet går den nye landevej fra Svendborg til Nyborg og den nu nedlagte Nyborg-Svendborg Bane. Den gamle landevej berører sognets nordvestlige hjørne.

Der er byerne:

• Skårup med kirke, præstegård, statsseminarium, skole, landbrugsskole, fattiggård med alderdomshjem, gæstgiveri, købmandsforretninger og andre handlende, andelsmejeriet Rosenkilde, vandværk, den nu nedlagte jernbanestation samt postekspedition.
  Skårup Statsseminarium blev oprettet ved kongelig resolution af den 3. juni 1803 og begyndte sin virksomhed den 5. oktober samme år.
• Øster-åby, som tidligere blev kaldt Oubye med friskole.
• Holmdrup med børnehjemmet Petersminde.
• Åbyskov med skole og forsamlingshus.
• Skårupøre med udskibningssted.

Der er følgende samlinger af gårde og huse:

• Holmdrup Stævning
• Åbyhuse
• Brohave
• Holmdrup Huse med jernbaneholdeplads
• Bjergager

Der er følgende gårde og møller:

• Maegård nævntes i sognets ældste kirkebog fra 1669.
• Juliegård
• Bøgeskovgård blev opført på en fra Klingstrup i 1802 fraskilt grund.
• Nøjsomhed
• Skyttegård
• Vindmøllegård
• Klingstrup Mølle
• Skovmøllen, som er kendt fra 1610, er en vandmølle.
• Lykkens Prøve, som er en vindmølle.

Der er følgende hovedgårde:

• Klingstrup tilhørte i 1351 Niels Pedersen de Klinstrup. Uvist hvornår og hvorledes kom Klingstrup under Fyns Bispestol og den blev ved reformationen et kongeligt len, som den bispelige lensmand Niels Steen dog beholdt. Claus Brockenhuus til Broholm, som døde i 1646, afhændede i 1637 Klingstrup med mølle og 22 bøndergårde samt jus patronatus til Skårup Kirke til Henning Walkendorff til Glorup, som døde i 1658, i hvis familie den længe forblev, nemlig hans enke Margrethe Blome, som døde i 1679, sønnen Henning Walkendorff, som døde i 1665, hans enke Kirsten Kruse indtil 1680, sønnen Jørgen Henning Walkendorff, som døde i 1724. Sidstnævntes hustru Helle Trolle solgte i 1722 på sin syge mands vegne Klingstrup og Brudager til Erik Skeel, som i 1725 atter solgte den til hendes sønner Henning Christoffer Walkendorff, som døde i 1740, og Børge Walkendorff, som døde i 1747, med hvem familien uddøde på mandssiden i Danmark. Førstnævntes enke Anna Margrethe von Halem besad Klingstrup til sin død i 1773, hvorefter den ved testamente tilfaldt hendes søster Charlotte Marie von Halem, som døde i 1791. Klingstrup solgtes derpå i 1791 ved auktion til landsdommer Hans Koefoed, som i 1799 afhændede den til Hertug Christian Frederik af Augustenborg, fra hvem den, tillige med Vejstrupgård, i 1802 kom tilbage til Hans Koefoed. Efter at denne havde fraskilt en parcel af Klingstrups jorder og skov og overført den tillige med alt bøndergodset samt Skårup Kirke med tiende og Patronatsret til Vejstrupgård og således berøvet Klingstrup den egentlige herlighed, solgte han i december 1803 hovedparcellen af selve hovedgården. Den gamle hovedbygning blev nedbrudt ved samme lejlighed.
• Skårupgård var ejet af Laurids Norby i 1564. I 1600 tallet kaldtes den også Hofgården, hvilket navn endnu bruges om en gård i byens vestlige udkant, på hvis marker der findes spor af voldsted og bygninger. Den har i ældre tid jævnlig været beboet af adelige enker og jomfruer, ligesom Fruergården.
• Fruergården i Holmdrup var en dobbelt selvejergård, som i 1661 under navn af Holmdrupgård blev gjort til sædegård af kaptajn Claus von Rønne, som døde i 1674, og siden beboedes af hans enke Anne Elisabeth von Mülheim, som døde i 1705; efter hvem den fik navnet Fruergården. Den købtes så af præsten Knud Trochmann, og den har ikke siden været beboet af adel. I 1733 blev den skødet til Johan Lehn til Hvidkilde og var under Baroniet Lehn, indtil den i 1852 blev solgt til fæsteren.

Skårup Kirke

Kirken ligger cirka 6 km nordøst for Svendborg. Den tilhørte ejeren af Vejstrupgård indtil 1949.

Kirken var fordum helliget Johannes den Døber, og den kaldes derfor Sct. Hans Kirke. Et paveligt afladsbrev fra Avignon blev givet til fremme for kirkens opbyggelse i 1317. Af den oprindelige romanske bygning, der var opført af frådsten på en hugget granitsokkel, står nu kun skibet tilbage. Det er udvendig prydet med smalle lisener, forbundne med rundbuer, og har endnu sin oprindelige rundbuede portal samt et rundbuet vindue bevaret mod syd. I den senere middelalder er det oprindelige kor blevet nedbrudt og et nyt opført af rå kampesten af samme bredde som skibet. Samtidig er skivet blevet forlænget mod vest med benyttelse af samme slags materiale, men med en overgavl af munkesten, ligesom kirken er blevet overhvælvet. Noget senere, men endnu i middelalderen, er et tårn mod vest og våbenhuset mod syd blevet opførte af rå kampesten og munkesten. Den tarvelige udbygning på skibets nordside er fra 1754, opført af H. C. Walkendorffs enke Anna Margrethe von Halem. I 1803 mistede kirken ved en reparation de takkede gavle, og tårnet fik i stedet et pyramideformet tag.

Døbefadet blev skænket af Anna Beate Walkendorff i 1694.

Oberstlieutnant Henning Christoffer Walkendorff, som døde i 1740, og hans hustru Anna Margrethe von Halem, som døde i 1773, blev begravet i en åbne begravelse under koret. Denne begravelse blev tilkastet omkring år 1800. Ved en hovedreparation af kirken i 1878 lukkedes gravhvælvingen under koret, ved hvi1ken lejlighed der fandtes levninger af mindst 20 kister, og nogle af kistepladerne anbragtes i kirken. Under gulvet er begravet sognepræst Knud Hansen Trochmann, som døde i 1732, og hustru.

Mindetavle for Knud Hansen Trochmann i Skårup Kirke

Web-editor: frode @ engbaek . com

Antal besøgende:

Sidst opdateret: 16. december 2007.