Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Thomas Pedersen Inger Jensdatter Christen Jensen Malene Thomasdatter
1789 - ? 1802 - ? 1782 - 1872 1791 - 1876
Mads Thomsen Karen Marie Christensdatter
Født: 1. januar 1830 i Fage, Råbjerg Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt Født: 1. oktober 1835 i Kyllesbæk, Råbjerg Sogn
Død: 23. september 1893 i Ålbæk Død: 13. januar 1891 i Ålbæk
Gift: 8. februar 1856 i Råbjerg Kirke
Børn: Morten Christian Thomsen, Inger Marie Thomsen, Malene Thomsen, Thomas Peter Thomsen †, Marie Dorthea Thomsen og Lars Sørensen Thomsen

 

Mads Thomsen blev født den 1. januar 1830 og døbt den første søndag efter Hellig tre Konger, den 10. januar 1830. Forældrene var husmand og fisker Thomas Pedersen og hustru Inger Jensdatter ved Fage. Han blev båret af pigen Karen Jensdatter af Gårdbo. Fadderne var Kirsten Pedersdatter af Ålbæk, Peder Pedersen, Christen Starholm og Christen Løth, alle af Ålbæk [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1814 - 1836 side 27 opslag 26] Karen Marie Christensdatter blev født den 1. oktober 1835, og hun blev hjemmedøbt den 1. oktober 1835. Dåben blev konfirmeret den 1. november 1835. Forældrene var Christen Jensen og hustru Malene Thomasdatter af Kyllesbæk. Hun blev båret af møllerens kone af Sovkrog Mølle. Fadderne var Ane Jensdatter af Heden, Peder Kudsk af Jennet, Thomas Heden og Thomas Svendsen af Heden [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1814 - 1836 side 81 opslag 68]
Ved folketællingen i 1834 boede Mads Thomsen hos sine forældre i et hus i Fage, Råbjerg Sogn:
Thomas Pedersen, 45 år, gift, lever af fiskeri
Inger Jensdatter, 32 år, gift, hans kone
Christen Thomsen, 12 år, barn
Jens Peter Thomsen, 11 år, barn
Iver Andreas Thomsen, 7 år, barn
Mads Thomsen, 5 år, barn
Ane Marie Thomasdatter, 2 år, barn
Ved folketællingen i 1834 boede Karen Marie Christensdatters forældre på Heden, Råbjerg Sogn:
Christen Jensen, 53 år, gift, plovdrivende avlsbruger
Malene Thomasdatter, 43 år, gift, hans kone
Jens Christian Christensen, 3 år, søn
Ved folketællingen i 1840 boede Mads Thomsen hos sine forældre i et hus i Klitlund:
Thomas Pedersen, 52 år, gift, nærer sig af fiskeri
Inger Jensdatter, 38 år, gift, hans kone
Christen Thomsen, 18 år, søn
Lars Thomsen, 13 år, barn
Mads Thomsen, 11 år, barn
Ane Marie Thomasdatter, 8 år, barn
Dorthe Marie Thomasdatter, 6 år, barn
Ole Thomsen, 3 år, barn
Jacob Svendsen, 65 år, enkemand, aftægtsmand på stedet
Ved folketællingen i 1840 boede familien på et bolsted på Heden, Råbjerg Sogn:
Christen Jensen, 58 år, gift, bolsmand, nærer sig af sin lod
Malene Thomsdatter, 49 år, gift, hans kone
Jens Chr. Christensen, 9 år, barn
Karen Marie Christensdatter, 5 år, barn
Ved folketællingen i 1845 boede Mads Thomsen hos sine forældre i et hus i Klitlund:
Thomas Pedersen, 54 år, gift, husmand og fisker, lever af fiskeri
Inger Jensdatter, 43 år, gift, hans kone
Christen Thomsen, 21 år, ugift, barn
Mads Thomsen, 15 år, ugift, deres barn
Ane Marie Thomasdatter, 13 år, barn
Dorthe Marie Thomasdatter, 10 år, barn
Ole Thomsen, 7 år, barn
Martha Thomasdatter, 5 år, barn
Christian Thomsen, 3 år, barn
Kirstine Thomasdatter, 1 år, barn
Jacob Svendsen, 66 år, enkemand, aftægtsmand, forsørges af husfader, født i Flade Sogn
De øvrige var født i Råbjerg Sogn
Ved folketællingen i 1845 boede familien på et bolsted på Løth heden, Råbjerg Sogn:
Christen Jensen, 64 år, gift, bolsmand
Malene Thomasdatter, 54 år, gift, hans kone
Jens Christensen, 14 år, barn
Karen Christensdatter, 9 år, barn
De var alle født i Råbjerg Sogn
Mads Thomsen i Klitlund blev konfirmeret den 14. april 1844. Faderen var Thomas Pedersen, og moderen var Inger Jensdatter. Han havde gode religionskundskaber og en god opførsel [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1837 - 1854 side 105 opslag 63] Karen Marie Christensdatter på Heden blev konfirmeret den 7. april 1850. Hun var en datter af plovdrivende husmand Christen Jensen og hustru Malene Thomasdatter på Heden. Hun havde temmelig gode kristendomskundskaber og god opførsel [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1837 - 1854 side 125 opslag 86]
Ved folketællingen i 1850 boede Mads Thomsen hos sin fader i et hus i Klitlund:
Thomas Pedersen, 64 år, enkemand, fisker, husfader
Christen Thomsen, 28 år, ugift, barn
Mads Thomsen, 20 år, ugift, barn
Ane Marie Thomasdatter, 18 år, barn
Ole Thomsen, 13 år, barn
Kirstine Thomasdatter, 6 år, barn
Jacob Svendsen, 74 år, enkemand, aftægtsmand, født i Frederikshavn
De øvrige var født i Råbjerg Sogn
Ved folketællingen i 1850 boede familien i et hus på Heden, Råbjerg Sogn:
Jens Chr. Christensen, 19 år, ugift, hedebonde, husfader
Christen Jensen, 69 år, gift, aftægtsmand
Malene Thomsdatter, 59 år, gift, hans kone
Karen Marie Christensdatter, 15 år, datter
De var alle født i Råbjerg Sogn

Vedrørende Karen Marie Christensdatter's første ægteskab med Morten Pedersen

Morten Pedersen blev født den 9. december 1818 og hjemmedøbt den 11. december 1818. Han blev fremstillet den 9. februar 1819. Forældrene var plovdrivende husmand Peder Mortensen og hustru Kirsten Nielsdatter af Heden. Han blev båret af Anne Jakobsdatter, husmandskone af Klitlund. Fadderne var Maren Andersdatter, tjenestepige i Klitlund, husmand Niels Nielsen af Klitlund, plovdrivende husmand Christopher Hjortlund og plovdrivende husmand Christen Mortensen af Heden [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1814 - 1836 side 8 opslag 7]

Morten Pedersen blev konfirmeret den 14. april 1833. Faderen var Peder Mortensen, og moderen var Kirsten Nielsdatter af Heden. Han havde meget gode religionskundskaber, og han var sædelig [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1814 - 1836 side 110 opslag 83]

Ungkarl Morten Pedersen, 34 år gammel, bosiddende på Heden, og pigen Karen Marie Christensen, 17 ½ år gammel, hjemme hos forældrene på Heden, blev viet den 28. marts 1853. Forloverne var Peder Mortensen på Heden og Jens Christensen samme sted [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1837 - 1854 side 140 opslag 98]

Ved folketællingen i 1850 var Karen Marie Christensdatter's kommende mand, Mads Thomsen tjenestekarl i et hus i Klitlund Skoledistrikt:
Jens P. Thomsen, 42 år, gift, husfader og fisker
Maren Jensen, 37 år, gift, hans kone
Kirsten Pedersen, 14 år, barn
Jens Chr. Pedersen, 11 år, barn
Janus P. Pedersen, 8 år, barn
Ane Marie Pedersen, 6 år, barn
Inger Jensen, 3 år, barn
Petrine Jensen, 1 år, barn
Mads Thomsen, 26 år, ugift, tjenestekarl
Ved folketællingen i 1850 boede Karen Marie Christensdatter med sin første mand i et hus på Heden, Hvidemose Skoledistrikt [opslag 12]:
Morten Pedersen, 34 år, gift, husfader, lever af sin jord
Karen Marie Christensen, 20 år, gift, hans kone
Peder Mortensen, 68 år, enkemand, hans fader og af ham forsørges
De var alle født her i sognet
Dette ægteskab var barnløst

Morten Pedersen døde den 3. november 1855, og han blev begravet den 11. november 1855. Han var plovdrivende husmand, bosiddende på Heden, og født på Heden af faderen Peder Mortensen. Han blev 36 år gammel [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1853 - 1879 side 330 opslag 212]

Ordforklaringer

Comparent: En person, der afgiver forklaring i retten

Landdragningsvod: Voddet sattes fra en båd og blev trukket op på stranden med håndkraft. Kalven, som er den bagerste del af voddet, hvori fiskene samles, er cirka 10 favne (19 meter), og der var 600 - 800 favne (cirka 1,3 kilometer) tov på hver arm. Når voddet nærmede sig strandkanten, skulle der mandskab ned og have fat i begge armene for at forhindre fiskene i at gå ud af kalven. Først når denne var kommet helt op på det tørre, kom en af havmændene og tog fat i den yderste ende af kalven og væltede indholdet ud.

Dræg: Et lille anker med 4 arme til at holde udsatte fiskeredskaber på plads med

Politiundersøgelse

År 1855, den 20. november blev en politiret sat på Råd- og Domhuset i Frederikshavn og betjent af den konstituerede dommer cand. jur. Hasse i overværelse af retsvidnerne Olsen og Møller.

Blev optaget forhør i anledning af, at dommeren havde hørt et rygte, hvorefter Morten Petersen af Heden i Råbjerg Sogn, der ved døden afgik den 3. dennes, kort tid i forvejen skulle være tilføjet en mishandling, der antages at have forårsaget hans død. Den udstedte tilsigelse med påtegning fremlagdes således:

Fremstod husmand Jens Christian Christensen af Heden i Råbjerg Sogn, der formanet til sandhed, forklarede: Husmand Morten Petersen af Heden i Råbjerg Sogn, der var omtrent 37 år gammel afgik ved døden lørdag den 3. dennes. Den afdøde var gift men en søster til comparenten og har kendt ham særdeles nøje. De var i selskab sammen om fiskeri, og torsdag den 25. forrige måned var de på Østkysten for at trække våd tillige med de øvrige, der var deltagere i dette fiskerselskab. De trak vod omtrent ud for Klitlund og begyndte om eftermiddagen klokken omtrent 2. Efter at de havde sat voddet i søen og skulle til at trække det, var det omtrent mørkt. Da de ikke kunne finde den ene ende af vodtovet, hvorved var sat et dræg, gik Morten Petersen hen til et andet fiskerselskab, der var et lille stykke sønden for, for at låne et dræg til dermed at stryge efter det vod, som de ikke kunne finde. Medens Morten var borte fandt de imidlertid vodtovet, og begyndte at trække det i land. Efter kort tids forløb kom Morten tilbage, og ytrede da, at Peter Christensen Lyng var løbet imod ham, men omtalte ikke videre hvorfor eller klagede over ildebefindende; hvorimod han straks gik tilbage til det andet selskab med dræget, som han havde lånt, og de derfor nu ikke havde brug for. Da han atter kom tilbage, var de omtrent færdige med at trække, og Morten var da behjælpelig med at skyde vodtovet sammen, og kort efter forlod de stranden. De fulgtes alle ad omtrent ½ fjerdingvej til det såkaldte Fattighus, hvor Morten skiltes fra de andre, idet han gik hen til en mand ved Navn Niels Peter Hansen i Klitlund, med hvem han sagde, at han ville tale. Undervejs fra Stranden til Fattighuset talte Morten aldeles ikke om hvad der var passeret med ham ved det andet fiskerselskab, i det mindste ikke det comparenten hørte, og han var, så vidt comparenten kunne mærke, lige så rask som sædvanlig. I forening med comparenten og Morten Petersen var til fiskeri den ommeldte aften med pigen Kirsten Christensen, Søren Christian Jensen, pigen Martha Pedersen, Lars Olsen Løth, Jens Christian Christensen, Jens Jensen, Niels Pedersen og dennes kone Trine Andersen. Skønt begge fiskerselskaberne ikkun var fjernere end omtrent ¼ fjerdingvej fra hinanden den ommeldte Aften, kunne de dog, da de begyndte at trække vod, ikke se hinanden på stranden, da det, som tidligere bemærket, alt var mørkt, og det desuden den aften var mere end almindeligt mørkt eftersom det regnede, og luften var overtrukken. På grund heraf har hverken comparenten eller de andre i hans selskab set det allermindste til hvad der passerede med Morten ved det andet selskab. Efter at comparenten, som anmeldt, torsdag aften skiltes fra Morten ved Fattighuset, så comparenten ham ikke igen før den påfølgende lørdag om eftermiddagen klokken omtrent 4, da de mødtes ved stranden omtrent samme sted, for atter at trække vod. De gjorde 4 træk, og vedblev fiskeriet til om morgenen klokken 2. Under de første 3 træk arbejdede Morten som sædvanlig, men da de omtrent var færdig med det sidste træk, holdt Morten op med at arbejde, og sagde, at han var meget syg, idet han beklagede sig over, at han havde meget ondt i hovedet, at han frøs, og var snæver i overkroppen. Han blev imidlertid ved stranden indtil de var ganske færdige, omtrent en times tid efter, og fulgte han dermed det øvrige selskab hjemad, og gik uden understøttelse til sit hjem, omtrent 1/4 mil fra Stranden. Comparenten talte vel med ham undervejs, og spurgte til hans befindende, hvortil han ytrede sig ligesom før ved Stranden, men han talte aldeles ikke om det torsdag aften ved det andet Selskab passerede. Comparenten så nu ikke Morten før den påfølgende torsdag, da han gik der hen for at se til ham, eftersom han havde hørt, han var meget syg, og havde ligget i sengen siden han søndag morgen kom hjem fra Stranden. Morten ytrede da til comparenten, at han havde ondt i hovedet, men at det før var for brystet, sygdommen sad, og at han ikke kunne synke noget. Comparenten ytrede, at det var bedst der kom bud efter Doctoren, men Mortens kone svarede hertil, efter at have talt med ham, at han ikke ville have bud efter Lægen. Morten var allerede dengang meget svag, og talte så sagte, at man næppe kunne høre det, og han ytrede dengang heller intet om, hvad der var tilstødt ham den omforklarede torsdag aften. Morten døde derefter den påfølgende lørdag, og comparenten var ikke hos ham i denne mellemtid, men spurgte til ham hver dag, og hørte, at han blev dårligere og dårligere. Det er comparenten bekendt, at der lørdag morgen blev sendt bud til Skagen efter Doctoren, men da Morten døde klokken mellem 1 og 2, og lægen ikke da var kommen, red comparenten efter anmodning fra Mortens fader, på vejen til Skagen, for at afsige Doctoren, og berette ham, at Morten alt var død. Ved Stakmilen traf comparenten nogle folk, der bjergede fra et strandet skib, og bad dem, hvis Doctoren kom den vej, at bringe ham budskabet, medens comparenten fulgte en anden vej til Skagen, af hvilken Doctoren også mulig kunne komme, da han tog vejen af Stranden, traf comparenten selv først Doctoren ved hans tilbagekomst til Skagen, og efter at han havde fået buddet ved Stranden. Morten har comparenten kendt i en række af år, og har aldrig hørt eller erfaret andet, end at han havde et godt helbred. Hvorvidt Mortens død kan være en følge eller fremskyndet ved de mulige stød, han kan have fået den omforklarede torsdag aften, så comparenten sig ikke i stand til at have nogen formodning om, og Morten har aldeles ikke til comparenten brugt nogen som helst ytring, der i fjerneste måde tyder på at han selv antog sådant. Mortens Fader, der var omtrent 67 år gammel og var aftægtsmand hos sønnen, er ved døden afgået lørdag den 17. dennes. Han havde sidste høst haft koldfeber (malaria?), og var siden den tid ikke rigtig rask, og har måske også taget sig sønnens død meget nær, da han straks efter, at sønnen var begravet, var syg og gik til sengs. Med undtagelse af Martha Pedersen og Jens Jensen var de tidligere anførte personer, der deltog i fiskeriet torsdag aften med comparenten og Morten, også til stede om lørdagen ved Stranden. Comparenten ved aldeles ikke videre til belysning af Sagen. Dog tilføjede han, at medens Morten torsdag aften første gang var ved det andet selskab kom, kort før end Morten kom tilbage, Anders Christensen Lyng gående forbi comparenten og selskab, og ytrede han, idet han passerede forbi dem nord efter, at Morten havde fået adskillige stød, men omtalte ikke hvem der havde tildelt ham disse stød, og der var heller ikke nogen, der spurgte ham videre, da han straks fortsatte sin vej. Denne forklaring blev oplæst og vedkendt som rigtig tilført. Aftrådt.

Fremstod pigen Kirsten Marie Christensdatter af Heden i Råbjerg Sogn, 16 år gammel, der efter formaning til sandhed, under eds anbud forklarede: Comparenten var med det selskab, hvortil Morten Petersen hørte, at trække vod såvel torsdag den 25. forrige måned som den påfølgende lørdag. Hun ved vel, at Morten den først nævnte aften gik hen til et andet selskab for at låne et dræg, men hun har ikke hørt hans ytring, da han kom tilbage, og ved aldeles intet til oplysning om, at han skal være stødt eller skubbet. Lørdag aften trak Morten med de andre som sædvanlig, men holdt op noget før de blev færdige, og hørte hun vel omtale, at han blev syg, men ved ikke, hvad han fejlede, og hørte slet ikke, at han talte herom. Han blev ved Stranden, indtil de alle forlod den, og var ifølge med de andre, men hun skiltes fra dem omtrent ved Fattighuset. Dette er alt, hvad hun kan forklare. Vedkendt, dimitteret.

Fremstod Søren Christian Jensen af Heden i Råbjerg Sogn, der efter formaning til sandhed forklarede: Comparenten er medlem af det fiskerselskab, hvori Morten Pedersen også var deltager. De var sammen ved Stranden torsdag den 25. forrige måned og den påfølgende lørdag. Med hensyn til hvad der da passerede, forklarede comparenten aldeles overensstemmende med Jens Christian Christensen af Heden, (torsdag aften på vejen fra Stranden hjem gik comparenten og talte med Morten) idet han dog tilføjede, at da Morten første gang havde været henne ved det andet selskab og var kommet tilbage med dræget, kom han hen til comparenten, der gik og trak i vodtovet, og ytrede han da, at det andet selskab var helt vrede, da han kom derhen, fordi de var kommet dem for nær med fiskeredskaberne, der var i hinanden ude i Søen og at Peder Christensen Lyng var løben imod ham og havde givet ham et skub. Morten tilføjede:Jeg kunne gerne lade ham stævne derfor, men den ulejlighed vil jeg ikke have, da det ikke skader mig noget.” På vejen hjem gik han lige så rask som de andre og talte ikke mere om det passerede. Som meldt passerede lørdag aften og nat på Stranden, som Jens Christian Christensen har forklaret, og på vejen hjem fulgte comparenten med Morten lige til hans hus, og da de kom dertil, klagede Morten, der havde gået uden understøttelse hele vejen, at han var så træt, at han ikke kunne gå ind, før end han havde hvilet sig lidt, hvorfor han satte sig på en vogn, der stod ved huset, og her forlod comparenten ham. Natten mellem den påfølgende torsdag og fredag vågede comparenten hos Morten Pedersen, da han er hans nærmeste nabo, og de, der var i Huset havde våget flere nætter i forvejen. Morten var hele natten ved sin fulde fornuft, og talte adskilligt med comparenten Han ytrede, at han havde så ondt for brystet, og forlangte bestandig vand at drikke, hvilket han godt kunne synke. Morten hostede af og til ganske ubetydeligt, men der kom ikke blod op. Der blev slet ikke mellem dem omtalt det allermindste om, hvad der var passeret med Morten torsdag aften forud, og comparenten siger, at det aldeles ikke faldt ham ind at tale noget derom, da han ikke havde fjerneste tanke om at det skub, Morten havde fået, var grunden til sygdommen, dels fordi Morten havde ytret sig, som omforklaret torsdag aften, og dels fordi han flere dage derefter havde været rask og stærk. Oplæst, vedkendt. Dimitteret.

Fremstod pigen Martha Pedersdatter af Heden, Råbjerg Sogn, efter formaning til sandhed forklarede: Comparenten var med det Selskab, hvor Morten Pedersen var deltager ved Stranden torsdag den 25. forrige måned og ved ikke videre til oplysning i denne sag, end at Morten var henne ved et andet selskab, for at låne et dræg, og at han, da han kom tilbage, ytrede, at han havde fået et puf derhenne. På vejen hjem fra Stranden var hun i følge med Morten lige til hans hus. Han gik ligeså rask som de andre, og hun hørte ikke, at han ytrede noget videre om, hvad der var passeret ved det andet selskab. Den påfølgende lørdag var comparenten med ved Stranden. Vedkendt. Dimitteret.

Fremstod ungkarl Jens Jensen af Hvidemose i Råbjerg Sogn, der under eds anbud forklarede: Comparenten var på Stranden torsdag den 25. forrige måned i det selskab, hvor Morten Pedersen var deltager. Denne var henne ved et andet selskab for at låne et dræg, og comparenten hørte, at han, efter at være kommen tilbage, ytrede, at han havde fået et skub af Peder Lyng. Comparenten var i følge med ham til Fattighuset, og under vejs hørte comparenten ikke, at han ytrede noget om det passerede. Den påfølgende lørdag aften var comparenten ikke ved Stranden, og ved ikke videre til oplysning i denne Sag. Oplæst. Vedkendt. Dimitteret.

Fremstod gårdmand Lars Olsen af Løth i Råbjerg Sogn, der, formanet til sandhed, under eds anbud forklarede: Comparenten, der er i samme selskab som Morten var, var i forening med denne og flere ved Stranden torsdag den 25. forrige måned om eftermiddagen for at trække vod. Comparenten hørte at Morten, der var gået hen for at låne et dræg ved et andet selskab, ytrede, da han kom tilbage, at Peder Lyng havde givet ham et skub, men hørte ikke, at han omtalte det videre. På vejen hjem var comparenten ifølge med Morten til Fattighuset. Den påfølgende lørdag aften og nat var comparenten også ved Stranden i forening med Morten og flere, og efter at Morten havde arbejdet lige med de andre til hen imod slutningen, blev han syg, og klagede over at han frøs, især om hænderne. Han blev dog ved Stranden indtil alle gik hjem, men comparenten var ikke i umiddelbar følge med ham, da han med nogle flere var noget forud, hvorimod Morten fulgte med Søren Christian Jensen lidt bag efter. Siden talte comparenten ikke med Morten, og ved aldeles ikke videre til oplysning i denne sag. Oplæst. Vedkendt. Dimitteret.

Fremstod gårdmand Jens Christian Christensen af Hvidemose i Råbjerg Sogn, der efter formaning til sandhed forklarede: Comparenten er gift med en Søster til Morten Pedersen, og var de i fiskerselskab sammen. Torsdag den 25. forrige Måned var de i forening med flere ved havet for at trække vod og Morten gik hen til et andet selskab for at låne et dræg, de skulle bruge, og bragte også dette derhen igen. Da de var færdige ved Stranden og skulle hjem, kom Morten hen til comparenten, og sagde til ham, og fortalte, at det andet selskab var fornærmet, fordi fiskeredskaberne var for nær ved hinanden og at det var gået ud over ham, at dem, der var roet ud med redskabet, havde sat dette for tæt ved de andre. Han satte derpå begge sine hænder for brystet og sagde, at Peder Lyng havde således sat sine hænder mod hans bryst og skubbet ham. Comparenten hørte også, at Morten sagde, at han gerne kunne lade Peder Lyng stævne, men at han ikke ville have den ulejlighed, da han ikke skadede noget derefter. Comparenten er imidlertid ikke ganske sikker på, om Morten udlod sig således, den samme torsdag aften eller om det mulig var den påfølgende lørdag. Torsdag aften var comparenten i følge med Morten, da de gik fra Stranden til Fattighuset, men her skiltes han fra de andre. Den påfølgende lørdag var comparenten også med ved Stranden, og her arbejdede Morten ligesom de andre, indtil de omtrent var færdige, da han blev syg, og klagede over en stærk hovedpine, og over, at han frøs. Han blev dog ved Stranden, indtil de var færdige, og fulgtes de da ad hjem, medens comparenten og nogle flere var noget foran, og Morten fulgte noget bag efter med Søren Christian Jensen. Comparenten ved, at Morten derefter blev syg, og lå i sengen, indtil han døde den påfølgende lørdag. Under denne hans sygdom besøgte comparenten 2 gange Morten, og klagede han da over, at han havde ondt for brystet, men ligesom han ikke selv talte noget om det tidligere passerede med Peder Lyng, således ytrede comparenten heller intet herom, da han ikke troede, at dette var grunden til sygdommen, efter som Morten flere dage derefter intet havde fejlet, men været rask og stærk. Videre ved comparenten ikke at forklare til oplysning i denne Sag. Oplæst. Vedkendt. Dimitteret.

Fremstod husmand Niels Pedersen af Hvidemose, der efter formaning til sandhed forklarede: Comparenten var med Morten Pedersen og flere på fiskeri torsdag den 25. forrige måned om eftermiddagen og hørte han, at Morten, da han kom tilbage fra et andet fiskerselskab, hvor han havde lånt et dræg, ytrede at Peder Lyng havde skubbet ham, ligesom han også hørte, at Morten sagde, at han gerne kunne lade Peder Lyng stævne, men ikke ville have den ulejlighed, da han vel havde haft noget ondt af stødet straks, da han havde fået det, men nu ikke fornam noget dertil efter at have sovet, og tilføjer comparenten nu, at denne ytring brugte Morten lørdag eftermiddag, da de gik til Stranden, for at skulle trække vod, og comparenten da var i følge med ham. Denne lørdag arbejdede Morten ligesom de andre, indtil hen imod slutningen, da han blev syg og klagede over, at han havde ondt i hovedet, og at han frøs. Han blev dog ved Stranden, indtil de var færdige, og fulgte med de andre hjem, men comparenten gik med nogle flere lidt foran, medens Morten kom bag efter med Søren Heden. Senere har comparenten ikke set eller talt med Morten Pedersen. Oplæst. Vedkendt. Dimitteret.

Fremstod sidst opførtes kone Ane Cathrine Andersdatter, der formanet til sandhed, forklarede: Comparenten var med sin mand, de af denne omforklarede 2 dage ved Stranden for at trække vod, og forklarede i et og alt overensstemmende med manden, alene med den forandring, at hun ikke har hørt den ytring af Morten, at han kunne lade Peder Lyng stævne, og hvad han i forbindelse dermed skal have sagt. Vedkendt. Dimitteret.

Fremstod Morten Pedersens enke Karen Marie Christensdatter, der forklarede: Torsdag den 25. forrige måned var hendes mand ved Stranden for at trække vod, og kom først sent hjem om aftenen, da han havde forladt de andre undervejs fra Stranden, og var gået hen til en mand ved navn Niels Peter Hansen. Da comparentens broder Jens Christian Christensen af Heden, da han kom fra havet, havde været inde, og ved den lejlighed ytret, at hendes mand var blevet skubbet af Peder Lyng – spurgte hun ham, da han kom hjem, om det var sandt, hvortil han svarede, Ja, og at det gjorde ondt. Om morgenen derpå, da han var kommen op, sagde han af sig selv, at nu mærkede han ikke noget til det skub, han havde fået, og var han derefter frisk og rask, forrettede sit arbejde som sædvanlig, og spiste som han plejede indtil søndag morgen, da han kom syg hjem fra Stranden, og gik straks til sengs og lå syg, indtil han lørdag derefter døde. Under denne sygdom spyttede han af og til blod og klagede over smerter i brystet. Comparenten talte flere gange med ham om at få Doctoren hentet, men det ville han ikke tillade, ligesom også hans fader, der nu er død, modsatte sig dette, og de første dage hendes mand var syg, havde han også den tanke, at sygdommen ikke betød noget, og at han nok kom sig igen. Det var også hendes tanke, indtil de sidste dage, men først lørdag ville hendes mand og hans fader, at Doctoren måtte hentes. Der blev da straks sendt bud til Skagen, men da hendes mand døde inden lægen ankom, blev der igen sendt afbud. En af de sidste dage hendes mand lå syg, spurgte hun ham om han ikke troede, at hans sygdom hidrørte fra det skub, han havde fået af Peder Lyng, men han svarede hertil udtrykkelig: Nej, uden at han dog nævnte hvad han antog grunden var. Comparenten har været gift med sin mand i omtrent 2½ år, og i denne tid har han vel af og til været syg en kort tid, og plejede han da som oftest at kaste op, hvorpå han igen kom sig. Sidst han har været upasselig, var efter sessioner i Skagen, der afholdtes sidst i forrige vinter. Han kom da meget syg hjem, og havde under fraværelsen været meget dårlig og brækket sig, men efter at være kommet til hjemmet, og var kommet til rolighed, blev han igen rask. Comparenten siger, at skønt hun ikke kan vide det med vished, er det dog hendes formodning, at hendes mands sygdom og påfølgende død ikke er foranlediget ved det skub eller stød, som han havde fået af Peder Lyng, og, som anført, antog hendes mand ej heller dette, og hun tilføjede, at dette tænkte de mindst på skulle være skyld deri. Comparenten blev forholdt de uforståelige i, at lægen ikke blev hentet, uagtet hendes mand var syg en hel uge, hvortil hun erklærer, at havde hun måttet råde selv, var lægen straks bleven hentet, men da hverken hendes mand eller hans fader, der var i huset hos dem, ville tillade dette, var det ikke godt for hende, at foranstalte lægen tilkaldt, og som sagt, troede hun også lige indtil de sidste dage, at hendes mand igen ville komme sig. Comparentens mand var 37 år gammel, har ikke tidligere været gift, og i deres ægteskab har de ingen børn. Det var lørdag den 3. dennes at hendes mand døde, og den påfølgende mandag, blev hans fader syg og døde lørdag den 17. dennes. Ej heller til ham har lægen været kaldt. Han var hen imod 70 år gammel, og hans sygdom bestod i, at han havde ondt for brystet og bestandig kastede op, og intet kunne holde i sig. Denne forklaring blev oplæst og vedkendt for rigtig tilført. Comparenten dimitteret.

Fremstod gårdmand Jens Christian Olesen af Klitlund i Råbjerg Sogn, der efter formaning til sandhed under eds anbud forklarede: For en tid siden, dagen kan han ikke erindre, var han med et selskab, hvoraf Peder Christensen Lyng er deltager, ved Østkysten ud for Klitlund for at drage vod, og samme tid var et andet selskab, bestående af de i dag afhørte, noget der fra også for at fiske. Ligesom det var ved at blive ganske mørkt og comparenten og selskab var i færd med at trække voddet i land, kom Morten Pedersen fra det andet selskab hen til dem, uden at comparenten dog hørte hans ærinde. Da comparenten netop stod og var i begreb med at klare nogle tov, der i stranden var i vildrede, observerede han ikke hvad der passerede, men han hørte, at Peder Christensen Lyng og Morten Pedersen vekslede nogle ord med hinanden, og så i det samme, at Morten trådte 2 trin tilbage, men han forsikrer, at han ikke har set, at Peder Lyng enten stødte eller skubbede til Morten. Comparenten så, at Morten derefter fik et dræg hos dem, og at han noget efter bragte det tilbage. Ligesom Morten var kommet hen til dem, observeredes det, at noget af det andet selskabs fiskeredskab var i søen kommen mellem deres, hvilke de kunne mærke, ved at drage voddet, men han hørte ikke, at Peder Lyng herom ytrede noget til Morten, men vist er det, at de alle var misfornøjede, da de opdagede, at redskabet var i uorden. Foruden comparenten var følgende af hans selskab til stede, nemlig Peder Christensen Lyng, dennes moder Maren Kirstine Andersdatter, comparentens kone Trine Pedersen, Anders Lyng, Mads Bruun, Christen Christophersen, Jens Peter Christophersen, Christian Olesen og pigen Hanne Olesen, men de nævnte fruentimmere var noget fjernere og beskæftiget med at skyde tovene sammen, efterhånden som de trak voddet i land. Denne forklaring blev oplæst og vedkendt for rigtig tilført. Aftrådt.

Fremstod sidst opførtes kone Petrine Pedersdatter, der under eds anbud forklarede: En torsdag for en tid siden var comparenten og mand ved Stranden for at trække vod og var da de øvrige af hendes mand nævnte personer også tilstede. Efter at det var mørkt var de ved at trække voddet i land og comparenten og 2 andre fruentimmere stod ikke så kort fra de andre og var beskæftiget med at skyde tovene sammen. Hun så nok, at der kom en person hen til selskabet, men kunne ikke formedelst mørket og afstanden fra de andre se, hvem denne person var. Hun hørte ikke, hvad han ville, og ved aldeles ikke, hvad der med ham skal være passeret, ligesom hun heller ikke ved, om han var der mere end en gang. Hun har vel siden hørt et rygte, at Morten Pedersen ved den anførte lejlighed skal være blevet skubbet af Peder Lyng, men forsikrer, at hun selv aldeles intet videre ved, end hvad hun nu har forklaret. Oplæst, vedkendt. Dimitteret.

Fremstod pigen Dorthe Johanne Olesdatter, der formanet til sandhed forklarede overensstemmende med foregående comparent, men tilføjende, at hun, der godt kendte Morten Pedersen, kunne se, at det var ham, der kom til selskabet, og observerede hun også, at han var de 2 gange. Hun hørte ikke, hvad der blev talt til ham eller hvad han sagde. Hun så også, at Morten trådte et par skridt tilbage, men kan ikke erindre om det var den første eller den sidste Gang han var der. Da hun kom hen til de andre, hørte hun omtalt, at Morten havde været der for at låne et dræg, ligesom hun også synes, at der var tale om, at Peder Lyng havde skubbet til ham, men hun lagde ikke videre mærke dertil, som noget hun antog, var uden betydning. Oplæst, vedkendt. Dimitteret.

Fremstod aftægtskone Maren Kirstine Andersdatter, Christen Nielsens hustru af stedet Lyng i Råbjerg Sogn, der under eds anbud forklarede: En torsdag for nogen tid siden var hun ved Stranden, for at trække vod i forening med hendes søn Peder Christensen Lyng og flere. Comparenten var beskæftiget med at skyde vodtov sammen, og var alene ved et tov, medens de andre 2 fruentimmere var ved det andet tov. Comparenten har slet ikke set, at Morten Pedersen var henne ved selskabet, og ved aldeles intet om, hvad med ham skal være passeret. Hun var så kort fjernet fra det øvrige selskab, og det var ganske mørkt. Da hun kom ned til de andre, var de lige færdige til at gå hjem fra Stranden, og hun hørte ikke engang, at der var tale om, at Morten havde været der. Comparenten er moder til Peder Christensen Lyng, men forsikrer, at det er den rene sandhed, hun her har forklaret. Oplæst, Vedkendt. Aftrådt.

Fremstod husmand Mads Christensen Bruun af Klitlund i Råbjerg Sogn, der under eds anbud forklarede: En torsdag aften for en tid siden var comparenten ved at trække vod ud for Klitlund i forening med Peder Christensen Lyng med flere, medens det andet selskab var noget længere nord for. Comparenten så, at Morten Pedersen kom 2 gange hen til dem, men han og Christen Christophersen stod noget syd for de andre og arbejdede med vodtovet, så han ikke lagde så nøje mærke til, hvad der passerede med Morten Pedersen. Denne talte egentlig med Peder Christensen Lyng og Jens Peter Christophersen samt Christian Olesen og mulig Anders Christensen Lyng. Så vidt comparenten ved, var Mortens ærinde at låne et dræg, som han også fik første gang han var der, og anden gang bragte han dette tilbage. Comparenten hørte vel, at der, da Morten første gang kom til selskabet, blev ytret fortrydelse til ham over, at hans selskab var kommen for nær til de andre, så at deres fiskeredskaber var kommet i hinanden; men hvem der egentlig brugte disse ytringer, ved han ikke. Han så ikke noget til, at Peder Lyng skubbede til Morten Pedersen, og siger, at han vel kunne have set dette, hvis han havde troet at sådant ville ske, men han var beskæftiget med sit arbejde, og derfor lagde han ikke mærke til, hvad der foregik. Der var heller ikke siden tale om det. Comparenten hørte, at Peder Christensen Lyng havde skubbet til Morten Pedersen. Senere har Christian Olesen udtalt sig til comparenten, at han havde set Peder Lyng skubbe til Morten Pedersen, ligesom Peder Lyng selv har udtalt sig herom til comparenten Oplæst, vedkendt. Aftrådt.

Fremstod husmand Christen Christophersen af Hjortlund i Råbjerg Sogn, der under eds anbud forklarede: For en måneds tid siden var comparenten i forening med Peder Lyng og flere ved Stranden en torsdag eftermiddag for at trække vod. Comparenten stod ved sidst opførte og var beskæftiget med sit arbejde, da Morten Pedersen fra et andet selskab, som det var blevet mørkt, kom hen til dem for at låne et dræg. Comparenten hørte nok, at der blev vekslet nogle ord mellem ham og Peder Lyng, samt nogle flere af selskabet, der var noget nordligere på Stranden end comparenten, men han observerede ikke hvad ord, der blev talt. Han så ej heller, at Peder Lyng skubbede til Morten Pedersen, men han har siden hørt omtale, at sådant skal være sket. Morten Pedersen bragte noget efter dræget tilbage, men da passerede intet. Comparenten tænkte ikke på, at der passerede noget særligt med Morten Pedersen, da han ellers nok kunne have observeret det, men han var beskæftiget med sit arbejde, og antog ikke, at hvad der foregik, havde noget at betyde. Oplæst, vedkendt. Aftrådt.

Fremstod ungkarl Jens Peter Christophersen af Hjortlund i Råbjerg Sogn, der under eds anbud forklarede: Sidste torsdag for 3 uger siden var comparenten i forening med Peder Lyng og flere ved Østerstrand for at trække vod. Under dette arbejde, og ligesom det var bleven mørkt, kom Morten Pedersen, der var med et andet selskab længere nord på, hen til dem, og bad om at låne et dræg. Da Morten engang i sidste høst, efter Peder Lyngs udsagn til comparenten, til ham skulle have ytret, at comparenten var doven, sagde comparenten til Morten Pedersen, det er ellers pænt gjort af eder, at vil sige om mig, at jeg er doven, det har ingen beskyldt mig for før. Morten svarede hertil, at det havde han aldrig sagt, hvortil comparenten gensvarede, jo I har sagt det til Peder Lyng. Han vendte sig nu mod denne, der stod tæt ved, og spurgte i heftighed, om han havde sagt dette. Hertil svarede Peder Lyng, Jo, det havde han sagt i hans hus. I det samme disse ord faldt, bukkede comparenten sig ned, og tog fat for at trække i vodtovet, da han ikke ænsede det passerede videre, og idet han igen ser op, bemærkede han, at Morten Pedersen gesvindt trådte et par trin tilbage, men comparenten forsikrer, at han ikke ser, at Peder Lyng enten stødte eller skubbede ham. Morten fik derpå dræget, og gik med dette, men bragte det efter nogen tids forløb tilbage igen, og da passerede aldeles intet. Der var slet ikke anden uenighed med Morten Pedersen, og comparenten siger, at der slet ikke var tale om til ham, at hans selskab var kommet for nær til de andre, eller at fiskeredskaberne der var kommen ind mellem det andet selskabs redskaber. Oplæst, vedkendt. Aftrådt.

Fremstod ungkarl Christian Olesen af Klitlund, Råbjerg Sogn, der under eds anbud forklarede: For nogen tid siden var comparenten i forening med de sidst afhørte og Peder Lyng ved Østerstrand for at trække vod, og lige i mørkningen kom Morten Pedersen fra et andet selskab hen til dem, for at låne et dræg. Der passerede da aldeles som forrige comparenten her har forklaret, og så comparenten at da Morten Pedersen raskt vendte sig mod Peder Lyng og i heftighed spurgte, om han havde sagt om Jens Peter Christophersen, at han var doven, at Peder Lyng da rakte sin ene hånd ud mod Morten, og dermed gav ham et skub eller stød, så Morten trådte to trin tilbage, men hvor Peder Lyng satte sin hånd på Morten, observerede comparenten ikke. Der blev nu slet ikke talt videre, men Morten tog dræget, og gik. Noget efter bragte han dette tilbage, men da passerede Intet. Comparenten forsikrer, at der ikke skete videre, end som forklaret, og at Peder Lyng ikkun skubbede eller stødte denne ene gang til Morten, og kun med den ene hånd. Comparenten kan ikke bedømme, hvor stærkt stødet var, men som sagt, trådte Morten to trin tilbage i det samme han fik stødet, men han ytrede ikke det mindste hertil. Denne forklaring blev oplæst og vedkendt som rigtig tilført. Aftrådt.

Fremstod husmand Anders Christensen Lyng af Råbjerg Sogn, der formanet til sandhed forklarede: For en tre uger siden en torsdag var comparenten i følge med sin broder Peder Christensen Lyng og flere ved Stranden for at trække vod. Ligesom det var ved at blive mørkt kom Morten Pedersen fra et andet selskab til dem og forlangte at låne et dræg. Der passerede da imellem ham og Jens Peter Christophersen således som de tvende sidste comparenter har forklaret, og så comparenten, at Morten med heftighed vendte sig mod Peder Lyng og spurgte, om han havde sagt, at Jens Peter Christophersen var doven. Han sprang ganske tæt op mod comparentens broder, og trådte ham derved på hans ene fod. Idet Peder Lyng sagde til Morten Ja, det har Du sagt, tog han Morten i den ene skulder, og satte ham et par skridt tilbage, og i det samme gik comparenten sin vej nord efter, og ser han Morten fulgte bag efter med dræget. Comparenten stod ganske tæt ved sin broder og Morten, da det ovenmeldte passerede, og forsikrer, det gik således til som han nu har forklaret, og at der ikke foregik videre mellem dem. Da comparenten kom hen til det andet selskab, sagde han til dem, at deres ene tov var i comparenten og hans selskabs vod, men han benægter at have ytret, at Morten havde fået nogle slemme stød og vedblev dette uagtet han blev foreholdt Jens Christian Christensen Hedens Forklaring derom. Oplæst, vedkendt. Aftrådt.

Fremstod Husmand Peder Christensen Lyng af Råbjerg Sogn, der efter Formaning til sandhed forklarede: En torsdag for nogen tid siden var comparenten med selskab ved Stranden for at trække vod. Ved aftenstide kom Morten Pedersen hen til dem og forlangte at låne et dræg. Ved denne lejlighed foreholdt Jens Peter Christophersen ham, at han om ham havde udtalt sig, at han var doven. Da Morten nægtede dette, sagde Jens Peter til ham: Der står Peder Lyng, som du har sagt det til. Morten sprang nu med heftighed op mod comparenten og spurgte i en meget vred tone og med ivrighed om comparenten også havde sagt dette. Da comparenten dertil svarede: Ja, det havde han sagt, og at det også var rigtigt, da Morten havde sagt det i comparentens eget hus, svarede han det er løgn, du siger, og trådte han i det samme helt ind mod comparenten, så deres klæder berørte hinanden og så nær, at han kom til at træde comparenten på foden. Comparenten lagde nu sin ene hånd på Mortens skulder, og satte ham to skridt fra sig. Morten ytrede nu ikke videre, og nu først var det han forlangte dræget, som han derefter også fik, og begav sig dermed bort, og bragte det efter nogen tid igen tilbage. Comparenten forsikrer, at han ved, som omforklaret at sætte Morten fra sig, aldeles ikke kunne tilføje ham nogen skade, og som meldt hverken stødte han eller skubbede han til ham, men lagde blot den ene hånd på hans skulder og satte ham fra sig. Comparenten har kendt Morten i mange år, og de har aldrig haft noget udstående med hinanden, og comparenten er vis på, at han og Morten heller ikke over det her passerede ville være blevet uvenner. Det tilførte blev oplæst og vedkendt som rigtigt. Comparenten blev foreholdt, at Morten havde udtalt sig med, at comparenten havde sat begge sine hænder på hans bryst og dermed stødt eller skubbet ham, men comparenten benægter dette med bestemthed og forsikrer gentagende, at han ikke har gjort andet ved Morten, end han havde foran forklaret. Aftrådt.
Da Retten uafbrudt har været plejet i 9 timer, blev undersøgelsen udsat og de mødte dimitterede. Retten hævet.

Kilde: Politiprotokol for Horns Herred fra 1855 til 1857 (B26 – 87), side 160A.

År 1855, den 26. november blev en politiret sat på Råd- og Domhuset i Frederikshavn, og betjent af den konstituerede dommer, exam. jur. Hesse i overværelse af retsvidnet Møller og suppleant Olsen,

Hvor da

undersøgelse kontinuerede.

Fremstod husmand Niels Peter Hansen af Klitlund i Råbjerg Sogn, der under eds anbud forklarede: For en månedstid siden, nærmere kan han ikke erindre Tiden, men så vidt han husker, var det en torsdag, kom nu afdøde Morten Pedersen af Heden ind til comparenten i hans bopæl i Klitlund noget efter, at der var tændt lys. Hans ærinde var at tale med comparenten om østersfiskeriet, som de tidligere havde aftalt at drive i Forening med comparentens båd. De blev enige om at Morten skulle møde hos comparenten søndag eftermiddag med sine redskaber, og at de derefter ville sejle ud mandag morgen. Efter at dette var aftalt, fortalte Morten, at han, der kom fra vodtrækning, havde været ved et andet fiskerselskab for at låne et dræg, og at Peder Lyng her havde skubbet ham fra sig, men talte slet ikke om grunden hertil; ligesom comparenten heller ikke kan sige, at han ytrede dette i vrede, men comparenten må hertil føje, at han ikke først lagde så nøje mærke til Mortens Ord, da comparenten betragtede det omtalte som noget aldeles ligegyldigt, og vist er det at Morten heller ikke selv lagde nogen vægt derpå. Morten klagede ikke over ildebefindende og befandt sig fuldkommen vel. Han opholdt sig i comparentens hus hen ved en times tid og deres tale drejede sig hovedsagelig om østersfiskeriet, og det var kun sådan som tilfældig under samtalen, at Mortens ytringer faldt om det passerede med Peder Lyng. Efter den tid så comparenten ikke Morten mere, men den påfølgende mandag morgen, da han var på stranden for at trække vod, kom Mortens kone til ham og sagde, at hendes mand var bleven syg, men hun troede nok, han snart kom sig igen, hvortil comparenten da ytrede, at så kunne de opsætte østersfiskeriet i et par dage. Denne Forklaring blev oplæst og vedkendt som rigtig tilført. Comparenten dimitteret.

Fremstod Jens Christian Christensen af Heden der tidligere har været afhørt. Han blev gjort opmærksom på, at Anders Christensen Lyng har benægtet at have, da han passerede forbi comparenten og selskab, udtalt sig som af comparenten forklaret, nemlig at Morten havde fået adskillige stød. Comparenten erklærede hertil, at Anders Christensen Lyng virkelig brugte sådan udtalelse, idet han tillige ytrede misfornøjelse over at comparenten og selskabs fiskeredskab var kommen ind i de andres. Der var imidlertid ikke af de tilstedeværende, der hørte denne ytring, thi comparenten stod noget fjernt fra de andre, idet Anders Christensen Lyng passerede ham forbi, og under denne forbipasseren brugte udtalelsen. Denne Forklaring blev oplæst og vedkendt som rigtig tilført. Dimitteret.

Fremstod Jens Christian Christensen af Hvidemose, der tidligere er afhørt. Han blev yderligere eksamineret med hensyn til, at han har forklaret, at Morten havde udtalt sig til comparenten, at Peder Christensen Lyng havde skubbet ham fra sig ved at sætte begge hænder for hans bryst, idet Morten derfor selv havde sat sine hænder for brystet og vist comparenten hvorledes det gik til. Comparenten, efter at være gjort opmærksom på hvad Peder Christensen Lyng har forklaret, vedblev hans tidligere disposition, og siger, han er ganske vis på, at Morten lagde begge sine hænder på sit bryst, da han viste comparenten hvorledes Peder Lyng havde båret sig ad, og er han ligeledes vis på, at Morten da sagde, at således havde Peder Lyng skubbet ham fra sig.

Fremstod Peder Christensen Lyng. Han blev foreholdt Jens Christian Christensens Forklaring men vedblev hvad han tidligere har udsagt og forsikrer, at han kun skubbede Morten fra sig, idet han lagde sin højre hånd på Mortens højre skulder. Ligesom han også vedblev, at det ingenlunde var med voldsomhed han satte Morten fra sig. Comparenten Jens Christian Christensen vedblev sin Forklaring. Det tilførte oplæst. Comparenten aftrådt.

Fremstod igen Niels Pedersen af Hvidemose. Han blev yderligere eksamineret, hvorefter han forklarede: Da Morten lørdag eftermiddag fortalte comparenten det passerede med Peder Christensen Lyng, viste han ikke comparenten, hvorledes Peder Lyng havde båret sig ad, men han sagde blot, at han havde givet ham et lille skub, og er comparenten vis på, at han brugte udtrykket ”lille”. Han sagde vel også, som tidligere forklaret, at han vel havde haft noget ondt af stødet først han fik det, men at han siden han havde sovet ikke fornam noget dertil. Oplæst, vedkendt. Dimitteret.

Kilde: Politiprotokol for Horns Herred fra 1855 til 1857 (B26 – 87), side 176A

År 1855 den 29. november blev Horns Herreds Politiret sat og holdt på Råd- og Domhuset i Frederikshavn af den konstituerede dommer exam. jur. Hesse i overværelse af retsvidnerne Møller og Olsen.

Hvor da

Undersøgelsen kontinuerede.

Fremstod husmand Morten Pedersens kone. I den anledning forklarede hun, at hun under hendes mands sygdom ikke så om der på hans bryst var spor af stød eller skub, og efter at han var død kunne hun ikke tåle at se ham og var derfor ikke selv behjælpelig med at klæde ham, så hun altså ej heller der så om der på brystet var spor af stød. Under sygdommen klagede hendes mand ikke over smerter udvendig på brystet, men ytrede vel, at sygdommen ytrede sig i brystet, men i den seneste tid klagede han over, at han var syg i hele kroppen. Straks hendes mand blev syg, kom der, når han hostede imellem slim han fik op, også blod og dette vedblev hele tiden, medens han lå, men han opbrækkede ikke blod og det der kom, var ikke faste klumper, men snarere som rødt skum. I førstningen lå hendes mand dels på ryggen, dels på venstre side, men de sidste dage alene på ryggen. Han var under hele sygdommen meget kortåndet, men dog ikke så meget i begyndelsen, som i de sidste par dage. Comparentens moder og Ole Løths kone iførte hendes afdøde Mand liglinnedet og lagde ham i kiste. Af ligsynsmænd var der kun Én og synede liget, nemlig Jens Diget af Heden. Denne Forklaring blev oplæst og vedkendt som rigtig.

Fremstod Christen Jensens kone Malene Thomasdatter, der forklarede efter formaning til sandhed: Comparenten er moder til Morten Pedersens enke, men er ikke der i huset, hvorimod hun vel nogle gange under Mortens sygdom var hos datteren, og så også til den syge, men hun opholdt sig kun der ganske kort ad gangen. Hun var til stede da Morten døde, og i forening med Ole Løths kone tog ham af sengen, og lagde ham på strå, hvormed hans fader også var dem behjælpelig. Dette skete lige kort efter at han var død, og liget blev da med det samme iført liglinned. Der var dengang aldeles intet spor på den afdødes bryst af noget som helst stød eller skub, men han var hvid og pæn på hele Brystet. Afdøde lå lig fra lørdag til søndag 8 dage derefter, altså 9 dage, og dagen før han blev begravet eller den anden dag før, var comparenten og Ole Løths kone igen tilstede ved liget, for at binde et klæde om halsen og ellers lægge tilrette ved liget, der da kom i kisten. Liget lugtede da meget stærkt og var alt i forrådnet tilstand. Ved at den anden kone bandt klædet om halsen, kom liglinnedet lidt til side ved brystet, og comparenten så da, at der højt oppe på det højre bryst, lige ved kravebenet var en lille rød plet ganske ubetydelig, om hvilken hun tror, var en følge af forrådnelse. Andre mærker så hun ikke på brystet, men de fik liget snarest muligt gjort færdigt, da der, som ommeldt, var en stærk stank ved det. Comparenten havde dengang ikke hørt, at Morten skulle være stødt eller skubbet af Peder Lyng, men siden efter har hun nok hørt det omtale som et rygte, der gik i sognet. Denne forklaring blev oplæst og vedkendt som rigtig tilført og Comparenten, der er 64 år gammel, forsikrede, at hun kan bekræfte rigtigheden af sin forklaring med ed.

Fremstod Ole Larsens kone Maren Christensdatter, aftægtskone i Løth, Råbjerg Sogn, der er tæt ved Heden. Hun forklarede formanet til Sandhed, at hun var til stede i Forening med sidst afhørte, da Morten blev taget af sengen og lagt på strå, kort efter at han var død, og liget, andendagen før han blev begravet, da han blev lagt i kiste. Comparenten forklarede desangående aldeles overensstemmende med foregående comparent og tilføjede, at den lille røde plet, de så på ligets højre bryst helt oppe imod halsen var aldeles ubetydelig, og hun var overbevist om, at det var en forrådnelsesplet, hvorved hun bemærkede, at hun ofte har været med til at klæde lig og på sådanne set lignende pletter. Comparenten var kun ubetydeligt i Mortens hus under hans sygdom, og havde ikke dengang hun beskæftigede sig med liget hørt, at Morten var stødt eller skubbet af Peder Lyng, men har nu vel senere hørt rygtet omtaler sådant. Denne forklaring blev oplæst og vedkendt som rigtig tilført, og erklærede comparenten, der er 66 år gammel sig villig til, når påfordres, med ed at bekræfte forklaringen.

Fremstod gårdmand Jens Christensen Diget af Heden i Råbjerg Sogn, der forklarede: Comparenten er ligsynsmand i Råbjerg Sogn i forening med Mads Thomsen af Ålbæk. Det var en Aftale mellem ham og comparenten, at de skulle mødes hos Morten Pedersen på Heden om fredagen som Morten blev begravet om søndagen, for at syne liget. Comparenten indfandt sig også til den bestemte tid, hvorimod Mads Thomsen udeblev fordi, som comparenten senere hørte, at han var syg. Comparenten besigtigelse af liget bestod deri, at han tog liglinnedet bort fra den afdødes ansigt, og da comparenten kunne se, at dette bar spor af forrådnelse, og at maven var meget opsvulmet, samt erfarede, at liget lugtede meget stærkt, undersøgte han ikke videre, men gav attest for synet. Som dødsårsag anførte han bryst sygdom, efter at han af konen havde hørt, hvorledes afdøde havde haft det under sygdommen. Comparenten havde vel, før han synede afdøde Morten Pedersen, hørt omtale, at han en tid forinden ved stranden var blevet skubbet af Peder Lyng, men comparenten havde anset dette for aldeles intet betydende, og da han vidste, at Morten efter den tid havde været rask, og senere ligget syg i 8 dage, gjorde han sig ingen betænkning over, at det han havde hørt kunne stå i nogen forbindelse med Mortens sygdom eller senere død, og derfor foretog han ikke nogen videre undersøgelse af liget og så navnlig ikke på dets bryst. Hertil siger han også var så meget mere anledning som Mortens kone, der var til stede ved synet, aldeles intet ytrede, der kunne opvække betænkelighed hos comparenten. Denne forklaring blev oplæst og vedkendt som rigtig tilført. Dimittere.

Fremstod Peder Christensen Lyng. Han vedblev i et og alt hans forklaring fra tidligere her afgivet, og forsikrer, at han ikke har tilføjet Morten Pedersen noget skub eller stød, men blot alene sat sin højre hånd på Mortens skulder og dermed sat ham fra sig, da de stod lige tæt op mod hinanden, og comparenten, som meldt, brugte den højere hånd, må det altså have været på Mortens venstre skulder han satte denne, og dersom han tidligere måtte have ytret, at det var Mortens højre skulder, da er dette en misforståelse; thi comparenten er vis på, at det var Mortens venstre skulder, han lagde sin hånd, og dette kunne heller ikke være anderledes efter den stilling de begge indtog, da det omforklarede passerede. Skønt comparenten gentagende blev foreholdt Mortens egen udtalelse om, at comparenten skulle have sat begge hænder for hans bryst, vedblev han dog sin afgivne forklaring uforandret. Det tilførte blev oplæst og vedkendt.

De øvrige mødte blev derefter dimitterede. Retten hævet

Hasse Møller O. P. Olsen

Kilde: Politiprotokol for Horns Herred fra 1855 til 1857 (B26 – 87), side 180B.

År 1855 den 12. december blev Politiretten sat på Råd- og Domhuset i Frederikshavn og betjent af den konstituerede dommer exam. jur. Hasse i overværelse af retsvidnerne Olsen og Møller.

Hvor da

Undersøgelsen kontinuerede: Dommeren bemærkede, at have tilskrevet pastor Morten Fabricius Dan Hammer i Råbjerg og fra ham modtaget den af vedkommende ligsynsmand hos Morten Pedersen udfærdigede dødsattest. Denne blev fremlagt og taget til følge.

Efter tilsigelse var mødt og fremstod ligsynsmand Jens Christensen Diget, der efter at være foreholdt den fremkaldte attest, erklærede, at han har udfærdiget denne og underskrevet sit eget såvel som Mads Thomsens navn, og det uagtet den sidste aldeles ikke havde været til stede ved synet eller set afdøde Morten Pedersen. Comparenten talte ikke selv med Mads Thomsen, men da han havde lovet at møde, udfærdigede comparenten attesten i forventning af, at han senere kunne se på liget. Mads Thomsen kom imidlertid ikke på grund af sygdom, og er også endnu sengeliggende syg, så at han ikke efter tilsigelse har kunnet give møde i dag. Efter at det tilførte var oplæst og vedkendt blev Comparenten dimitteret. Undersøgelsen blev derefter sluttet til beskrivelse.

Kilde: Politiprotokol for Horns Herred fra 1855 til 1857 (B26 – 87), side 189BA

År 1856 den 27. februar blev en Politiret sat på Råd- og Domhuset i Frederikshavn og betjent af den, i den ordinære dommers fraværelse, konstituerede fuldmægtig exam. jur. Hasse i overværelse af retsvidnerne Møller og Jeckel.

Hvor da

Blev optaget forhør betræffende en af ligsynsmand Jens Christensen Diget i Råbjerg udstedt dødsattest, hvorunder han har underskrevet den anden ligsynsmands navn, uden at denne har været til stede.

Dommeren fremlagde en skrivelse fra amtet af 10. januar 1856 med bilag. Dette til vedfølge således.

Dommeren bemærkede, at nærværende undersøgelse har fremstået, fordi Mads Thomsen i Ålbæk var sengeliggende syg, så han ikke kunne give møde i Retten, og er han nu ved døden afgået.

Dommeren fremlagde en udskrift af det passerede den 4. og 12. december 1855 under en undersøgelse, der har været optaget til oplysning om Morten Pedersens død, hvilken udskrift tages til vedfølge (Den 4. december 1855 blev der er ikke refereret noget, der har relation til sagen om Morten Pedersen).

Efter tilsigelse var mødt og fremstod gårdmand Jens Christensen Diget af Heden i Råbjerg Sogn, der foreholdtes de af ham, efter den fremlagte udskrift, afgivne forklaring, hvilke han i et og alt ratificerede som rigtige, og tilføjede yderligere, at han havde så meget mindre betænkelighed ved at underskrive Mads Thomsens navn på den fremlagte attest, som comparenten bestandig har på de attester, de i forening udfærdigede, måtte skrive, også for Mads Thomsen, da han ikke selv, i det mindste i det sidst forløbne år, har kunnet skrive sit navn, da han syn er mindre godt, og han derfor altid lod comparenten underskrive attesterne, de udstedte, at sætte hans navn, når comparenten skrev sit eget. Som tidligere forklaret, stolede comparenten også på, at Mads Thomsen senere skulle indfinde sig og se Mortens Pedersens lig, og det var i forventning heraf, at han gjorde attesten fuld færdig, således som denne kunne tiltrædes af Mads Thomsen, når han kom. At Mads Thomsen havde lovet at komme, vil kunne bevidnes af Morten Pedersens kones broder, Jens Christian Christensen, der var bud til ham om at indfinde sig, og til hvem han havde svaret, at han skulle komme fredag eftermiddag til synet. Comparenten bemærkede, at han, der indtil for 4 til 5 år siden i en række af 22 år har været sognefoged i Råbjerg Sogn og været brugt i mange andre offentlige bestillinger, ingenlunde i nogen som helst svigagtig underfundig hensigt har underskrevet Mads Thomsens navn på den fremlagte attest, men alene gjort dette, fordi han plejede, at gøre sådant, og fordi han stolede på, at Mads Thomsen senere ville indfinde sig efter løfte. Det tilførte blev oplæst og vedkendt som rigtigt. Comparenten dimitteret. Undersøgelsen udsat.

Kilde: Politiprotokol for Horns Herred fra 1855 til 1857 (B26 – 87), side 224B

År 1856 den 5. marts blev en Politiret sat på Råd- og Domhuset i Frederikshavn og betjent af den ordinære dommer i overværelse af retsvidnerne Jeckel og Møller.

Hvor da

Sagen blev igen foretaget. Efter tilsigelse mødte afdøde Morten Pedersens kones broder husmand Jens Christian Christensen af Heden i Råbjerg Sogn, som forklarede, at efter at Morten Pedersen ved døden var afgået lørdag den 3. november 1855, gik comparenten dagen derpå, altså søndag den 4. november 1855 til Mads Thomsen, for at underrette ham om dødsfaldet, samt anmode ham om at indfinde sig for at syne liget. Hertil erklærede Mads Thomsen, som vel dengang var lidt upasselig, og havde noget ondt for brystet, men dog sad oppe i stuen, sig også villig, og det blev aftalt, at han i det omhandlede øjemed ville fredagen derpå indfinde sig i sørgehuset, hvorhos også comparenten, da han samme dag om aftenen på vejen til sit hjem kom ifølge med Jens Diget, underrettede denne om, at Mads Thomsen ville komme om fredagen for at syne liget. Nysnævnte dag indfandt også Jens Diget sig i sørgehuset og efter comparentens søsters udsagn skal han have siddet der den største del af dagen for at vente på Mads Thomsen, og da denne ikke indfandt sig, underskrev, efter hvad comparentens søster ligeledes har fortalt ham, Mads Thomsens navn på attesten i tillid til, at han nok senere ville komme. Oplæst, ratificeret, med tilføjende, at han gik bud til Mads Thomsen ikke efter Jens Digets, men efter sin søsters anmodning. Dimitteret.

Derefter fremstod Jens Christensen Diget, erkendte rigtigheden af forrige comparents forklaring for så vidt comparenten betræffer og erkender, at han navnligen, at han ikke lod forrige comparent gå som bud til Mads Thomsen, hvorimod dette var sket uden nærværende comparents vidende, men blev han som forrige comparent har forklaret, underrettet derom, da de søndag aften den 4. november 1855 som af forrige comparent forklaret, traf sammen. Efter løftet og forventning af at Mads Thomsen ville indfinde sig, tager nærværende comparent sig også den påfølgende fredag til sørgehuset, hvor han ankom klokken omtrent 2 om eftermiddagen, og forblev i flere timer. Han antager omtrent til klokken 6, alt i den forventning, at Mads Thomsen bestandig skulle komme; men da dette ikke skete, skrev rigtig nok, som alt tidligere anført nærværende comparent såvel sit eget, som Mads Thomsens navn på dødsattesten, fordi han tænkte, at Mads Thomsen dog rimeligvis ville komme dagen efter. Da Mads Thomsen kun boede omtrent ¼ mil (cirka 2 km) fra sørgehuset, blev nærværende comparent tilspurgt, hvorfor han da ikke, i stedet for at vente så længe som anført, hellere havde sendt bud til Mads Thomsen, men skønt han erkender, at det havde været rigtigere, kan han dog ikke opgive, hvorfor det dog ikke skete. Af generalia forklarer comparenten, at han er 68 år gammel og født i Bunken i Råbjerg Sogn, i hvilket han bestandig har opholdt sig med undtagelse af, at han har i 6 år været i orlogstjeneste. Comparenten er gårdmand, har i 22 år været sognefoged og nægter nogensinde at have nogen som helst kriminel tiltale undergiven. De mødende blev derefter dimitterede, og sagen udsat.

Kilde: Politiprotokol for Horns Herred fra 1855 til 1857 (B26 – 87), side 227B

Der er ikke fundet flere referater af retsmøder i denne sag.

Morten Pedersen døde formodentlig af lungebetændelse.


Ungkarl Mads Thomsen, 36 år gammel, hjemme hos faderen i Klitlund, og enkekone Karen Marie Christensen, 30 år gammel, bosiddende på Heden, een gang gift forhen, blev viet den 8. februar 1856. Forloverne var aftægtsmand Thomas Pedersen Kjær af Klitlund og plovdrivende husmand Jens Christen Christensen på Heden [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1853 - 1879 side 190 opslag 162]

Mads Thomsen og Karen Marie Christensdatter's børn var:

Ved folketællingen i 1860 boede familien i et hus i Heden, Hvidemose Skoledistrikt:
Mads Thomsen, 31 år, husfader og jordbruger, født her i sognet
Karen Marie Christensen, 25 år, gift, hans hustru, født her i sognet
Morten Christian Thomsen, 3 år, søn, født her i sognet
Christen Olesen, 22 år, ugift, tjenestekarl, født i Skagen

Ved folketællingen i 1870 boede familien i et hus i Ålbæk By:
Mads Thomsen, 40 år, husfader og jordbruger
Karen Marie Christensen, 34 år, gift, husmoder, hans kone
Morten Christian Thomsen, 12 år, søn, skolebarn
Inger Marie Thomsen, 9 år, datter, skolebarn
Madelene Thomsen, 6 år, datter, skolebarn
Marie Dorthea Thomsen, 1 år, datter

Ved folketællingen i 1880 boede familien i et hus i Ålbæk:
Mads Thomsen, 50 år, gift, husfader, fisker
Karen Marie Christensen, 44 år, gift, husmoder
Morten Christian Thomsen, 22 år, ugift, barn
Marie Dorthe Thomsen, 11 år, barn
Lars Sørensen Thomsen, 7 år, barn
Jens Peter Pedersen, 61 år, ugift, tjenestekarl
De var alle født her i sognet

Ved folketællingen i 1890 boede familien i et hus i Ålbæk:
Mads Thomsen, 60 år, gift, aftægtsmand
Karen Marie Christensen, 54 år, gift, aftægtskone
Johanne Karoline Thomsen, 23 år, gift, husmandsenke
De var alle født i Råbjerg Sogn

Karen Marie Kristensen døde den 13. januar 1891, og hun blev begravet den 18. januar 1891. Hun var aftægtsmand Mads Heden's hustru af Ålbæk, og hun blev 55 år gammel [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1878 - 1891 for døde personer næstsidste side opslag 23]

Mads Thomsen døde den 23. september 1893, og han blev begravet den 1. oktober 1893. Han var aftægtsmand og enkemand i Ålbæk, og han blev 63 år gammel [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1892 - 1902 side 220 opslag 169]

 


Ejendomshandler med mere

Skøde

Tinglæst den 29. marts 1848. Nr. 4, Christian 8., Første Klasse 1848, 2 Rigsbankdaler.

Jeg underskrevne Peder Mortensen sælger, skøder og afhænder herved fra mig og arvinger til min søn Morten Pedersen og hans arvinger mit i følge skøde af den 10. februar 1813, tinglæst den 22. februar 1813, ejende og iboende sted, Heden i Råbjerg Sogn med sit rette tilliggende af gammel hartkorn 6 skæpper, 3 fjerdingkar og ½ album, nye matrikelnummer 25 i Råbjerg Ejerlav, hartkorn 7 skæpper 2 fjerdingkar og 2 ½ album med gammelskat 5 rigsbankdaler og 77 skilling, med påstående bygninger, besætning og avlsredskaber, samt den halve del af den mig tilhørende indbo.

Og da min bemeldte søn Morten Pedersen har fyldestgjort mig den imellem os antagne værdi på ejendommen 300 rigsbankdaler, så har jeg i den anledning ingen fordring på ham, men skal stedet Heden af hartkorn, som ovenberørt ny matrikel 7 skæpper, 2 fjerdingkar og 2 ½ album tilhøre ham som hans lovlige erhvervede ejendom fri og frelst for hver mands tiltale, tillige med besætning, avlsredskaber og mit halve indbo, hvorhos det dog er en udtrykkelig betingelse, at jeg og min hustru eller den mulige længstlevende af os, hvis Morten Pedersen skulle få i sinde at ville sælge stedet Heden, først skal tilbydes samme, og at vi i så tilfælde forbeholder os genkøb for den sum 300 rigsbankdaler.

Til bekræftelse under min hånd i vidners nærværelse.

Heden, den 23. marts 1848   Peder Mortensen, med ført pen  
Til vitterlighed Jens Christensen   A. Sørensen

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 3. februar 1847 til den 11. juni 1851, side 489 (B26 -SP8).

Afkald

Tinglæst den 20. december 1854. Nr. 3, Frederik 7., Anden Klasse 1854, 42 Rigsbankskilling.

Jeg, underskrevne husmand Morten Pedersen af Heden, gift med Karen Marie Christensdatter, tilstår herved af min svoger Jens Christian Christensen af Heden i Råbjerg Sogn under dags dato at have modtaget de 200 rigsbankdaler, er to hundrede rigsdaler rigsmønter, som han ifølge aftægtsbrev af den 22. december 1849 var pligtig til at udrede til hans søster, ovennævnte min kone, som udgør andel af hendes fædrene og mødrene arv, og for hvilke 250 rigsbankdaler, er to hundrede og halvtresinstyve rigsdaler rigsmønt jeg herved meddeler kvittering med erklæring, at hverken jeg eller ovennævnte min kone har noget videre krav på min svoger Jens Christian Christensen for samme.

Heden i Råbjerg Sogn, den 11. december 1854   Morten Pedersen   
Til vitterlighed N. Peter Gaardbo   Søren Christian Jensen

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 1. marts 1854 til den 25. juni 1856, side 419 (B26 -SP10)

Attest

Tinglæst den 23. April 1856. Nr. 2, Frederik 7., Fjerde Klasse 1856, 10 Skilling.

År 1856, skriver atten hundrede halvtredsindstyve og seks, den 8. februar blev ungkarl Mads Thomsen af Klitlund ægteviet i Råbjerg Kirke med Karen Marie Christensdatter, enke efter plovdrivende husmand Morten Pedersen på Heden, som døde den 3. november 1855 og beboede og ejede et sted på Heden i Råbjerg Sogn stående for hartkorn 7 skæpper 2 fjerdingkar og 2 ½ album, samt en engparcel i Østenkjær i Tversted Sogn på arvefæste, hvoraf svares årlig 1 rigsbankdaler og 3 mark i stedet for skatter og afgifter, sålænge engen ikke er fraparcelleret hovedejendommen matrikelnummer 49 i Østenkjær i Tversted Sogn.

Disse ejendomme besad enken Karen Marie Christensdatter i uforandret stand, da hun ægtede Mads Thomsen af Klitlund, som nu beboer stedet på Heden i Råbjerg Sogn og er i besiddelse af samme ejendom.

Dette attesteres herved efter forlangende under hånd og segl.

Råbjerg Præstegård, den 13. april 1856 Hammer, Sognepræst
Den merbemeldte ejendom anslås efter bedste skønnede til en værdi af 1.000 rigsbankdaler Mads Thomsen

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 1. marts 1845 til den 25. juni 1856, side 1.296 (B26 -SP10)

Arvefæstebrev

Tinglæst den 28. Maj 1856. Nr. 3, Frederik 7., Første Klasse 1856, 1 Rigsbankdaler og 32 Skilling.

Jeg undertegnede Mads Thomsen, som ifølge vielsesattest af den 13. april 1856, tinglæst den 23. april 1856, er ejer af stedet nye matrikelnummer 25 på Heden i Råbjerg Ejerlav i Råbjerg Sogn af hartkorn 7 skæpper 2 fjerdingkar og 2 ½ album, gammelskat 5 rigsbankdaler og 77 skilling gør herved vitterligt, at jeg af dette mit steds jorder for et tidsrum af 50 år, fra den 1. juni 1856 at regne, har bortfæstet til ungkarl Lars Christensen af Råbjerg i Råbjerg Sogn, et Stykke mosejord beliggende sådan for vester Råbjerg, som med vester side grænser mod Jens Christensen Diges jorder med søndre ende mod Ferslevs jorder, mod østre side mod Erik Jensens, Christen Jensens og Morten Madsens jorder og endelig mod nordre ende mod Peder Olesens og Søren Pedersens ejendomme på vilkår:

  1. Fæsteren må i arvefæstetiden afbenytte det nævnte stykke jord på hvad lovlig og tilbørlig måde han finder for godt.
  2. I årlig afgift af det nævnte stykke jord betaler fæsteren 2 rigsbankdaler og 3 mark, er to rigsdaler og tre mark rigsmønt, som betales til mig og efterkommende ejere af mit sted, hvert års Mortensdag.
  3. Skulle fæsteren eller efterkommere udeblive længere end 1 måned med betalingen af den nævnte årlige afgift over den bestemte forfaldstid, da falder ejendommen tilbage til ejeren uden vederlag.
  4. Ved at betale den ovennævnte årlige afgift, er fæsteren fritaget for enhver navnlig skat og offentlig afgift, når samme ikke er fraparcelleret.

I Indfæstning af det herved bortarvefæstede stykke jord har fæsteren Lars Christensen i dag betalt mig 200 rigsbankdaler, skriver to hundrede rigsdaler rigsmønt, hvorfor herved kvitteres.

Skulle fæsteren forinden udløbet af de nævnte 50 år blive til sinds at ville have det fæstede stykke jord fraparcelleret nævnte steds øvrige jorder, da er det en bestemmelse, at omkostningerne ved denne fraparcellering, udredes med en halvdel af begge parter, ejer og fæster, og er det en selvfølge, at jeg efter at sådan er sket, er pligtig at meddele fæsteren lovlig skøde på ejendommen uden videre betaling, end hvad der i dag er bleven erlagt i indfæstning af samme, og er fæsteren i dette tilfælde pligtig at overtage de skatter og andre offentlige byrder, der måtte komme til at hvile på det nævnte stykke jords hartkorn og vil i tilfælde af en sådan fraparcellering, selvfølgelig den nævnte årlige afgift 2 rigsbankdaler og 3 mark bortfalde.

Til bekræftelse med min hånds underskrift i overværelse af 2 vitterlighedsvidner.

Heden i Råbjerg Sogn, den 18. maj 1856   Mads Thomsen, med ført pen  
Til vitterlighed J. P. Gaardbo   Christen Larsen

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 1. marts 1854 til den 25. juni 1856, side 1.354 (B26 -SP10)

Skøde

Tinglæst den 10. juli 1867. Stempel Tarif Nr. 10, Takst 1 Rigsbankdaler og 32 Skilling.

Jeg underskrevne Mads Thomsen som ifølge vielsesattest, læst den 23. april 1856 er ejer af stedet matrikelnummer 25 af Råbjerg Ejerlav, samt matrikelnummer 53 af Sørig Ejerlav i samme Sogn, tilstår herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder og afhænder efter at denne min ejendom ved Indenrigsministeriets skrivelse til Hjørring Amt af den 12. januar 1867 er tilladt at måtte udstykkes til Jens Jensen af Heden:

Parcellen Matrikelnummer 25a, der er ansat til hartkorn 2 skæpper 1 fjerdingkar og 1,25 album med gammelskat 2 rigsbankdaler og 2 skilling og som er ansat til tiendeydelse med 1 skæppe og 1/4 fjerdingkar rug, 1,75 fjerdingkar byg, 2 ½ fjerdingkar havre, hvilken ejendom har anpart i matrikelnummer 43. Således som er bestemt er denne Parcel allerede bebygget.

Købesummen, der var accorderet til 200 rigsbankdaler, skriver to hundrede rigsbankdaler er betalt og skal Jens Jensen således være rette ejer af parcellen, som jeg er pligtig at hjemle ham.

Det bemærkes, at køberen er vidende om den retsbemærkning, som er givet på fornævnte min tinglæste adkomst og frafaldes der i den retning retskriverattest. Et stykke jord er bortforpagtet til Lars Christensen.

p.t. Frederikshavn, den 26. marts 1867   Mads Thomsen  
Til vitterlighed Kahlen   Eriksen
Dette skøde påtegnes herved til tinglæsning      
Hjørring Amt, den 1. april 1867   Chr. Muhle, fuldmægtig  

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 3. april 1867 til den 10. november 1869, side 102B (B26 -SP15).

Skøde

Tinglæst den 10. juli 1867. Stempel Tarif Nr. 10, Takst 1 Rigsbankdaler og 32 Skilling.

Jeg underskrevne Jens Jensen, som ifølge skøde af den 26. marts 1867 er ejer af parcellen matrikel nr. 25a med hartkorn 2 skæpper 1 fjerdingkar og 1,25 album, gammelskat 2 rigsbankdaler og 2 skilling, og som er ansat til tiendeydelser med 1 skæppe og 1/4 fjerdingkar rug, 1,75 fjerdingkar byg og 2 ½ fjerdingkar havre i såvel kongetiende som præstetiende, og hvilken har anpart i matrikelnummer 43, sælger, skøder og afhænder herved denne parcel med derpå stående bygninger og deri værende kakkelovne, samt anden deri værende mur og nagelfaste genstande til min moder Lisbeth Andersdatter, enke efter Jens Christian Jensen.

Under salget er tillige indbefattet den i Jorden nedlagte sæd og derpå stående afgrøde, tærekorn (korn til livets ophold) og besætning, ind og udbo.

Den solgte ejendom er beliggende i Råbjerg Ejerlav og Sogn, er mig tilskødet af Mads Thomsen og har mit skøde i teksten anførsel om, at Mads Thomsens skøde har retsbemærkning, og at attest derom frafaldes, men er et stykke jord bortforpagtet.

Og da jeg af min moder er fyldestgjort for det solgte ved derfor at være godtgjort 200 rigsbankdaler, så skal hun være rette ejer af nævnte parcel matrikelnummer 25a af Råbjerg Ejerlav med påstående bygninger med videre og hvilket jeg er pligtig at hjemle hende og tiltræder hun ejendommen straks.

Dets til bekræftelse under min hånd vidnefast.

Heden i Råbjerg Sogn, den 8. juli 1867   Jens Jensen  
Til vitterlighed Chr. Ramløse   Lars Christian Christensen

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 3. april 1867 til den 10. november 1869, side 103A (B26 -SP15).

Obligation

Tinglæst den 10. juli 1867. Stempel Tarif Nr. 3, Takst 16 skilling.

Underskrevne Lisbeth Andersdatter, enke efter Jens Christian Jensen, erkender mig herved skyldig at være til Lars Christian Nielsen Munk i Ålbæk den summa 100 rigsbankdaler, hvoraf jeg svarer i årlig rente 4 er fire procent, som erlægges til kreditor på hans bopæl med det halve i hver 11. juni og det halve i hver 11. december termin, og er jeg pligtig til at betale kapitalen efter foregået ½ års opsigelse fra enten af siderne i en af bemeldte to terminer.

Til betryggelse for skadesløs betaling af kapitalen med renter og omkostninger pantsætter jeg med første prioritet, den mig tilskødede parcel matrikelnummer 25a med hartkorn 2 skæpper 1 fjerdingkar og 1,25 album og gammelskat 2 rigsbankdaler og 2 skilling (fortsætter på side 103b, som jeg ikke har faet kopi af).

Aflæst den 17. januar 1872.

Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Horns Herred og Frederikshavn Købstad fra den 3. april 1867 til den 10. november 1869, side 103A (B26 - SP15)

Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 16-Oct-2013